De Tunge Punge er 4 gutter, der spiller provinspunk, med mundrette danske tekster om parforhold, at blive ældre, at sidde fast og så aner man også en snert af noget politisk. Samtidig har melodierne tilstrækkeligt gods til at bære de 20 minutters spilletid, og DIY-lyden er som den nu engang er.
De Tunge Punge har deres plusser på energifronten, et overvejende velfungerende dansksproget tekstunivers, og en habil sans for melodier. Det virker faktisk også igennem de 20 minutter, Glade skygger af sig selv varer, som om de gør hvad de kan for at variere det melodisk punkede udtryk. Fra den korråbende ‘Sukker’, som åbner, til de lukker med ‘Tung pung’, som jeg tolker til at handle om at blive ældre og mere voksen.
Noget af det, jeg sætter pris på ved De Tunge Punges udtryk, er deres tekstunivers. Førnævnte ‘Sukker’ handler om at blive sødet op af hvad jeg gætter på er magthaverne; “De putter sukker i din mad//De putter sukker i dit bad//De putter sukker i dine venner//De putter sukker i dine fjender” – og så videre. Det fungerer udmærket med et sukker-frontalangreb, selv om det heller ikke kan bære mere end de 2 minutter og 40 sekunder åbningsnummeret varer.
Hvis vi bliver ved tekstuniverset, så har den efterfølgende ‘Små sko’ nogle spidsfindige sproglige formuleringer, som for eksempel de første linier i sangen: “Giv mig et par – de skal være store//Så glemmer jeg ting du sagde og gjorde//Jeg vil aldrig gå og tage dig på ordet//Giv mig en, giv mig to//Jeg vil aldrig gå i små sko”. Den musikalske side af sagen er holdt i relativt simpel punk-rock, og produktionen falder i den rustikke kategori. Den er lige på grænsen til at være lidt for flad ind i mellem. Det bliver dog heldigvis aldrig en alvorlig hæmsko.
De sproglige finurligheder fortsætter på (her nøjes vi med at lade titlen tjene som eksempel) ‘Han går med hun(d)’, hvor der går parforholdsanalyse i den – hvis vi lige skal runde nogle af de små detaljer, der smides ind i lydbilledet, så er der her hundeglammen både til start og slut, mens der på ‘Ligeglad’ er et hakkende break, der går godt i spænd med teksten. I mellem de to falder ‘Du vil mere’, som ikke rykker helt så meget for mig, mens der til gengæld er godt med gods i endnu en parforholdsbasker i form af ‘Kvinder frygter (Mænd der flygter)’. Den byder på, om ikke ligefrem skønsangskor, så i hvert fald et kor, der passer ind i De Tunge Punges lyd, og er generelt et nummer, som formår at komme godt rundt musikalsk, med guitaren som lokomotiv.
Der er skruet op for tempoet på lukkeren ‘Tung pung’, som handler om det der med at blive voksen, og om at du skal “acceptér din pung den er tung”. Det kan den jo blive af flere årsager, men det er næppe i forståelsen at have mange penge, De tunge punge taler om her.
Nok har forsanger Lars Klinte ikke nogen storslået vokal, men det gør ikke så meget, når nu vi er i det punkede hjørne. Ind i mellem kunne man faktisk næsten ønske sig lidt mere bidskhed til at matche det ind i mellem gnistrende guitarspil. Men det er ikke fræsende aggressiv punk, det her, nærmere mismodig modenhedspunk, og som sådan fungerer De Tunge Punge ganske fint – især i kraft af melodiøret og teksternes jordbundne opfindsomhed.
Derfor sniger Glade skygger af sig selv også op på 4 upcoming-stjerner, og hvis du er en muggen ung, der er blevet ældre og føler dig lidt utilpas, så vil du sikkert kunne råbe med i enighed flere steder.
Du kan finde De Tunge Punge på facebook.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach