Et forsinket ungdomsoprør, et ekko fra en efterhånden fjern fortid OG et højaktuelt debutalbum på samme tid. Silkeborgenserne Døgnkiosk åbner butikken på Kviksølv, og lokker med vaskeægte punkrock og masser af nerve. Det er værd at kigge forbi!
Og det har jeg så indrømmet kun gjort to gange indtil videre. Jeg vil nemlig ikke have fornemmelsen ødelagt, eller miste lysten til at genbesøge Døgnkiosk.
Jeg har det med at “glemme” plader, som jeg anmelder her på siden. Eller sende dem ud i glemslen, skulle jeg måske sige. Når de er anmeldt, så er de lidt “ødelagt” for mig og jeg har sjældent lyst til at høre dem igen. Jeg har lyst til at lytte meget mere til, og dykke videre ned i Kviksølv.
Derfor bliver det her lige så meget en anbefaling/opfordring til at man selv opsøger Døgnkiosk, og kigger ind for at se hvad de har at byde på. Som en regulær anmeldelse, hvor jeg slavisk gennemgår pladen og musikken. Den skal ikke forurenes!
Måske faldt jeg ret pladask for Døgnkiosks bud på dansksproget punkrock, fordi den og de føles umiddelbart relaterbare. Og dernæst gemmer på en eller anden form for mystisk, eftertænksomhed og poetisk åre, som man ikke helt kan afkode efter få gennemlytninger. Jeg har lyst til at lytte mere til både tekster og musik, der finder en god balance mellem netop meget umiddelbare og noget der er tilstrækkeligt “komplekst” til at der er noget som udfordrer.
Bandet er alle i 40erne, ligesom jeg selv, og muligvis vokset op med samme referencer, tanker, problemstillinger, verdenssyn og alt det der, som jeg selv. Selv udtaler de: ”Hvor ungdomskriserne og fortabt kærlighed i 20’erne nemt kunne overstås på et par uger, er tiden nærmere to år for den modne mand i 40’erne. Så selvom vi skruer op, sætter vi også anderledes erfarne følelser på spidsen.”
Kviksølv emmer af erfaring, ro og, trods udtalelsen ovenfor af en evne til at skære ret meget ind til benet. 11 numre på knap 25 minutter, sådan. Og det til trods, så kører pladen i lange perioder ikke i et hæsblæsende tonsertempo. Sangene fremstår bare ret perfekt trimmet og velbalancerede. De tager nøjagtig, og lyder præcis, lige som de skal. En ret enkel idé, eller melodi kan sagtens bære en hel sang, hvis den bare er god og gør det den skal. Kviksølv er den slags plade.
Allerede fra åbningsnummeret “Vinterpalads”, blev jeg indfanget og min nysgerrighed pirret. Er det her et glemt album fra anden halvdel af 70erne eller start 80erne? Den poetiske tone i lyrikken kunne sagtens stamme fra den tid. Måden den leveres på, på en lidt monoton, over artikuleret vis, giver mindelser som protest-punk med mindst 40 år på bagen. Det samme gælder den ret enkle, “rene” lyd og produktion (af Jacob Bredahl).
“Vinterpalads” er Døgnkiosk i det poetiske hjørne rent lyrisk, hvor “hvis du ikke er en sol kan du ikke komme ind i mit vinterpalads”, er det gentagne mantra. Musikalsk er det punkrocket, på den lidt militante måde med en maskinel rytme og råbekor. Det bringer mindelser om Kliché, en reference som går igen flere steder på pladen. Omvendt kan et nummer som “Hollywood”, hvor det meste af spilletiden går med at remse Denzel Washington, Morgan Freeman og Harvey Keitel op nærmest provokerende enkel.
Men det fungerer alt sammen. Døgnkiosk har nemlig et ret bredt sortiment af gode, fængende og uhyre effektive hooks og melodier på hylderne. Een gennemlytning, så stemmer man allerede i mens “Natten er Sort” og dens tempofyldte melodi galoperer af sted.
Skulle det ikke lige friste, så tages man tilbage til et dejligt “Kindkys” på afslutningsnummeret, der både formår at være ret poppet og iørefaldende, og underligt uregerligt og små-skævt. Døgnkiosk er ikke bange for at følge en indskydelse, og lade sangene dreje af, eller tage på udflugter. Og så stopper de, når de stopper. Man behøver ikke komme tilbage på sporet.
Det er med til at give Kviksølv en smittende rastløs energi, en følelse af uforudsigelighed og noget, der ikke behøver følge gængse spilleregler. Døgnkiosk opererer indenfor et velkendt univers, men de finder selv på reglerne undervejs og får det til at fungere.
Dermed er der også masser af valuta for spareskillingerne i Døgnkiosk, som tilmed at tilføjet et gammeldags, kækt prisskilt på coveret med prisen 20.23. Det ligner noget fra Brugsen anno nittenhundredenogenogfirs. Og Døgnkiosk lyder muligvis også sådan, fordi det er lige sådan de skal lyde.
Og tak for det. Jeg kigger gerne forbi igen og flår jeres varer ned fra hylderne.
Af Ken Damgaard Thomsen
