Aarhusianske Blood Label albumdebuterer med godt sus i metal-gardinerne, med et album der måske spiller lidt på det sikre, men til gengæld er det, trods flirt med dødsmetal, thrash og hård rock og andet, umådeligt stilsikkert udført og en forbandet effektiv cocktail.
Ved første gennemlytning var jeg en smule forbeholden overfor Skeletons, ikke at albummet var dårligt, det var bare som om numrene ikke rigtig satte sig fast ved første lyt. Til gengæld vokser det hurtigt ved forsat indtagelse, og hvad der mangler af mæthedsfornemmelse igennem åbenlyse “hits”, opnås i stedet igennem et dusin numre med masser af tyngde og replay value. Det er ganske enkelt en bundsolid og nærende metal-sammenkogsret Blood Label serverer, der trods forskellige inspirationskilder også hænger virkelig godt sammen.
Blood Label består af tidligere medlemmer af bands som Hatesphere, The Burning og Dawn Of Demise, og selv om man aner tydelige spor af opdragelse i den østjyske metal-skole, så lyder de nu mest af alt bare som sig selv – 5 gutter der ønsker at spille metal med kæmpe stort M.
Bedst er de når de bryder lidt med den gennemgående form de arbejder med pladen igennem, der bruges til at frembringe en række sikkert skårne midt-tempo metal-numre, med lidt up tempo døds-elementer til at give tempoet et pift hist og her. Skeletons åbner med to af den slags numre, “Deliver Me From Evil” og “Snake In The Grass”, to fermt udførte numre, men som også virker lidt sikre og velkendte. Bidsk skrige-vokal fra Kenneth Klitte Jensen, store guitarbredsider og piskende dødsmetal-trommer. “Deliver Me From God” har dog, især hen imod slutning et herligt medrivende “swung” i melodien, så det hele ikke ikke bliver lidt for formularisk.
På tredje nummer, den poetisk smukt betitlede “Shotgun-Blown In The Face”, får vi dog lidt variation af formlen, i det tempoet indledningsvis sættes ned i brummende frigear inden metal-klampen kortvarigt hamres i bund. Døds-ridtet fræser derudaf i kortere eksplosioner inden et stort klingende, thrash-groovet omkvæd tager over og sørger for piskesmæld til nakken og knyttede næver. Et trick de benytter flere gange senere på pladen, som i den truende og anklagende “Hell Holds A Place For People Like You”. På en måde er nummeret hele Blood Label’s lyd på Skeletons kogt ned i samme nummer, uden at det kommer til at virke rodet og smagsforvirret. Døds- og thrash metal, hard rock elementer, noget groove og masser af hårdtpumpet melodisk pondus. Fræk lille metal-boullionterning!
Nummeret fader direkte over i “Paranoia”, hvor der er dømt døds-kørsel for fuld udblæsning. Blood Label lader dog ikke til på noget tidspunkt at miste overblikket eller orienteringen, selv om luften fyldes med spyt, fråde, gnister og metal-stumper. Det sørger et afventende og faretruende midterstykker i nummeret for. Ikke nogen banebrydende ny formel eller opskrift, men den virker – især når den udføres af folk der tydeligvis har totalt styr på deres virkemidler og hvor de vil hen med dem.
Som midt på pladen, hvor “Stuck In Limbo” indledes i dæmpet og tilbageholdende stil, det bliver helt atmosfærisk og svævende, inden der igen skrues op og sangen for alvor sparkes i gang. Igen krydrer bandet de kradse sager med et iørefaldende omkvæd. Det bliver dog aldrig leflende eller for “blødt”, her bliver det nærmest sådan lidt Rob Zombie’sk, ikke mindst på grund af teksten:
I am neither dead or living
Caught in the middle like a fucking zombie..
Endnu et flot eksempel på den effektive blanding af døds-metalliske hvirvelvindstrommer og catchy melodiske passager, finder man på “Disease Pit” hen imod slutningen på pladen. Det er sådan et nummer der både giver en lyst til at danse lidt rundt på stedet, med knæene godt bøjet, og uddele et par tunge stød i dunken på de nærmeste.
Inden Blood Label lukker Skeletons med endnu en tung metal tour de force i form af den kradsbørstige “Coup de Grace”, falder albummets højdepunkt. Titelsangen “Skeletons” er kort og godt bare et virkeligt fremragende nummer, hvor bandet på fornem vis bygger tålmodigt og afventende op, vokalen høres indledningsvis som et svagt ekko i den tiltagende faretruende musik, inden det hele eksploderer i et sejt vuggende hug. Bandet trykker aldrig gas-pedalen helt i bund, men lader i stedet for deres kraftfulde motor brøle med sejtrækker råstyrke. Det lyder bare stort, mægtigt og uimodståeligt.
I bund og grund er Blood Label ikke specielt nyskabende ligesom de ikke tager nogle vilde chancer på Skeletons. Alligevel fremstår de som et band, der på en måde har fundet deres lyd, en lyd der er genkendelig pladen igennem og som man ikke rigtig når at køre død i. Ingen numre falder på nogen måde igennem, nogen efterlader dybere hjulspor i øregangene end andre, men det er et album som, når man lader det vokse, rummer masser af genhørs-potentiale.
Kort og godt er det bare et råfedt album, der i sine bedste stunder giver én lyst til at spænde kødet på skelettet, smide hornene mod himlen, vifte med hår og nakke og råbe “YEAH, FUCKING METAL, MAAAAAN”, imens man savler en smule. Ganske befriende og nok til 5 solide stjerner.
Anmeldt af Ken Damgaard Thomsen
Skeletons er ude i dag mandag d. 17/3 via Mighty Music/Target, følg med på bandets Facebook
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
