Casper Blanca’s dæmpede singer-songwriter sange slår ind i mellem gnister på I Wasted My Life, Listening to Elliott Smith, som dog ikke holder tårnhøjt niveau hele vejen. Sløjt og slapt bliver det dog aldrig, og Blanca er sådan en slags hyggelig-depressivt selskab, som ind i mellem også virkelig fænger, når tempoet sættes i vejret.
Hvem har ikke haft hyggeligt depressive, eller bare melankolske stunder i selskab med en vokal og en akustisk guitar? Jeg har haft min del, og med Casper Blanca er der føjet nye stunder til. Man får allerede en indikation af, hvor vi skal henad med EP’ens eller mini-abummets titel, der letter på hatten (med ironi og lidt tvetydighed, titlen kan forstås på flere måder) i retning af afdøde Elliott Smith, som netop mestrede den semi-depressive singer/songwriter-retning.
Blanca har givetvis lyttet til Smith, men der dukker også andre referencer op i mit hoved undervejs – flere gange er der en nærmest jazzet vibe, mens der også et par steder noget, der minder mig om I Am Kloot i de mere uptempo passager.
Der er ni numre i alt på I Wasted My Life…, eller reelt otte, da første track, ‘Intro (Taking It Down a Notch)’ virker lidt som et track, der kører på en pladespiller, der bliver afbrudt – Et mørkrocket halvt minut fader over i EP’ens første egentlige nummer, ‘Trophies in a Box’, der er bygget på akustisk guitarspil og Blanca’s stemme. Det fungerer udmærket, dog uden at man bliver helt blæst bagover. Blanca har ikke nogen storladen vokal, men den fungerer, har karakter og virker vedkommende, og guitarspillet er varieret.
Der er både en meget livlig bas, elektrisk guitar, trommer og klap til at understøtte den akustiske guitar og vokalen på den fængende ‘Under 4 Eyes’, der har en snert af I Am Kloot i vokalen og rytmen, og samtidig er der noget jazzet over det. Her bliver Blanca’s musik for alvor levende og man bliver suget med ind som lytter. Det er i det hele taget generelt på de mere uptempo sange, jeg rigtig bliver fanget af Blanca’s univers, og i mindre grad på de helt dæmpede, selv om begge dele er kompentent udført.
Der er dog en overvægt af dæmpede numre på I Wasted My Life… Den semi-jazzede late-night ulykkelige kærlighedsssang ‘Bartenders are Bastards’, med velfungerende kor, er et af de mest vellykkede eksempler, hvor bassen igen er særdeles livlig, mens ‘Carpet Cleaners’ bliver lidt for langmodig for min smag, selv om anvendelsen af koret i omkvædet er ganske effektivt.
Men så kommer der altså numre ind i mellem, der sætter tempoet op – efter ‘Carpet Cleaners’ er det ‘Male Ego Masochist’, der nærmest har et Balkan-agtigt tempo, og igen er bassen med til at sætte liv i kludene. Når man så også tilsætter et uforskammet fængede “uuh-uh-uh-uh-uuuuhuh”-kor og nogle keys, der lyder som glockenspiel, så har man faktisk en ret medrivende kombination. På den måde er kombinationen af upbeat og downbeat-sange et hit.
Der er dog lidt slagside mod sidstnævnte, og selv om et nummer som ‘Why Don’t You Go’ tager lidt fra begge sider af spektret og lykkes med det, blandt andet i kraft af en medrivende melodi og igen godt håndværk på den instrumentale side, så bliver det lidt for tungsindigt med den dæmpede kombi, der lander til sidst i form af ‘The Ballad of Pierrot’ og ‘Yet Another Last Call’, de to numres enkeltstående kvaliteter uagtet. Det bliver lidt som at blive hængende til en ellers god fest, og så ende med at sidde og stirre ud i luften og få hjertesorger, mens man lytter til heartbreak-sange.
Det kan selvfølgelig også give en form for katarsis, men på mini-albummet får det mere den effekt, at jeg zoner lidt ud. ‘Yet Another Last Call’ emmer af lukker, men når der så falder en sang lige før, der minder om den i stemning og tempo, så bliver enden trukket for længe ud – ikke at de to numre er ringe, de er i og for sig solide sange, og især på lukkeren giver korstemmerne igen et plus på kontoen. Men måske man så kunne have sparet ‘The Ballad of Pierrot’, og fået et lidt kortere, men endnu bedre fungerende album. For det fungerer faktisk overvejende godt for Casper Blanca, som også selv har produceret.
Blandingen af dæmpede og mere tempofyldte sange fungerer i det store hele for Casper Blanca på I Wasted My Life…, og der er nogle små perler at finde undervejs – Blanca har nemlig godt greb om både melodier og instrumentering. Det resulterer i 4 stjerner til et album, som nok vil kunne appellere relativt bredt.
Du kan finde Casper Blanca på facebook.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
