Med noter af grunge, (post)punk og et mørkt udgangspunkt har Blood Child på Shower Me fat i meget godt. Den lidt ujævne EP rummer både et radiohit, grunge og punk – og i den sidste ende bliver den på dén konto lidt svær at finde rundt i.
Når jeg tænker tilbage på den gang, man kunne købe musik på medier i butikker, så var det ikke ’dansk grunge’, der optog de mange hyldemeter.
Alright, grunge er vel også et amerikansk koncept, men det er vel kun Psyched Up Janis, der i dag kan betegnes som værende solidt placeret i P6 Beats sentimentale 90’er-æstetik og som kan betegnes som ’stærkt grungeinspireret’.
Når åbningsnumrene ‘Shivers Home’ og ‘Psycho’ sætter i gang på Blood Child melder spørgsmålet sig: Er grungen kommet tilbage til Danmark efter 20 år?
Der er i hvert fald klare elementer og paralleller at spore. Men som EP’en/mini-albummet udviklinger sig, kan vi dog konstatere at vi nok skal endnu længere tilbage i tiden for at finde inspirationen.
Som vi bevæger os ind i de seks numre, bliver det i hvert fald mere og mere punket eller post-punket i udtrykket. Samtidig med, at der er et vist kollage-præg over produktionen, hvor der fx i den ellers radiovenlige ‘Confindent Silence’ åbnes med Nine Inch Nails-koge/distortion lyde, afløst af instrumenter og breaks. Inden nummeret, der er en habil punk-basker, sætter i gang. Og der kan der drages paralleller til danske navne som Iceage.
Et udtryk, der fortsætter pladen ud – dog med det twist at tekstuniverset er virkelig selvdestruktivt og selvudslettende og afslutteren, ‘Strange Life’, muligvis er en homoerotisk ballade: ”You were my first man” går et vers og senere repeteres ”I guess you are the queen of my / memories / I guess you are the queen of my / Strange memories”.
Men måske er det mig, der lægger for meget i vokalen. For ifølge bandet selv er teksterne ikke så vigtige og kan fremstå decideret betydningsløse. Hm. Der er i hvert fald tale om en tung stemning, så.
Så. Startende ud med grunge, siden udviklende i retning af (post)-punk og med en ofte legende tilgang til produktionen – stående i skærende kontrast til de tunge tekster. Hell, næst-sidste nummer er en ballade med titlen ‘Suicide Boy’ – smukt drevet med kontrolleret drive, klaver og tung, let drævende vokal.
Det er stemningsfuldt – men den metaforiske regn løber godt nok også langsomt ned over ruden. Det er nemt at blive ved at vende tilbage til tredje nummer, ‘Confident Silence’, som jeg også tror, jeg har hørt i radioen og som har en umiddelbar appeal.
Det føles vitterligt som om man kommer igennem en form for rejse over seks numre på Shower Me, hvilket i sig selv er en præstation. Det er nok ikke en EP, jeg vil sætte på, hvis mit humør skal løftes. Men for stakler med hang til tungsind i de mørke måneder, er der masser at dykke ned i i de seks numre.
Jeg skal ærligt indrømme at jeg farer lidt vild i EPen og til trods for et decideret radio-hit, så kan jeg ikke helt få skovlen under Blood Child. At det blot bliver til tre stjerner er altså mest på denne konto.
Anmeldt af: Troels-Henrik B. Krag
Shower Me udkom 13. september 2019
