Så er der festlig metal fra Næstved. Cauterizer begejstrer med deres velproducerede debut-EP.
Der går ikke mange takter af Subconscious, før mundvigene trækker op: Cauterizer kan virkelig spille og indspille! Det er festligt på samme måde som Slipknot er festligt og dog er der mindre NU-rock over lyder hos Næstved-drengene.
En overraskende lidt bas-tung lyd, hvor guitarerne minder mere om rock end egentlig metal. Det toppes af en afsindigt potent growl-vokal og skaber luft til, at alle detaljer står frem. Der er tænkt i melodiføring og… Men hov! Growl og melodiføring? Ja. Cauterizer har løst den udfordring der ligger i growls typiske tonale monotoni ved at lægge leadguitaren med en melodistemme sammen med growlen. Og i refrænet kan man – ikke mindst på grund af den velkomponerede og ikke-overpakkede lyd – høre, hvordan leaden lægger små løb. Tænk ‘For Whom The Bells Tolls’. Det er skide godt tænkt! Jeg ved ikke nok om metal til at kunne sige, om det er nytænkning. Jeg ved dog, at Cauterizer gør det super fedt!
Lyden gør, at der på én gang trækkes på heavys melodiføringer – næsten á la ’Maiden – uden at det bliver symfonisk. Men der også trækkes i en mere ’grum’ døds-retning med growlen, der i øvrigt står så klart, at man kan forstå hvad der growles.
Vi står med noget så sjældent som et kæmpe potentielt metal-hit som åbner på Subconscious og eneste anke er vel, at nummeret bliver lidt langt med næsten syv minutter. Men netop med længden får Cauterizer også cementeret sig som lidt et cruicer-band. Mere tydeligt bliver det i andet nummer, ‘Revoke’, der over ti minutter krydres med instrumentelle-passager og soli.
Cauterizer er ikke et band, der gør sig i skæve taktarter og 6/8 i den instrumentale ‘Aftermath’ er det vildeste vi kommer fra de 4/4 derudaf, bandet ellers excellerer i. Og i førnævnte lange instrumentelle passager er det ikke fordi de trækker vilde guitarsoli op af hatten: Nej, Cauterizer er som en amerikansk muskelbil – ikke bygget til at tage kurver, dreje og alt den slags sofistikerede pis. Nej, til at nyde de åbne vidder og cruise derudaf med en konstant fornemmelse af næsten uendelige kræfter under hjelmen. For alt ved Subconscious emmer af overskud i alt hvad der foregår på EPen. Og derfor fungerer passager, hvor der tilsyneladende ikke sker det vilde, og så bare rigtig fint. Det er ret fedt at være passager i disse passager!
Heldigvis lukker EPen dejlig grumt ned med ‘Ready to Say Goodbye’ så lytteren ikke sidder med bare et varieret indtryk, men også et klart billede af, at til trods for ikke at forfalde til rock/metalklicheen om ’bare at skrue op for det hele’, stadig har tænder og kan ramme noget i maveregionen. Faktisk så meget mere effektivt end bands, der kører på 11 på forstærkeren hele vejen.
Cauterizer udviser på Subconscious en master class i produktion, begrænsningens kunst og variation. EPen er indspillet af Nicklas Sonne i dennes studio og hvis Subconscious er målestokken, er det bestemt et sted, der er værd at holde øje med!
Anmeldt af: Troels-Henrik B. Krag
