Portene til helvede på Refshaleøen står allerede på klem, og om ikke længe åbnes de på vid gab, når den 7. udgave af Copenhell indtager det gamle B&W område med hårde og tunge toner og horder af glade metal og rockfans. 20.000 bliver vi i år, hvor festivalen for første gang kunne melde udsolgt? Vi tager en tur i det program der har vist sig at være festivalens hidtil mest populære, målt på antal solgte billetter. Torsdag og fredag finder du HER, nu gælder det lørdag.
Men først lidt overordnede betragtninger (scroll scroll, hvis du læste dem i går, eller tænker, fuck that shit). Copenhell er kendere af deres eget publikum og målgruppen, det skal man jo selvfølgelig også være som niche-festival, og booker derefter. Og ligesom andre festivaler er de naturligvis underlagt “det muliges kunst”, hvilket især kan være en udfordring hvad store hovednavne angår. Der er ganske enkelt ikke så mange af dem længere, og der kommer ikke rigtig nogen nye til, der kan tage over – hvilket Copenhell og andre festivaler/spillesteder måske også er delvist medskyldige i. For bliver man ved med at booke den gamle garde, fremfor nyere navne, så kommer der jo heller ikke nogen frem. Omvendt skulle man jo tro, at var bands gode nok, så kom de frem i verden uanset hvad.
Copenhell er som regel en ret stabil størrelse, med nogle legender og afprøvede (nogen gange udtjente) navne i toppen, lidt nyt i næste lag, svipsere som Turbonegro og The Darkness der får lov til at lege headliner, og så et mellemlag og en undergrund der kan være hit and miss. Festivalen er ikke ude på at sætte nogen decideret ny musikalsk dagsorden, der appelleres nogenlunde bredt og alsidigt og det hele er lidt konservativt – lige som metalmiljøet tit får på puklen for at være. Men det er nu engang den linje der er stukket ud, dette er ikke en undergrundsfestival!
I år er der ekstra gråt hår i toppen af plakaten, der prydes af navne som Black Sabbath, Scorpions, Alice Cooper, King Diamond og Megadeth. De to sidstnævnte er gengangere, Black Sabbath er på vej på pension, Scorpions må være på vej i samme retning og Alice Cooper fylder 69 næste gang. Det er egentlig meget sigende, på flere punkter.
Det er jo tydeligvis navne folk stadig gerne vil betale penge for at se, ikke mindst Sabbath nu de officielt siger farvel. Det er svært at argumentere imod det billetsalg, men… hvad så nu? Ikke lige nu, men de kommende år? Hvor mange aldrende legender er der, som kan være på en sidste æresrunde og som Copenhell kan være dygtige/heldige at booke? Hvor mange gengangere kan festivalen bære? Plakaten ser bestemt vægtig ud i toppen i år, og jeg glæder mig til at se dem alle, men jeg sidder også og tænker på, hvor de kommende års hovednavne skal finde henne?
Copenhell har lidt det problem, at de ikke bare kan sætte fingren på tiden puls som Roskilde, og lave en stuntbooking som Major Lazer og kalde det et hovednavn og på den måde “fylde hovedscenen ud”, indtil der dukker noget op igen med substans. Copenhell er lidt afhængig af metal og rockens legender for at sælge billetter, i hvert fald i det omfang som i år (mindre kan sikket også gøre det), og det kan da godt gøre en lidt nevøs hvad fremtidsudsigterne angår.
Det skal ikke lyde for pessimistisk, for jeg er faktisk meget positivt stemt overfor årets program, hvor ovenstående bekymringer og strøtanker jo omhandler en fremtid der alligevel er umulig at forudsige. Kigger vi på nu’et, så er det måske mere end nogensinde lykkes Copenhell at sammensætte et program der både appellerer, for genren herhjemme, bredt og har name value nok til at få folk lokket ud på Refshaleøen, og den nu optimerede og større festivalplads.
Det ER sgu’ Danmarks hyggeligste festival og publikum, og så styrer vi elegant rundt om hele diskussionen om metal skal være hyggeligt, vil jeg have blod og sved, så tager jeg til hardcore på Stengade eller i Ungdomshuset. Jeg ved godt hvad jeg går ind til når jeg træder igennem helvedes porte ude på betonøen.
Lørdag
Hvis man søger på opslag som I’ll Be Damned er nævnt i her på siden, så kommer der 4 sider med opslag frem…Fra The First Coming til det første fuldlængde album, over den første spirende forelskelse under en koncert på Backstage, dengang de havde fuldbyrdet samleje med Escobar i København, eller da de væltede Stengade, og hvad med dengang på Spot? Eller da Troels-Henrik også blev en smitten I’ll Be Damned kitten? Et tømmermændsramt interview på et hustag, eller et interview hvor andre fortæller om deres fortræffeligheder? Og mere endnu…I’ll be Damned er nok det første, og sidste, band vi har været så ublu om at skubbe og pille bagi, måske fordi de på en eller anden måde minder os om os selv? Det er nok også noget af fidusen ved bandet generelt. Publikum kan se og høre sig selv i bandet. Det er DERFOR du skal stå tidligt op lørdag, søge mod Pandæmonium og se hvordan man tackler det ultimative skod-tidspunkt i programmet, kl. 12.30 på sidste dagen. Du vil ikke fortryde det.
Testify! Nå, men når kirketiden i selskab med de forbandede er ovre, så skal du haste mod Hades (eller, du har nok 10 minutter, for I’ll Be Damned bliver vel spist af med max 35 minutters spilletid? Ja, vi bliver ved!), hvor Tribulation åbner løjerne kl. 13.15. Svenskerne… svenskere? Jeg har “altid” troet de var tyskere af en eller anden grund? Nå, ok, men det bliver altså i dagslys at de får lov til at rulle hen over betonen med deres sortnede death ‘n roll. Gruppen har udsendt et par roste albums, men været et af de her bands som jeg har haft på min “too do” liste, men ikke fået nosset mig sammen til, at lytte til… før NU. Har skamhørt det mørke, men super-melodiske mørke skidt de seneste par uger – det er jo voldsomt fedt?! Det må jeg hellere få set…
Det kolliderer desværre lidt med næste navn på Pandæmonium, for kl. 14.00 er det Grusom‘s tur til at vise hvad de dur til, og dem har jeg haft på live “to do” listen i alt for lang tid nu. Den 70’er inspirerede retro tungrock er svært oppe i tiden, og det er indenfor den genre at eksil-svendborgenserne har fået godt med vind i sejlene de seneste par år. Det er egentlig gået hurtigt siden de udsendte en demo i slutningen af 2014, debut-albummet landede sidste sommer og så har de ellers spillet et hav af koncerter og arbejdet sig “op gennem rækkerne” i rekordfart. Godt gået.
Og så er vi nået til bandet der kan konkurrer med I’ll Be Damned om “mest omtale” tronen her på siden, Helhorse får nemlig lov til at prøve kræfter med Hades kl. 15.00. Vi har anmeldt bandet en del gange, det blev til 5 stjerner til forrige album Oh Death, mens deres nyeste, tredje album måtte “nøjes” med 4 stjerner for en lille måneds tid siden. Det har heller ikke skortet på liveanmeldelser hen over årene, fra Radar og Beta, over Copenhell til Roskilde Festival. Fællesnævneren har været en nærmest frådende energi og det hårdtpumpede lydbillede, der er en gyngende og til tider arrige sammensmeltning af hardcore tendenser og melodisk tungmetal.
Men vi har lidt overlap-ballade igen, for Bombus, som tåler et gensyn, går på, på Pandæmonium kl. 15.45, så da får jeg lidt problemer. Jeg oplevede de tungt rockende retro-svenskere på Beta for et par år siden, hvor jeg ikke helt synes seancen kom helt op at ringe. Det samme gjorde sig vist gældende da Jonas var ude med 4 stjerner, da de gæstede Voxhall tilbage i december måned. Men man fornemmer der gemmer sig en 5-stjernet oplevelse når det hele klapper. Bombus når nok lige at blive færdige når et andet, noget ældre, svensk orkester åbner Helviti kl. 16.30. “Do What I Say”, det nummer var svært at undgå i midt-90’erne, da Clawfinger nok toppede, og jeg må indrømme at jeg lige måtte google lidt for at finde ud, hvad de egentlig har foretaget sig sidenhen? Nå ja, og jeg smilede da også lidt da jeg så bookingen… OK, deres seneste album er fra 2007 og egentlig gik de i opløsning i 2013, men har siden spillet nogle one-off shows -Copenhell bliver så den fjerde af slagsen siden 2014. God idé?
Nå men, ellers så er dagens da startet rigtig stærkt! Så vi tager lige en puster under Shinedown kl. 18.15 på Hades. Alternativ rock bliver det beskrevet som i programmet, mere et alternativ til rock, hvis du ikke rigtig kan lide rock. OK, jeg erkender blankt at jeg ikke har meget til overs for sådan en omgang fortyndet amerikansk rock/post-grunge, der låner lidt her og der, ikke har de store selvstændige idéer, men lyder som om de sigter efter at finde en mainstream-formel, der kan give noget airplay. Videre! Det må så blive til Pandæmonium kl. 18.30, hvor der er god gammeldaws TWAAASH metal fra Havok, det har vi jo ikke fået en overdosis af hidtil i programmet, så dem napper jeg.
Så er der lige en lille bitte puster i programmet i mens du får guffet en pølle eller to, men det er med at have tygget af munden til kl. 19.45, hvor der er sejt rockende retro-rock (er det her retro dagen?) på Helviti fra roste Rival Sons. Helviti? De skal simpelthen spille på den største scene? OK, det havde jeg måske ikke lige set komme… Så må man da håbe der ikke går Graveyard i den, for de kæmpede lidt med at spille scenen op for et par sæsoner siden. Nuvel, blues-rock til de brede masser må det jo så blive!
Det er lidt en god dag for “GFR-bands”, for kl. 21.00 er der som end endnu et klar på Pandæmonium, nemlig Bersærk, der skal ruske den lille scene med deres hedninge-hegn. De er også en del af Rising programmet på Roskilde Festivalen, ikke noget chok hvis man har fulgt den undergrundsbuzz der er fulgt i kølvandet på deres 2 udgivelser, EP’en Trældom og albummet Mulm, men stadig meget, meget fortjent. Selv kalder de deres stil hedensk stoner-rock, hvor elementer fra nordisk mytologi indgår i teksterne sideløbende med en kritik af tingenes og samfundets tilstand. Og så brøle/råbe/synges der på dansk. Resultatet kunne godt være lidt mere elegant udført, til gengæld lever, ånder og fnyser det i kraft af sin enorme energi og det ret originale udtryk.
Dødsmetal! Det har der egentlig ikke været så meget af i programmet i år, men med det væld af sub-genrer Copenhell skal forsøge at dække, så vil der jo være nogen der bliver lidt udsultet. Noget af den sult kan du få stillet kl. 21.30 på Hades, hvor polske Decapitated svinger øksen. Jeg nåede lige de sidste 10 minutter af deres midnatskoncert på Pavilion, på Roskilde Festival sidste sommer – kradse sager, men jeg var vist så stegt at jeg ikke helt fattede hvad der foregik. Den rendyrkede black metal er måske også lidt underrepræsenteret, så er det godt at svensken dukker op som redningskrans, i form af Dark Funeral, der lader mørket sænke sig over Pandæmonium kl. 22.15. Der er næsten noget symbolsk over, at det dunkle har sit indtog på dette tidspunkt, både fordi solen er på vej og, naturligvis, men også fordi det bygger op mod hovedretten….
Klokken 23.00 rammer The End. Black Sabbath siger farvel og tak til Danmark, som led i deres uigenkaldeligt sidste verdensturné (medmindre de laver en Cher), og som jeg tidligere har skrevet om her på siden, så kunne jeg ikke forestille mig en mere passende ramme end Helviti, på Copenhell:
“Jo, det er ER begrænset hvad man kan forvente sig rent musikalske af en flok hærgede bedstefædre, 45 år inde i karrieren – og på kanten af at trække stikket. MEN, de seneste liveanmeldelser har tydet på en fin og stabil form, og så er det jo for helvede heavy metallens fædre! Kunne man forestille sig en bedre ramme end Copenhell, med alt hvad den står for og deres publikum, til en sidste dans i mørket med djævlen? Nej. Tinderbox havde eksempelvis været en eklatant fejlplacering, selvom jeg er sikker på de bare ville have elsket at have dem side om side med David Guetta. Og Roskilde og Orange Scene virker bare som den forkerte platform, som tingene har udviklet sig der. Så bravo, Copenhell, i min optik og udfra en masse kriterier, årets festival booking indtil videre”.
De ord står jeg ved. Årets bedste festival booking.
Copenhell 2016 nærmer sig også the end, og det er nok slut for mig når Black Sabbath takker af, for jeg skal, stort set, direkte mod Roskilde Festival og også lige have skrevet anmeldelserne fra lørdag færdig.
MEN, hvis du ikke er sådan en tøsedreng som undertegnede, så kan du feste videre med Red Warszawa på Hades kl. 00.45. Bandet lukkede, efter sigende (da var jeg også stukket af inden) Pandæmonium og Copenhell med et brag sidste år, så denne gang er de forfremmet til en større scene. Og hvis det HELLER ikke er nok, så kan du være med til at hylde Lemmy, sammen med kopi-bandet Bömbers, der lukker Pandæmonium kl. 01.30.
Så, lad os da give Lemmy det sidste ord, når nu Ozzy løber med opmærksomheden i dag. Ses i helvede, og husk:
