Det østjyske punkband Clean Boys er gået sammen med den københavnske forfatter Vagn Remme om en 10″ LP-udgivelse. Det er krøllet, det støjer, skratter og skurrer, og Remmes spoken word tekster udforsker på semi-bizar vis hverdagens og parforholdets udfordringer gennem talende pikke, popcorn og døden. Det er ganske overrumplende og underholdende.
Vi er her ikke og Pornomonologos er Clean Boys’ 1o. udgivelse – de har også tidligere arbejdet sammen med Vagn Remme. Vi har haft dem til anmeldelse en enkelt gang før, da Thomas uddelte 4 stjerner til albummet Almost Happy and Completely Stupid, som har tre år på bagen. Siden har Clean Boys blandt andet besøgt Kina og udgivet en 7″, og nu er de så klar med en 10″ udgivelse, som består af i alt 17 numre. 14 på A-siden, Vi er her ikke, og 3 på B-siden, Pornomonologos.
Hvor A-siden er ganske hæsblæsende, får Remme lidt mere plads til at udfolde sine tekster på B-siden, men lad os starte med fart over feltet og en talende pik. Ja, det kommer også som en overraskelse for hovedpersonen i første sang, at ‘Hans pik ka’ tale’, som nummeret malerisk er døbt. Lad os snuppe en tekstbid, for at give indtryk af Remmes univers – her kommer vi ind efter den talende pik (som er vedhæng til en unavngiven mand) har givet sig til kende overfor kvinden, som først er skeptisk: “Så begyndte hun alligevel at spørge den om forskellige ting//For eksempel hvilken kjole hun skulle tage på//Hvordan ser min røv ud i de her bukser?//Fremhæver de sko mine former?//Hvilken farve er god til mig?”
Musikalsk svinger Clean Boys’ indpakning mellem hvad de selv ganske rammende kalder stress-blues, for eksempel på åbneren, og over noget skramlet punk til noget nærmest metallisk – med enkelte dæmpede passager her og der hvor Remme giver den fuld skrue. Jeg tænker lidt en blanding mellem Harald Voetmann og Jens Blendstrup ind i mellem, selv om Remme’s tekstunivers også er sit eget. Man skal altså ikke forvente Jørgen Leth’sk nasal messen, men en mere aggressiv form for poesi. For eksempel kommer det til at lyde temmelig konfronterende på den ultrakorte ‘Popcorn’ om en mand, der godt kan lide lyden af poppende popcorn.
Nogle af A-sidens numre er ganske korte, for eksempel varer ‘Ansigtet af’ kun 20 sekunder, ‘Spejlet’ 24 sekunder, mens ‘Trappen’ når hele 37 sekunder. Det bliver rigtig tungt og dunkelt på ‘Daglig død’, om manden der forbereder sig på at dø, og støder på diverse forhindringer, mens ‘Keder sig’ er hæsblæsende kantet punk om en mand og en kvinde, der ikke forstår hinanden. Det er der mange, der ikke gør, i Clean Boys og Vagn Remme’s univers. Der er mange der skilles, går fra hinanden, og/eller fra sig selv. ‘Stolen’ er en omgang solipsisme, og bang, inden man har kigget sig om, har man fået 16 gange prosa-punk smasket i fjæset. Pyha, dyb indånding, og på den igen, så man kan få ordene med. Teksterne stammer i øvrigt fra Remme’s roman Vi er her ikke.
B-siden trækker tempoet ned og her graver vi os ned i pornoens æstetik. Teksterne stammer fra en teaterforestilling af Remme, “som egentlig er en fejlslagen hyldest til Bertolt Brecht”, i følge pressematerialet. Vi starter med en tur på ‘Slagteriet’, set fra dyrets (eller hvad end det er, der skal slagtes) synspunkt. Det resulterer i ganske grumme to minutter, som selvfølgelig ender i køledisken. ‘Gud’ taler direkte til Gud, som måske ikke helt er klar over, at han er Gud, og er gået på opdagelse, i en verden, som ikke helt indpasser sig. Her et lille udpluk: “Du løfter en tynd skive hud op//og ser dig selv i en blank overflade//Og du ser at det er godt”.
På ‘Såret’ fortsætter den maleriske stil, her bliver der skudt og voldtaget et såret og døende væsen (i såret), og så kan man jo selv tænke videre – eller lytte til hvordan det hele ender. For 10″ udgivelsen ender nemlig her. De to udtryk er forskellige, men på en måde foretrækker jeg de mere punkede, korte frontalangreb på A-siden end udpenslingerne på Pornomonologos. Begge dele er dog værd at investere i, hvis man er den type lytter, som godt tør bevæge sig lidt ud af komfortzonen og udforske denne kombination af musikalske og lyriske macheteangreb på vores forståelse af verden.
Vil man gerne have en kortere forsmag på Clean Boys alene, kan man lytte til deres 7″ 50 RMB, som er titlen på bandets “Kina-single”, den kan findes på youtube. Her er stilen mere konventionel (i sammenligning med Remme-samarbejdet) skramlet punk med engelske tekster, hvor man endda får et par råbe-med venlige omkvæd med i sækken – og så en omgang lidt irriterende støjen på ‘Chinese Hospital Nightmare’ – den lyder netop en kende mareridtsagtig.
Vender vi tilbage til Vi er her ikke/Pornomonologos, så er det en ganske anden og mere vilter størrelse, og det er også som om Remme’s tekster får noget anderledes frem i Clean Boys. Det er muligvis en form for musikalsk og poetisk lobotomi, man som lytter udsætter sig selv for ved at sætte pladen på at skrue op. Det er kompromisløst, kantet, skramlet, støjende, underholdende, ind i mellem sjovt, og ind i mellem for meget. Det er hæsblæsende og svært at blive helt klog på, og det er nu egentlig meget rart, ikke sandt? Det er også den type udgivelse som er rigtig svær at give en karakter. Men jeg prøver med en 5’er, fordi jeg ikke få mig selv til at give 4, fordi det her for syv sytten er så anderledes og forfriskende. Og så er det hurtigt overstået, så man kan springe på toget igen. Eller stige af – for det er bestemt ikke for alle, det her.
Clean Boys holder release fest i Horsens i aften, torsdag d.13/10 på Det gule pakhus og i Aarhus fredag d.14/10 på Non-Space, Rosensgade 11. Du kan finde mere om Clean Boys på deres facebook.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
