Syreregn er et dansk orkester, der i over et årti har fundet inspiration i musikken fra sen-60’erne og start-70’erne, lang tid før det blev moderne igen på disse breddegrader. Nu varmer de op for nogle af de musikalske forfædre, Burnin Red Ivanhoe, d. 27/10 i Amager Bio. Vi har fået en snak med Syreregns bassist og forsanger Thor Boding om den koncert, inspirationskilderne, bandets udvikling og den netop udsendte vinyludgave af deres første album.
Med inspirationskilder som Cream og Young Flowers tog Syreregn afsæt i den mere blues’ede del af rocken fra dengang far var ung, og siden er paletten udvidet med både syre, det mere poppede og længere, tågede udflugter. Faktisk vil bandet helst ikke begrænse sig, men spiller det, de selv synes er fedt. Begrænsningerne stopper ikke ved musikken, i samarbejde med “sofabryggerne” Flying Couch har bandet fået deres egen øl, hvilket du kan læse lidt mere om HER.
Men tilbage til musikken, faktisk skal vi tilbage til 2009, dengang bandet udsendte deres første album, OCD, som nu endelig er udkommet på vinyl…
I har netop udsendt pladen OCD på vinyl, et album der oprindeligt udkom i 2009, hvorfor den lange ventetid og hvorfor måtte den bare ud på vinyl?
“Vi ville gerne udsende den på vinyl, tilbage i 2009, men da syrerock ikke var en ting dengang – der fandtes vel stort set kun On Trial og Causa Sui og Baby Woodrose – kunne vi ikke blive signet. Og for at ramme så bredt som muligt, lavede vi 1000 cd’er i stedet. Men albummet har altid været ment som en vinyludgivelse, så det er vildt fedt, at det endelig er lykkedes!”
Hvad var det for en plade i forhold til jeres senere udgivelser?
“Den er klart mere bluesbasseret end efterfølgeren Skabt Værk Består, da jeg dyrkede bluesmusik utrolig meget i den periode. Det var også Cream og Young Flowers, som var/er de store forbilleder, som jo begge havde rødder i blues. Jeg synes godt man kan høre vi er unge, i forhold til hvis du hører os spille materialet i dag. Men jeg er bestemt stadig glad for den, og vi har da også altid et nummer eller to med fra den, på sætlisten”
Og hvordan har Syreregn generelt udviklet/ændret sig i de 10-11 år I har eksisteret?
“Vi er klart blevet mere tekniske og dygtigere på vores instrumenter. Den største udvikling synes jeg især ligger på min vokal, som er ét af de punkter, hvor jeg til tider har det lidt svært med OCD.
Vi er også blevet mere progressive i vores udtryk og har nok også trukket i en mere retro-hardrock retning. Men igen, så har vi lige lavet et ”sommer pop-hit”, med ”Den Flyvende Sofa”, hvilket slår fast, at vi som band stikker i mange retninger, og slet og ret spiller det vi har lyst til!
Måske bliver den næste plade et prog-album, måske instrumentalt, måske en rendyrket bluesplade – det kommer an på hvad vi føler for!”
I har skrevet sange både på dansk og engelsk, hvordan oplever I forskellen på at skrive sange på de to sprog, fordele/ulemper og hvorfor ikke bare vælge et af dem?
“Det var fra starten meningen at skrive på begge sprog, som både Flowers og Ivanhoe gjorde det. Og det er noget som tit deler vandene – ikke mindst anmeldelserne tilbage fra 2009. Én kunne ikke fordrage de danske, men elskede de engelske, men end anden havde det omvendt. Det er altid fedt at tage røven på folk, hvis du forstår.
Engelsk kan man jo slippe afsted med at synge nogle mere fjollede/syrede ting, uden de fleste ligger mærke til det. Som sangskriver handler det bare om at bruge de redskaber man har til rådighed – lidt lige som at kunne spille flere instrumenter. Hvert sprog har sin egen sounding, om man så kan sige”
Den 27/10 varmer I op for legendariske Burnin Red Ivanhoe i Amager Bio, hvordan bliver det?
“Det bliver selvfølgelig et brag af en fest! Da vi er support har vi ikke ret lang tid at spille i – 30 minutters penge eller sådan noget – så vi koncentrerer os nok om at spille mest uptempo ting, for at få gang i folk; det er lidt ligesom det der er vores job. Så der bliver nok ikke så meget af de lange, langsomme og sumpede syreimprovisationer”
I har tidligere varmet op for et andet legendarisk band i Amager Bio, nemlig Young Flowers, hvordan var den oplevelse?
“Det var jo en kæmpe oplevelse, at få lov til at dele scene med de gamle helte. Peter Ingemann er klart min største inspiration som bassist og for at grundlægge Syreregn. At publikum tog så fantastisk imod os og købte alt hvad vi havde med af merch, var jo bare til at blive glad i låget af!”
Er I nu officielt blevet go-to band når der skal sættes fut i publikum inden et klassisk syre/hippie/beat band går på? Og hvem kunne være de fedeste at dele scene med?
“Vi er i hvert fald ikke bange for at starte en fest så både Flowers og Ivanhoe ringer bare en anden gang – vi skal nok være klar! Af gode grunde kan vi jo ikke længere dele scene med en Cream-reunion, som jo måske nok havde været det absolut største, men ellers ved jeg da at både TOOL, Graveyard og Paul McCartney er på vores ønskeliste! Mere realistisk kunne vi godt se os selv lave dobbeltkoncerter med Spids Nøgenhat – hvis/når de engang vil spille live igen – eller med de herlige knægte fra Fribytterdrømme”
Hvordan ser I egentlig selv Syreregns placering indenfor den “genre” eller musiktradition? Er I en hyldest, en videreudvikling, en videreførelse eller noget helt fjerde?
“Vi startede bestemt ud som fakkelbærere, for syrerock af den gamle, bluesede skole og blev ofte beskyldt for at ”lyde for meget, som dengang”, hvilket vi tog som et kompliment. Baggrunden for dannelsen og også OCD, var jo, at vi skulle være det naturlige valg, når man havde gennemhørt sine Hendrix og Cream-plader. Men i takt med vi udvikler os, som mennesker og musikere, så går musikken naturligt i lidt andre retninger. Og det nytter ikke at sidde fast i at hylde en genre, som netop er kendt for at være innovativ og grænsebrydende, hvis man ikke selv tør søge grænser.
Jeg mener bestemt vi fører noget mere til genren, samtidig med vi er tro mod traditionerne!”
Som nævnt varmer Syreregn op for Burnin Red Ivanhoe, når de gæster Amager Bio d. 27/10, den koncert kan du faktisk vinde billetter til hos Syreregn. Smut ind på bandets facebook HER og læs om konkurrencen i opslaget øverst på siden.
Af Ken Damgaard Thomsen
Foto: Mikkel Jacobsen
Danmarks bedste syrerock. Sådan er det bare.