Her er anden halvdel af konceptet The Afterman – et omfattende konceptalbum, der blev delt op i to. Og hvad kan jeg så sige om Vol. II?
Medrivende rock med lejlighedsvis bund i. Og alligevel er der nogle gange følelsen af, at der nok mangler noget, men det er svært at sætte fingeren på “hvad”. Måske er det lidt mere sammenhængende melodi med de der fantastiske eksplosioner, jeg savner. Det er jo blot min holdning, men ved første gennemgang tænkte jeg, at flere af numrene nok virkede bedst som god baggrundsrock. For at det er numre, jeg vil gå rundt med i hørebøfferne, så har jeg brug for lidt struktur og melodi. Men jeg var vist lidt for hård i bedømmelsen lige i første indskydelse. Albummet har naturligvis den velklingende Coheed lyd over sig, som forsanger Claudio Sanchez bringer ind over hver eneste sang, som har han aldrig lavet andet. Og så er nummeret “The Hard Sell” et stykke rockmusik, der med det samme går ind og forkæler dit hardrock-øre og du bliver spontant tændt. Det samme har nummeret “Gravity’s Uniion” at byde på. Og numrene “2’s My Favourite 1”, “Carol Ann” og “Dark Side of Me” (især remix-versionen!!) har noget over sig – den her særlige ting, hvor man godt er klar over at det måske ikke er ved første afspilning, at du mærker numrene peake, nej det er er numre der vokser på dig, og let’s face it, det har sin charme!
Nummeret “Away We Go” bryder stilen med en nærmest slut 90’er poleret rock-tune, det kunne de faktisk godt have undværet for min skyld, men det er jo også med til at sætte helheden for albummet. En helhed som bærer præg af en nærmest intrigant indgang til at lave et rockalbum, der både indeholder det mere utæmmede materiale med et twist af lidt tunge rytmer, og så de her polerede numre eller blot passager i numre. Én ting er sikkert, du kommer lidt rundt i krogene med hensyn til intensitet.
Hvor Ascension havde styrken af titelnummeret “The Afterman” – som er en utrolig velspillet og stemningsfuld, rolig rocktune med enkelte energiske gennembrud, der gør at du ikke kan lade være med at sætte nummeret på repeat – så har Descension ikke helt samme fordel af et så tydeligt breakthrough nummer. Er det godt eller skidt? Det er op til hver enkelt at bedømme – jeg selv ledte helt automatisk efter noget, jeg ikke lige fandt ved første lyt. Men jeg fandt noget andet! Jeg fandt ud af, at jeg nok burde tage en helt anden approach til det her album. Glem at der er en forgænger! Lyt til albummet, fordi du er lidt draget af den klassiske Coheed-lyd og feeling, og bare glæd dig over, at der allerede er et nyt album fra det amerikanske rockband fra Nyack, New York. Kunne jeg give 3 1/2 var jeg nok endt på det, for lige at spille den ud sådan lidt forsigtigt. Jeg endte på 4, da det er et album med ret stort potentiale til at vokse en del på dig, nok primært hvis du allerede er lidt hooked på Coheed-lyden i forvejen. Jeg ville dog rigtig gerne have haft flere numre som “The Hard Sell”, som jeg vil vurderer som et af de bærende numre på dette album!
Skulle du finde albummet her lidt uinteressant i første omgang, så gør dig selv den tjeneste at lige lytte til “The Afterman” fra forrige album – efterfulgt af deres kæmpe hardrock hit “Welcome Home” fra 2005 albummet. Når du så har lyttet til de to numre, så sæt “The Hard Sell” på fra dette album, og så ER du overbevist om at de gemmer på mere, og nysgerrigheden kommer til live!
Anmeldt af Onkel S
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
