Med associationsreferencer som Neil Young og Midlake var der lagt i ovnen til en stor koncertaften på Radar med Dangers of The Sea. Den sludtunge torsdag aften efterlod da også et positivt men dog lidt uforløst indtryk på det lille spillested i Banegraven…
Af kalendertekniske årsager ankommer jeg lidt inde i opvarmningen, Månelys’, opvarmningsset. En mand, en guitar og nogle indignerede, dansksprogede tekster om ungdomskultur rammer i et vidst omfang plet hos en halvgammel anmelder – men rummer også lidt elementer af lommefilosofi og neck beards.
Jeg vælger at tilslutte mig første indskydelse og føler mig fint varmet op af et par numre af Månelys.
Dangers of The Sea går så på præcist kl 21.45 og lægger med ophøjet ro ud i langsomt tempo, hvor trommeslager, bassist, guitarist, keyboardspiller og ikke mindst forsanger/akustisk guitarist Andreas Estrup får vist at de ingen tid har brug for at spille sig ind på hinanden; vellyden og sammenspillet er på plads fra første takt.
Min research på bandet var begrænset til et par lyttere på deres udgivelse fra sidste år, Our Place in History, og det er herfra at mine associationer til Neil Young og Midlake stammer; for Estrup har en sangteknik, der i passager minder om Young – mens bandet generelt har en lyd, der kan sammenlignes med Midlakes.
Gode referencer, men desværre mangler bandet nok både Youngs tekster og Midlakes øre for den gode melodi. Det skal dog intet tage fra deres live-optræden, der fungerer ganske fremragende.
Det vil være løgn at påstå at det er et udadvendt band. Estrup prøver med lidt kejtet snak imellem numrene, men ellers har koncerten lidt præg af at være en invitation ind i den sammenspillede enhed, bandet er. Meget fokus går ind på scenen – og det er i bund og grund helt fint, fordi der spilles ganske, ganske fint og kompetent.
Under Månelys er gulvet foran scenen nærmest tomt, da folk har sat sig ned på kasser ved væggene, men Dangers of The Sea får alligevel lidt folk op at stå og rummet er velindrettet på en vis, hvor det altid virker som om, der er mennesker…
‘Meet Me At The Station’ lægger sig fint i forlængelse af den rolige start og stemningen er dygtigt etableret; det er OK at sidde ned til det her, men samtidig er det også musikere, der har tænkt over detaljen og om end lidt introvert har styr på lyd og dynamik.
‘President’ følger op og fjerde nummer, ‘Your Hands Are Folded’, indledes smukt med et kor-stykke, som passer perfekt med at flere af bandmedlemmerne er iklædt skovmandsskjorter.
Bandets vellyd og dygtighed til trods, opleves der en vis rastløshed hos publikum, som vi kommer ind i settet; Snakkeklubben.dk åbner en filial og fokus synes at skride lidt.
Men netop som det skal til at blive irriterende – for bandet er fint! – rammer Dangers of The Sea en bølge med syvende og ottende nummer, hvor numrene fanger fokus igen og skaber lidt holdstemning mellem band og publikum.
Det er dog blot disse to numre, da ‘A 1000 Good Reasons’ ikke helt følger op og først da ‘Mathilda’ falder som tolvte nummer, skabes der igen en stemning. For øvrigt et fremragende nummer, ‘Mathilda’, som på det kraftigste sender associationer til Midlake med sit fine, lille klaver-tema og andre, små detaljer.
Men inden vi fået et encore, skal vi lige slæbes igennem en næsten gumpetung western-sag, der dog udvikler sig til en lidt småstøjende stemning som nummeret skrider frem.
Vi får to ekstranumre efter Estrup har sørget for, at bandet kaldes på scenen igen, og dermed slutter en fin koncertaften, der på intet tidspunkt har føltes lang.
Min anke mod Dangers of The Sea er nok primært at de mangler mere melodisk tæft hele vejen igennem; der spilles fantastisk og et nummer som ‘Mathilda’ byder på små melodi-lunser på en måde som ingen af de andre numre, bandet har på repertoiret.
Det betyder ingenlunde at det er et dårligt band og koncerten på Radar var også en virkelig positiv oplevelse.
Men al dygtighed i fremførslen til trods, så mangler jeg stadig ét eller andet for at jeg ville kigge mod højeste hylde. Og jeg tror faktisk at et så velspillende og fokuseret band som Dangers of The Sea kunne nå op på de øverste hylder.
På denne sludtunge torsdag må bandet dog ’nøjes’ med en god vurdering i form af fire stjerner.
Anmeldt af: Troels-Henrik Balslev Krag
