Black Book Lodge er allerede klar med opfølgeren til deres anmelderroste første album, Tûndra (anmeldt af Jonas HER), fra sidste år. På Entering Another Measure afsøger bandet lidt nye musikalske veje, og tager et kreativt spring fremad fra stilen der i forvejen var ganske fremragende på Tûndra. Den tunge mørke ørken-rock er stadig kernen, men har fået en ekstra dimension eller to.
Det er jo ikke ligefrem fordi der var noget galt med stilen eller formlen på Tûndra, men bandet har tydeligvis følt et behov for at prøve noget nyt og anderledes af på Entering Another Measure, og se hvor det fører bandet henad. I Pressematerialet forklarer Black Book Lodge, at numrene på Tûndra allerede havde nogle år på bagen da albummet udkom, faktisk var nogle af de nye numre fra dette album allerede klar, så på den led var gruppen allerede lidt videre. Og også en smule trætte af at spille Tûndra‘s numre live – derfor denne hurtige opfølger.
Entering Another Measure indeholder kun 6 numre, men med en samlet spilletid på 42 minutter, så er vi oppe i albumlængde. Så vil folk med mere matematisk snilde end undertegnede jo nok allerede have regnet ud, at det er nogle halvlange skæringer bandet har flækket sammen denne gang. Korrekt. Det er som om Black Book Lodge har sluppet gaspedalen en smule på deres Queens Of The Stone Age klingende ørkenrock, og skruet en smule op for de mere atmosfæriske og udsvævende tendenser man fandt på debutens sidste numre. De støvede, knastørre og pågående rytmer fra QotSA finder man stadig hist og her, i de nu mere snørklede og ambitiøse kompositioner, men det er ikke længere på en måde, som den huggende energi fra Tûndra materialet – der gik lige i dunken og vippefoden.
Den brummende rock er nu strakt ud, viklet ind i og smeltet sammen med atmosfæriske flader og stemings/temposkift som hos eksempelvis Radiohead, krydset med sangstruktur og udsyn som minder endnu mere om Tool, end det var tilfældet på første album. Samlet giver det Black Book Lodge deres helt egen fordunklede, let klaustrofobiske og stemningsmættede lyd, med velkendte elementer hist og her til at guide én igennem et musikalsk univers, der veksler mellem det fortættede og mere luftige passager.
Bandet lægger modigt fra land med albummets længste nummer, den næsten 10 minutter lange “The Martyr”. Det er naturligvis lidt af en tillidserklæring og/eller udfordring til ens lyttere, at man lægger ud med en lang, omskiftelig og tålmodighedskrævende sag som denne. Men sådan er det egentlig med hele Entering Another Measure, og Black Book Lodge generelt, de virker som om de går deres egne nysgerrige veje af kunstnerisk og kreativ nødvendighed, og ikke for at please nogen eller leve op til nogle forventninger. Det kan måske lyde lidt introvert og egenrådigt, måske endda en smule selvhøjtideligt, men samtidig synes jeg egentlig, at bandets musik, hvis man lige giver den tid og lader den simre (og det kostede altså lige 2-3 lyt inden det åbnede sig helt for mig), er svær ikke at lade sig rive med af. Det er måske ikke ligefrem inviterende og inkluderende, men det har noget tillokkende og forførende over sig, der pirrer ens nysgerrighed og gør man føler trang til at dykke længere ind og ned i universet.
“The Martyr” svæver ud af starthullerne, med fjern og luftig vokal, sparsom og afventende instrumentering, inden det for alvor går løs efter knap 2 minutter. Tonen bliver mere direkte, med først brummende ørkenrock inden nummeret begynder at bølge rytmisk frem og tilbage. Vers/omkvædsstrukturen er lidt opløst, så hele sangen føles som ét langt fortløbende forløb, der stedvis tangerer prog-rock og noget Muse’sk drama – uden at det kammer over eller bliver skingert. Man sidder med en følelse af, at lytte til et band hvor der er enorme musikalske kræfter på spil, som de arbejder hårdt for at tøjle.
Der er i det hele taget noget kontrolleret over Black Book Lodge, uden at jeg føler de eller musikken kommer til at virke stivbenede eller perfektionistiske – der er bare nogle kræfter og energier i spil som kræver noget selvkontrol for ikke at løbe løbsk. Selvom om vulkanen er gået i udbrud, så ulmer det simpelthen stadig under overfladen.
Vi forsætter direkte over i “Ad Interim” efter “The Martyr” toner ud, hvor spilletiden er nede i nærheden af 5 minutter, til gengæld er stilen også mere pågående fra start. Her vugger og hugger Black Book Lodge i lidt mere direkte forlængelse af nogle af Tûndra‘s rambuk-numre – stadig en effektiv succesformel! Det efterfølgende titelnummer deler lidt af de samme kvaliteter, her skrues der dog endnu mere op for de brummende tungrocksrytmer. Fælles for dem er, at de med deres 5-6 minutters spilletid er mere håndterbare størrelser end “The Martyr”, og også følger en lidt mere velkendt opbygning og udvikling. Nå ja, og så er det virkelig potente og glimrende tungrocksskæringer – det rykker sgu, kort sagt!
“27 Years” er tæt på at toppe dem begge 2 med noget der lyder som en form for 6 minutters grunge-prog. Stilen er måske en anelse mere tilbagelænet end de foregående numre, men melodisk og stemningsmæssigt bliver det ikke mindre medrivende og fængende af den grund. Især ikke efter et opbyggende og afventende mellemstykke, hvor tøjlerne slippes og nummeret rock-ruskes i mål… altså så meget som Black Book Lodge nu lige slipper de der tøjler.
Næstsidste nummer, “New Provenance”, vrider og vrikker sig i gang, inden den den tørre og støvede ørkenvind igen tager til og får en til at svaje frem og tilbage i den næsten 9 minutter lange stemningsfulde sandstorm. Som afslutning tager Black Book Lodge den helt ned på den næsten 6 minutter lange “Alizarin”, hvilket også fører til en af mine få anker ved albummet. Der er absolut intet galt i at smide en nedtonet godnatvise mod slut, men med alt det momentum og fremdrift bandet har bygget op i løbet af de foregående 5 numre, så føles det som noget af en brat opbremsning. Heldigvis stiger intensiteten og dramaet på den instrumentale front betydeligt mod slut, men alligevel sidder jeg lidt med følelsen af, at nummeret måske skulle være faldet lidt tidligere på pladen. Jo vist, så havde det bremset sagerne lidt der, men så kunne et af de andre numre have afsluttet Entering Another Measure med et velplaceret brag. Men vi er klart ude i en smagssag.
Som man nok har gættet, så har Black Book Lodge fulgt op på den succesfulde debut ved at smide lidt af et mammutværk på gaden. Man kan kun bifalde og beundre deres mod ved ikke blot at forsøge at gentage succesen, men rent faktisk rykke sig en del musikalsk og ambitionsmæssigt. Det betyder ikke, at Tûndra ikke var ambitiøs, bestemt ikke, men det her føles alligevel lidt større, vildere og som om horisonten er blevet endnu bredere.
Black Book Lodge vil sikkert gerne helt ud til den, og om muligt, længere ud og se hvad der mon gemmer sig derude et sted i det fjerne. Lige her gemmer der sig 5 kæmpestore stjerner, den 6. gemmer vi til de får kanaliseret alt det, der tilsyneladende stadig ligger og rumler i magmakammeret, ud og sprænger toppen af vulkanen.
Af Ken Damgaard Thomsen
Albummet udkommer d. 6/6 via target, besøg bandet på Facebook
