Kalundborg-bandet Apeji er på vej med debuten, men der er også andet på plakaten for den energiske rock-trio. Nemlig en tur til Cuba, hvor bandet skal spille på Romerias de Mayo Festival i starten af maj.
De tre barndomsvenner i bandet, Rasmus Volden på vokal og guitar, Jeppe Ryskov på bass og Anders Justiniano på trommer, har spillet sammen i forskellige konstellationer siden drengeårene, men har siden 2011 spillet som Apeji. Bandet har allerede spillet omkring 50 koncerter i Danmark, og inden turen går til Cuba er der også mulighed for at fange dem live i Danmark følgende datoer:
11/04/13, Posten – Odense
12/04/13, Sønderborghus, Sønderborg
18/04/13, Paletten, Viborg
02/05/13, Future Sound 2013, København
Inden længe skulle der også være en debut-EP klar, som vi giver et lyt her på GFRock. Til efteråret har bandet allerede tour-datoer i kalenderen i Tyskland og H0lland, så der er fuld fart frem for det energiske rockband.
Du kan læse mere om Apeji på deres facebook-side.
Foto: Victor Dahl Diemar
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!