At lytte til Bullet Train Blast er lidt som at rejse 20 år tilbage i tiden musikalsk. Det er den slags rock, der er iført bandana, hullede jeans, t-shirt med afklippede ærmer og langt garn. Tænk Motley Crüe, Guns’N Roses og D.A.D. i det rockede hjørne.
Der lægges kompetent ud med et råt riff i åbneren ‘I’m Insane’, og derfra buldrer toget der ud af. Der er ikke mange pusterum hos Bullet Train Blast. Tempoet holdes på et jævnt niveau, og der fyres kompetente soli af, blandt andet på ‘Queen of the Night’. Det er kompetent spillet og sanger Martin Larsen har en rå rockvokal, som gør sig godt når der er fart over feltet.
Produktionen er ren og klar, næsten for poleret, og numrene holder sig indenfor en nogenlunde fast skabelon. Der er ikke rigtig nogen afstikkere, og selv om Bullet Train Blast har godt styr på virkemidlerne og sætter nogle solide sange sammen, så er det som om der mangler noget. Noget variation, og noget opfindsomhed, for forbillederne har bestemt ikke levet forgæves.
Bullet Train Blast er garanteret perfekt til en aften med bourbon og bajere med vennerne, men på en råkold januareftermiddag er det kun lige nok til at man vipper med foden. Flere sange som det gode titelnummer ‘Nothing Remains’, som rummer både gode riffs, variation i tempo, og et omkvæd man kan huske mere end 5 minutter efter man har hørt sangen, ville løfte karakteren for albummet. Men det bliver til tre stjerner for en kompetent og solid omgang rock, der ikke forsøger at genopfinde den dybe tallerken, samt en anbefaling til folk med hang til G’N’R og D.A.D. i det rockede hjørne om at tjekke dem ud. Og drik bourbon til!
Anmeldt af Judas
