Med en næsten post-punket underlægning tilføjer By nyt til den dansksprogede rock-tradition. Det filosoferende tekstunivers om eksistentielle problemstillinger bliver lidt udfordret af det danske sprog, mens udtrykket overordnet set er positivt.
Båret frem af P3s fokus på dansksproget musik for efterhånden mange år siden opstod en bølge af dansksprogede bands med Sterling som den nok største bannerfører.
By kunne godt lyde som en afart af denne bølge, men overrasker med instrumenteringen og sound; for mens rytmegruppen driver fint frem med en præsent bas og luftigt trommespil, giver de to guitarer associationer til Midlands – eller endda The Cure.
Det virker i starten lidt sært, som alt nyt jo nok vil gøre. Men efter et par gennemlytninger står konklusionen klar: det er en kærkommen tilføjelse til en bevægelse, der nok enten havde nået et stabilt niveau. Eller ret beset var gået i stå.
Forrest har vi en toppet guitar, mens b- eller solo-guitaren har en lang række mere luftige gains. Det spiller rigtig fedt oven på den stabile bund – og flere steder begrænser vi os da heller ikke strengt til to guitarspor.
Læg dertil at der er lavet nogle ganske udmærkede melodier, som også efter et par gennemlytninger vil følge dig ud i verden. Det hele tegner rigtig godt, og der hvor der snubles lidt, er da vokalen ikke er den stærkeste – og teksterne til tider ligger og kæmper med at virke cliché-prægede.
Stik bliver dog taget hjem på at det virke til at bassist og forsanger Jacob Judas Kain Kirkensgaard virker til at mene det, når han synger.
Det er dog ikke hele vejen igennem, man køber den; ”Vi har jo kun det som liv vi har / men af og tænker jeg / vi tænker lidt for meget / Vi har jo kun det liv som vi har / tænker jeg” går refrænet på Det Liv Som Vi Har.
Det er så sandt som det er sagt, men fungerer altså kun moderat godt på dansk.
Det er dog også det grelle eksempel på en ellers velfungerende EP. Og nummeret er ellers bygget rigtig fint op med en stærk bridge, rolige vers og stærk instrumentering.
Vi åbner ellers med Byens Blinde Vinkler, der med tør, toppet guitar sætter tempo for starten og retter en form for kritik af vores individuelle frihed i storbyen – eller måske bare verden?; ”jeg rejste i mig selv / men jeg for vild” lyder konklusionen.
Der lukkes ned med fire slag i gulvet på Den Anden Vej hvor vokalen igen udfordres lidt i versene, men igen lydproduktionen med rytmegruppe og guitarer hæver nummeret op. Et næsten destruktivt, langsomt omkvæd vrænger ”Hvis du forguder mig / Har jeg kun foragt for dig” – det fungerer rigtig fint!
Inden da har vi også været omkring af Anderledes Hemmelighed, som især bæres af nogle guitar-figurer i refrænet, snarere end vokalen.
By gør mange ting helt rigtigt på Dønninger. Det er ikke som sådan poppet og selv om melodierne godt kan hænge ved, er det ikke der, forcen hos bandet fines.
De har til gengæld arbejdet med en interessant lyd i udtrykket, som gør at man associerer til post-punken. Og med de til tider lidt personlige og selvudslettende tekster kan tankerne også flyve til The Cure eller The The.
Uden at By har kvaliteterne til at kunne kalde sig en dansk version af disse to.
Mindre kan også gøre det og Dønninger er en fin, lille EP!
Anmeldt af: Troels-Henrik Balslev Krag
Besøg By på facebook
