Home Artikler Blandet Nyt Fra Rockland, uge 36

Blandet Nyt Fra Rockland, uge 36

3495
0

Så er vi igen klar med vores version af et nyheds-studenterbrød, hvor vi har banket en masse spændende ting fra indbakken, smidt det i ovnen og bagt en lille blandet nyt fra rockland kage til jer.

Vi starter med et etableret band, der har fået nyt pladeselskab og har et nyt album klar i løbet af efteråret. Surfact har skrevet kontrakt med Morten Nissen’s Trechoma Records, som udsender bandets 4. album senere i år. Pladen kommer til at bestå af akustiske indspilninger af de bedste numre fra bandets 3 første albums.

Om samarbejdet fortæller forsanger Jesper Storgaard:

”Vi havde mødt Morten Nissen i forbindelse med flere koncerter. Vi fandt hurtigt ud af, at vi havde ens syn på musik og musikscenen, og da chancen for at skrive under hos Trechoma Records bød sig, var vi ikke i tvivl. Vi tror på en glorværdig fremtid i denne nye konstellation og har stor gejst på projektet.”

Morten Nissens selskab Trechoma Records har blandt andet været inde over plader fra Whores & Thieves, Ninna Andreasen, Business Stress Express og Bias. Han glæder sig til samarbejdet med Surfact, og fortæller:

”Det bliver spændende at arbejde med Surfact, der allerede har et stærkt navn på den danske musikscene. Jeg var i København i fredags for at se dem spille live i Brorsons Kirke, og her så jeg et band med masser af uforløst potentiale, som jeg glæder mig til at at prøve kræfter med.”

Surfact har indtil videre udsendt:

Terrific Downfall – 2007
Euphoria – 2009
Feeding the Beast – 2011

Så tager vi en tur på landevejene. Først med pop-rock orkesteret Lars & The Hands of Light, der snart drager ud på en lille Danmarks turné. Jeg har selv oplevet bandet live to gange, til Spot Festival og i Studenterhuset i Aarhus, og de er bestemt et kig værd, hvis man er i humør til en letfordøjelig omgang smittende pop-rock.

Gruppen er aktuelle med der andet album, Baby, We Could Die Tomorrow, og kigger i den anledning forbi følgende 5 danske byer:

13/9, Aalborg: Aalborg Universitet
21/9, København: Stengade
28/9, Herning: Fermaten
15/11, Randers: Von Hatten
16/11, Odense: Studenterhuset

På de danske landeveje finder vi også en række mere hårdtslående navne, der har slået metal-pjalterne sammen og er klar til at ruske løs, hvis efteråret ikke klarer det for os. Mercenary og Essence er de to hovednavne i 9 danske byer, og medbringer i hver by et af 4 nyligt annoncerede support navne: Impalers, Defecto, Aphyxion og Electric Hellride.

Touren ser ud som følger:

26/9, Kolding, Godset – Support: IMPALERS
27/9, Herning, Fermaten – Support: IMPALERS
28/9, Horsens, Kulisselageret – Intet support
04/10, Lyngby, Templet – Support: DEFECTO
05/10, Aarhus, Club Brutal – Support: DEFECTO
11/10, Aalborg, Studenterhuset – Support: APHIXION
12/10, Vejle, Bygningen – Support: APHIXION
18/10, København, Vega – Support: ELECTRIC HELLRIDE
19/10, Odense, Kansas City – Support: ELECTRIC HELLRIDE

Efteråret betyder også, som altid, masser af nye udgivelser, her er tre af dem vi i hvert fald holder øje med her på gfrock.dk i den kommende tid.

Allerede på mandag udkommer debutalbummet fra det århusianske metalband Mushroom Cloud, der har fået titlen In Mad Minute. I pressematerialet beskrives musikken som moderne melodisk thrash – og dødsmetal, med inspiration fra bands som In Flames og Testament. Og efter at have lyttet til pladen nogle gange, kan jeg afsløre, at det slipper de ganske godt fra! Mushroom Cloud In Mad Minute anmeldes her på siden sidst på ugen.

I næste uge kan man også glæde sig til en EP fra den københavnske trio The Haunted Brothers, der ifølge dem selv spiller:

“…akustisk country & folk i retning af og med inspiration fra klassiske C&W navne som Hank Williams og The Louvin Brothers, bluegrass navne som The Stanley Brothers og Bill Monroe, samt selvfølgelig Bob Dylan, Johnny Cash og Neil Young”.

Det lyder som noget vi vil synes om, så derfor anmelder vi naturligvis pladen op til dens udgivelse d. 12. september. Samme aften holder trioen releaseparty i Underhuset på Halmtorvet, læs mere om arrangementet HER

Endelig er der nyt på vej fra The Broken Beats, i form af albummet All Those Beginnings. Tidligere i år udsendte The Broken Beats en EP som appetitvækker, og nu er hovedretten så klar – 11 nye numre består menuen af. Om albummet forlyder det:

“…kort og godt musik som det altid har taget sig ud når det kommer fra et knust hjerte og en brækket guitar. Til forskel for tidligere bliver tempoet på dette album skruet en smule ned dog uden at forstyrre den karakteristiske lyd som Kim Munk har været eksponent for i over et årti.”

Vi glæder os til at lægge ører til det. Samtidig er der offentliggjort følgende koncertdatoer til efteråret:

17.10: Vordingborg, Stars
18.10: Vejle, Bygningen
24.10: Fredericia, Det Bruunske Pakhus
25.10: Randers, Von Hatten
26.10: Horsens, Kulisselageret
31.10: Aalborg, Studenterhuset
1.11: Aarhus, Radar
2.11: Viborg, Paletten
7.11: Brønshøj, Kulturhus
9.11: Svendborg, Harders
14.11: Rødovre, Viften
15.11: Næstved, Vershuset
16.11: København, Studenterhuset

Som en lille lækker dessert, slutter vi denne omgang af med en portion Spektr. Det 5 mand store orkester, med Manoj Ramdas i front (kendt fra Sort Sol, The Raveonettes og The Good The Bad), smed deres nye single “The Infirm” på gaden igår. Singlen er taget fra deres kommende EP, The Door Is Paint On A Rock, der udkommer d. 23. september.

Af Kodi

Like GFRock på facebook, og få nyheder om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

Previous articleThe Rosie Way: Avalanche Affinity (EP) ***** (5/6)
Next articleA Pale Horse Named Death – DMSLT – 4/9 – 2013

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.