Home Upcoming & Rockin' Maj 2018 - U&R Chemical Breakdown: Lidt efter lidt (EP) ★★★☆☆☆

Chemical Breakdown: Lidt efter lidt (EP) ★★★☆☆☆

1576
0

Chemical Breakdown har bevæget sig fra simpel og beskidt engelsksproget rock til dansksproget psykedelisk blues – et godt skridt for esbjergenserne, der også har taget et skridt op sangskrivningsmæssigt. 

Chemical Breakdown anmeldte vi i et par omgange i 2015 og ’16, hvor deres no-nonsense rock ikke overbeviste Ken. Siden har esbjergenserne gennemgået et stilskifte til psykedelisk stoner-blues, som de selv kalder det, selv om det måske er lidt småt med stoner-delen.

Det lyder desværre lidt for ofte af musiklokale i ungdomsklubben undervejs på Lidt efter lidt, men, lidt efter lidt, fristes man til at skrive, og især på EP’ens sidste nummer er der røv i bukserne. Det er dog måske lidt meget at love psykedelisk stoner blues, for det får i hvert fald mig til at tænke i en mere bastant og fyldig retning end det bandet generelt serverer.

Der er egentlig nogle gode elementer på titelnummeret, som åbner, EP’en. Instrumentalt virker det egentlig til at bandet har nogenlunde fat i den lange ende (selv om der er et par steder undervejs hvor tempoet hænger lidt), men produktionen og måske især vokalproduktionen, kunne godt tåle et løft. Her lyder vokalen lidt let jamrende men samtidig utydelig, og selv om Thomas Iversen’s vokal ikke er en storslået oplevelse i øvrigt, så får den altså ingen hjælp her.

Bedre fungerer det i den mere blues-sumpede og rå ‘Mørke’, hvor man netop fornemmer det bluesede Chemical Breakdown averterer med i beskrivelsen, og hvor Iversen’s vokal er ligefrem og kantet. Og så får vi et spoken word-stykke, der faktisk lige får én til at spidse ører. Her sker der faktisk noget nyt og der kunne godt bygges videre på lyden herfra.

Det gør Chemical Breakdown heldigvis også på ‘Søvngænger’, hvor det psykedeliske element fylder noget, også i teksten, “hvor drømme varer ved”, og der er en langsomt sumpet vibe og en god vokalmelodi. Det hele kunne igen løftes med en stærkere produktion, men nummeret og det sejt trukne tempo, det kan altså noget. Samtidig virker det også til at der er noget på hjerte i forhold til tiden, og der leges med “ah-ah” kor og lidt forskellige variationer på guitaren. Godt nummer.

Det er altså som om Chemical Breakdown på Lidt efter lidt faktisk bygger på fra nummer til nummer. Hvor åbneren ikke er overbevisende, er der til gengæld masser at bygge videre på i lukkeren. Dermed også en lidt ujævn oplevelse, men alligevel hiver afslutningen især EP’en op på 3 pæne stjerner til esbjergenserne.

Du kan finde Chemical Breakdown på Facebook.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

Previous articleUdvalgte koncerter i København, uge 19
Next articleSpot 2018: Reportage fra torsdag

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.