Indrømmet! Jeg har faktisk aldrig rigtig lyttet til CODY før, eller oplevet en af deres koncerter. Men jeg hørte engang det nummer Kaspar Kaae lavede sammen med Fallulah (Do what you gotta do), og lige siden da har jeg tænkt på, jeg gerne ville høre mere.
Pladen er af naturlige årsagen mere eksperimenterende end forrige udgivelser, da de fleste af det til tider 7-mand store band ikke har kunne deltage i processen på grund af familiestiftelse og lortebleer. Det har derfor været en udfordring for Kaspar Kaae og David Fjelstrup, der til tider har måtte indspille andre instrumenter, end hvad de har været vant til, end ved tidligere konstellationer af bandet. Det har ifølge de to unge mænd, været drivkraften i denne plade. Vurderet af en novice-CODY-lytter, har dette ikke været nogen hæmsko.
CODY starter ud med nummeret ‘Windshield’, der også titlen på pladen.
‘Windshield’ er et lækkert nummer, der på sin vis får mig til at tænke på amerikanske The Thrills kombineret med Kashmirs ‘California’. Nummeret skifter mellem flere genrer, men det fungerer. Frontmand Kaspars Kaaes sprøde røst med en sammensætning af utrolig harmonisk musik, formår at gøre en røvsyg februar regnvejrsdag en anelse gladere og mere optimistisk – et klart plus i min bog.
På nummeret ‘Rotterdam’, får Kaas klare klang og stemme plads, den står frem smuk og enkel, og med vokalfrie mellemstykker, får musikken også den plads den fortjener. Der er kræset for detaljerne, og det er en fornøjelse at lytte til alle de små velovervejede finesser, der får mig til at tænke på Efterklangs finurlige univers.
‘Medic Blues’ er udover strygere, tykt belagt med folkguitar. Nummeret er en klassisk historiefortælling, om pigen der oplevede og overlevede ulykkelig kærlighed – et fint og fast must-have element på en countryplade.
På det bluseinspirerede nummer ‘Getting Close’ får Kaspars stemme mig straks til at tænke på Claus Hempler, lige indtil nummeret slår over i et omkvæd der giver det mere kant og gør det mere CODY-like igen.
‘The Picture Of Everyone’ er oppe i tempo, nærmest rappende i versene. Omkvædet er fængende og den gode country og den amerikanske accent skinner igennem og vækker pladen til live igen efter det mere stilfærdige nummer ‘Midnight’.
‘Into The Night’ minder en smule om føromtalte nummer med Kaspar og Fallulah – nummeret fungerer godt, er oppe i tempo og har en god klang der både rammer det folkede og rockede– samt fortæller om endnu en kærlighedsskæbne. En klar favorit på Windshield.
Windshield kommer godt omkring, og byder lytteren på lidt af hvert, uden at det på noget tidspunkt bliver kedeligt eller usammenhængende. Der er kælet for detaljen, og det nyder pladen i den grad godt af.
Jeg er glad for, at jeg endelig har fået lyttet til CODY. Albummet kan bestemt anbefales, den vokser efter hvert lyt og Kaspars karakteristiske stemmer, rammer lige dér hvor den skal.
Anmeldt af KBK
Besøg CODY på Facebook
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
