Enmandsprojektet Deathronic er klar med albummet Duality Chaos, som blander en række forskellige inspirationskilder til en eksperimenterende form for symfonisk black metal – mange ting lykkes, men der er også lige lidt nok at komme efter, i forhold til at det er et album.
Duality Chaos er et konceptalbum, som handler om vold og konflikter mellem mennesker – Amine Andalous, manden bag Deathronic uddyber om albummet: “I think that the origin of that violence is the internal duality of human beings (the struggle between Good and Evil). Many of the worst atrocities are perpetrated in the name of subjective notions of good or bad… A duality that gives birth to chaos”.
Dualiteten er i høj grad til stede i Deathronic’s musik. Efter den atmosfæriske intro ‘Ephemere’, sparker ‘Bloody Lust’ for alvor albummet fra land med tunge riffs og harsk hæs vokal, men også elektroniske elementer, og guitarharmonier med slægtskab til klassisk heavy metal.
Mellemøstlige toner finder også vej til blandingen på ‘Kalila wa Dimna’, som både riffer og breaker, så det er en lyst. Nummeret er flot bygget op med først orientalsk klingende vokal og strenge, inden tungt tonsende trommer og guitarer sætter ind. Nummeret mister dog aldrig den melodiske retning, trods nogle heftigt tunge passager, hvor guitarer og trommer bevæger sig i thrash- og dødsmetal-området. Der er også plads til et orientalsk break, inden en Fear Factory’sk præcis guitar igen sætter riffs ind, inden guitaren igen bevæger sig ind på klassisk heavy metal. Det fungerer overraskende godt med denne opfindsomme blanding af mange forskellige ingredienser.
Den instrumentale ‘Disharmonia Part I’ er stemningsskabende fyld, inden ‘Disharmonia Part II’ igen giver fuld valuta for pengene. Tonstunge trommer og et voldsomt og velfungerende riff skyder nummeret ind, inden der sættes ind med keyboard- og guitar harmonier mens trommerne tonser videre.
‘Anno 1423’ er mere atmosfærisk, og her eksperimenteres der også med forskellige vokalføringer. Keyboardet fylder meget, og det giver en let svulstig fornemmelse – men på en catchy måde.
Albummet afsluttes af ‘Kalila wa Dimna (no vox mix)’, der, som titlen afslører, er en vokalfri version af ‘Kalila wa Dimna’ – hvad vi lige skal bruge det til, har jeg svært ved at se. Især når nummeret fungerede ganske upåklageligt med vokal. Det virker bare som fyld, på et album, der har en spilletid i underkanten af en halv time.
Franske Amine Andalous er manden bag Deathronic, og har selv indspillet alle vokaler og instrumenter, og det gør han ganske fint. Især guitararbejdet er velfungerende, mens trommespillet ind i mellem bliver lidt for sterilt. Vokalerne i døds- og black metal er ikke altid noget jeg sætter pris på, men her fungerer Andalous’ hæse vokal godt som kontrast til harmonierne og supplement til riffs og trommer, og han formår også at variere den.
Min primære anke ved albummet er, at når 3 af 7 numre på albummet er instrumentale, og det ene ovenikøbet er stort set identisk med et af de øvrige numre, og de 4 resterende stadig ikke når en samlet spilletid på mere end 20 minutter, kan jeg ikke undgå at føle at det er i den tynde ende. Selv om ‘Bloody Lust’, ‘Kalila wa Dimna’ og ‘Disharmonia Part II’ alle holder et højt niveau, og ‘Anno 1423’ også er et okay track, kan jeg, samlet set, kun give 3 stjerner til Duality Chaos. Jeg kunne godt have lagt ører til et længere album, for eksperimenterne på Duality Chaos fungerer i vid udstrækning på de førnævnte numre. Mere af det, og albummet havde været til en højere karakter.
Duality Chaos udgives d.28. januar via Target Distribution.
Besøg Deathronic på www.deathronic.com.
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
