Canvas er klar med en EP, som måske virker lidt uforløst og lidt for lang, men også viser et band med en interessant lyd og et godt potentiale.
Aalborgensiske Canvas har været en tur sydpå og indspille EP i Tapetown i Aarhus. Antageligvis i følge et af bandmedlemmernes farfar spiller de “lounge rock”, et ikke helt misvisende udtryk.
Ud over en ‘Intro’ indeholder EP’en fem numre (hvor af yderligere et er en instrumental vignette), hvor af første egentlige sang, ‘Once Again’ også er valgt som første single. Det er sådan set et fint nok valg, selv om der også godt kunne skæres lidt fedt fra her – men solidt melodisk rocknummer, der tager sig tid til at bygge op, og som sådan også en fin repræsentant for hvad det lader til Canvas gerne vil. Nemlig spille relativt tilbagelænet rockmusik med lidt mere langtidsholdbare melodier i højsædet.
Der er lidt nedtonet Vampire Weekend over et nummer som ‘Finding It’, nå ja, man kan måske også høre inspirationen fra andre af 00’ernes og 10’ernes New York indie-scene. Men jeg har det lidt som om bandet kommer til at sætte sig mellem to stole; på den ene side bliver det ikke helt kantet nok på vokal og produktion til at ramme en rå rocknerve, på den anden side er det heller ikke helt så storladent, som som det alternativt kunne have været. Resultatet bliver derfor lidt jævnt. Detaljen med snakkestykket i ‘Finding It’ er jeg i øvrigt heller ikke helt solgt på.
Til gengæld har ‘Lost All Hope’ et dejligt drive og stærke vers, mens omkvædet måske ikke bliver helt forløst. Men fint nummer i øvrigt, hvor guitaren også får lov at slå lidt gnister.
‘Præludium’ knitrer atmosfærisk og leder op til afslutningsnummeret ‘I Can’t Feel Your Grace’. Sammen med ‘Intro’ viser det at bandet har ambitioner om at levere mere end bare enkeltstående sange, og Canvas har da også nogle gode klodser at bygge videre med. Sidste nummer, ‘I Can’t Feel Your Grace’, viser bandet fra en mere afdæmpet side. Her bliver det for alvor lounget, og smager en smule af Ryan Adams i hans mest tilbagelænede hjørne, omend rytmen nok ville være lidt atypisk Adams. Nuvel, også et nummer, der har noget at byde på, fine vokalharmonier, og stemningen har bestemt et eller andet. Den udvikler sig også undervejs og bliver mere hazy. Men næsten 6 minutter, det bliver altså alligevel lidt for langt.
Det er egentlig også på sin vis helhedsindtrykket af Canvas og EP’en at her er noget interessant at bygge videre på, en interessant vibe, men at der også godt kunne skæres lidt mere til og måske fokuseres endnu mere på, hvilken lyd bandet gerne vil ramme. Og selv om melodierne er i orden, så fejer de heller ikke benene væk under i hvert fald denne anmelder. Men hey, jeg vil gerne høre mere og tjekke Canvas ud på næste udgivelse – så vi lander på 3 store stjerner.
Du kan finde Canvas på Facebook.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
