Home Anmeldelser Daddy Long Legs, Island Stage, d. 23/8, Gutter Island ***** (5/6)

Daddy Long Legs, Island Stage, d. 23/8, Gutter Island ***** (5/6)

2896
0

Så var det blevet tid til sidste koncert på Island Stage på denne udgave af Gutter Island. Amerikanske Daddy Long Legs havde fået æren af at lukke og slukke den nye scene. Det var samtidig det band jeg personligt havde set mest frem til og også havde relativt høje forventninger til, og de skulle vise sig at blive indfriet og mere til.

Bandet spiller en hæsblæsende blues-rock, baseret på et simpelt setup med et minimalistisk trommesæt, mundharmonika, guitar og selvfølgelig vokal, meget forvrænget vokal, der giver sangene en ekstra dimension. Kl. 00.15 indtog trioen fra Brooklyn, Island Scenen, og lagde ingen fingre imellem fra start. Det var udover stepperne uden at se sig tilbage.

Daddy Long Legs gav den som sagt gas fra start, og en energisk sceneoptræden, der indeholdt en trommeslager som stod op mere end han sad, og et par veloplagte frontmænd skabte en fest såvel på scenen som foran. Og med en del sange fra deres senetse album “Evil Eye On You”, blandt andet “Death Train Blues” der blæste Gutter Island endnu mere omkuld en den var i forvejen, var der fra min side intet at klage over, det var sgu nok den mest rockende og rullende oplevelse på festivalen i år, fuck it, det var det!

Daddy Long Legs, Gutter Island 2014 (Foto: Thomas Bjerregaard Bonde)
Som om det ikke var nok at blive angrebet med velspillet blues-rock, og små sjove indslag fra scenen, så havde Gutter Island valgt at smide en lille overraskelse ind. Under en mindre pause mellem to sange, kom der pludselig en Gutter repræsentant på scenen og overrakte bandet en kæmpe kagemand. Jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke helt fik fat i hvad det helt specifikt gik ud på, udover at en eller anden havde fødselsdag, men bandet synes det var sjovt, og det var med til at højne stemningen til maximum. Så vidt jeg erindrer endte størstedelen af kagemanden dog med en flyvetur ned blandt publikum. Blues-rock nu med wienerbrød, fancy.

Alt i alt en koncert der var gennemsyret af rock ‘n’ roll attitude, løssluppenhed, rigtig gode sange og en super kommunikation og ikke mindst fokus på publikum, virkelig et scoop for festivalen, og en bedre måde at lukke og slukke Island Scenen, kunne man næsten ikke ønske sig.

Jeg kan ikke andet end kvittere med 5 stjerner, for en fantastisk midnats koncert og et super veloplagt Gutter publikum, hvor alt gik op i en højere enhed, intet mindre end smukt.

Anmeldt af Thomas Bjerregaard Bonde
Foto: Thomas Bjerregaard Bonde

Previous articleSpids Nøgenhat, Gutter Island 2014, Gutter Stage ****** (6/6)
Next articleAphyxion – The New Breed – 28/8 – 2014

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.