This Is What You Get er et temmelig kompetent bud på dansk pop-punk anno 2017. Men der mangler et par ørehængere, før jeg er helt med på båden.
Den aarhusianske pop-punk kvartet Daycare for Jedi er klar med deres første album, efter at have udgivet EP’en Worst Things First og spillet masser af koncerter rundt omkring i landet. I pressematerialet nævnes en ny bølge af britiske og amerikanske pop-punk bands som inspirationskilder, Neck Deep, og tre andre bands jeg ikke kender, så lad mig lige starte ud med at konstatere, at min pop-punk referenceramme nærmere ligger i 90’erne og 00’erne end i 10’erne.
Vi befinder os i velproduceret og relativt poleret pop-punk, som gerne lader guitarerne hugge og trommerne smælde og lader råbekor gjalde her og der. Overordnet set er lyden dog poleret og glat, og på numre som åbneren og titelnummeret ’This Is What You Get’ (det skal nok også forstås som et mission statement), ’Loser’ og ’Excuses’ fungerer det ganske godt, fordi man så rent faktisk kan høre de forskellige guitarspor, som Daycare for Jedi dygtigt benytter sig af. ’Brother’ er noget af det mest kantede på albummet, fordi vokalen er mindre kontrolleret og knækker og er grødet. Sådan er det ellers sjældent hos Daycare for Jedi. Det er egentlig rart nok at høre, at bandet også har den side, men desværre fungerer ’Brother’ ikke særlig godt som nummer, og slutter underligt abrupt.
Men ellers går det ud over stepperne på This Is What You Get. Daycare for Jedi mestrer dygtigt deres disciplin, men det bliver som oftest også lidt glat. Med et pænt ord, lyder det internationalt. Og selv om det er ganske tydeligt at Daycare for Jedi’s identitet ligger i deres kærlighed til pop-punken, har jeg lidt svært ved helt at høre, hvad det er bandet vil – altså ud over at spille pop-punk i stil med forbillederne. Det kan være jeg er døv overfor en eller anden subtilitet i punken som udtryksform, men jeg savner måske kort og godt at Daycare for Jedi’s egen personlighed som band skinner mere igennem.
Når det så er sagt, så er Daycare for Jedi ganske efne til det, de gør, og skal givetvis også nok kunne nå ud til et pænt publikum, især hvis koncerterne får lidt af den kant, jeg lidt mangler på albummet, selv om der godt med tyngde og smæk på flere steder (og det virker godt når der er smæk på).
Guitarspillet er afvekslende og skarpt og er det, jeg synes fungerer allerbedst albummet igennem. Tag for eksempel et nummer som afslutteren ’Home’, hvor der både er melodiøsitet og smæk på drengen. Og så skal råbekoret, som nærmest antager nærmest 90’er hardcorelyd på ’Treading Water’, også lige have et klap på skulderen, ligesom det energiske trommespil, der pisker tempoet op albummet igennem. I det hele taget gør alle i bandet en ganske og aldeles solid figur, og lidt til. Men energi og dygtighed på instrumenterne gør det ikke alene, for jeg mangler at flere af sangene sætter sig fast ud over deres spilletid og samtidig virker albummet bare som en essentialisering af alt mulig anden pop punk. Det gør at albummet bestemt er fornøjeligt at lægge ører til mens det står på, men også er hurtigt glemt igen.
Men er du til genren, så bør du absolut tjekke Daycare for Jedi ud – og karakteren her (3 stjerner) kunne givetvis lige så vel overgå de erklærede forbilleder. Et par virkelig solide ørehængere havde hevet karakteren op. ’A Better Way’ har albummets mest fængende omkvæd, mens ’Moonshine’ og ’Change’ tager tilløb til at være ørehængere, og ’Indifferent’ med et catchy råbekorsstykke kortvarigt slår benene væk under én. Endnu mere af den slags næste gang, og så er denne anmelder nok endnu venligere stemt.
Du kan finde Daycare for Jedi på facebook.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
