Dead Man’s Hand er endnu et nyt skud, på det nye store kuld af upcoming danske rockbands, der spiller hårdrock som i de gode gamle dage, og gør det udelukkende af kærlighed til rocken. Dette skinner så sandelig også igennem på debut EP’en, men den fordømte kærlighed er ikke altid nok.
For det er lige ved og næsten på debuten, som indeholder 4 rockende sange, der roughly lyder som en blanding af tidlig Bon Jovi og Dizzy Mizz Lizzy tilsat lidt nosser. Der er uden tvivl opløb til noget rigtig godt på EP’en, men sangene mangler liiige det sidste for at brænde igennem for alvor. Dog har bandet godt fat i den røde tråd, og viger ikke en millimeter fra det hårdtrockende spor de befinder sig på, fra start til slut.
Man bliver smidt direkte ned i den store gryde med bombastisk og melodiøs hårdrock fra start, på åbneren “Chains”, der vel også er EP’ens mest vellykkede sang. Den besidder en melodi og et omkvæd, der efter et par gennemlytninger, sætter sig fast i skallen. Jeg ville ikke blive det mindste overrasket, hvis den er at finde i rotation på eksempelvis MyRock inden længe.
Den hårdttunede knallert fræser videre i tung-rock-sporet, på EP’ens efterfølgende to sange, “Leave Me Alone” og “Payback”. Begge et par tunge riff-baserede bastarder der er skåret over en velkendt skabelon, intet nyt under solen dér. Udover dette har de også det tilfælles, at sangenes grundlæggende riffs, minder umanerligt meget om hinanden, hvilket ikke hjælper synderligt på variationen. Men, når alt kommer til alt, er det da et par helt fine rocksange, der dog ikke hæver sig meget over middel, men hvor “Payback” dog vinder den tætte knallertdyst.
Sidste sang man får fornøjelsen af, er “Schizofrenic Mind”, som også fungerer som EP’ens ballade. Her er der i føste halvdel af sangen skruet godt ned for instrumenterne, men ikke overraskende ender det hele i en god stor bombastisk powerballade, med alt hvad den ellers kan trække med guitarsoli, keys and what have you.
Produktionen og fremførslen er der intet at sætte en finger på, det skulle da lige være forsangerens, til tider, danske udtale hist og pist, ja, det er måske en lille ting, men stadig noget, jeg havde uhyre svært ved at abstrahere fra. EP’en er indspillet i bl.a. Kashmir’s Sorthus studie og produceret af Emil Sauer, der tidligere har arbejdet sammen med Helhorse og Electric Hellride, og det kan høres, at der har været kompetente kræfter bag knapperne, det er en meget flot produktion der her er begået.
Men en god produktion og flawless fremførsel er ikke altid nok, i min optik mangler bandet lige det sidste i sangskrivningen før at materialet brænder helt igennem, og sætter sig fast for alvor. Men som nyt band er dette så afgjort et godkendt svendestykke, som kaster 4 små upcoming stjerner af sig. Lur mig, om vi ikke kommer til at høre en del mere til Dead Man’s Hand i fremtiden, talentet og rockhjertet fejler ihvertfald intet.
Anmeldt af Thomas Bjerregaard Bonde
Besøg Dead Man’s Hand på Facebook