Bjergtaget er 26-årige Stephan C. Krabsen, som gennem de sidste fem år har levet som balstyrisk spillemand, og har spillet hvor som helst, for hvem som helst. Lige indtil producer Andreas Lassithiotakis hev Stephan ind fra gaden, satte ham på en stol i studiet og bad ham synge sine sange mens båndet optog. Dette samarbejde gjorde at Bjergtaget fandt sin lyd, og skiftede balkanfest, tømmermænd og samvittighedskvaler ud med intensitet og inderligt nærvær.
Bjergtage At gøre et dybt indtryk på; betage stærkt.
“Velkommen Til” er EP’en døbt, titlen er en hyldest til Stephan’s nyfødte søn Oskar, og består af fem sange. Ens for dem alle er, at devisen “Less Is More” er fulgt til punkt og prikke, da der, så vidt jeg kan lytte mig frem til, kun er brugt guitar, kontrabas, klaver og trommer, udover vokal på EP’en. Selv skriver Bjergtaget at sound og stil kan lede tankerne hen på kunstnere som Sebastian, Nikolaj Nørlund og sågar en dansk udgave af Neil Young eller Jeff Buckley – og ja, det kan der være noget om, men første navn, der faldt mig ind, var Jose Gonzalez, hvis der skal sammenlignes – hvilket der ikke rigtig er grund til, da Bjergtaget har sin egen lyd.
Skal jeg hive et par sange ud, som de stærkeste, og her snakker vi to fra et meget stærkt felt, må den første uden tvivl være “Sang Uden Ord” som jeg kan forestille mig er en sang om sønnen Oskar. Den får lytteren til at spidse ører fra første strofe og man bliver suget ind i et autentisk, følsomt, skævt, melodiøst og ikke mindst simpelt, men effektivt univers. Det er helt utroligt så meget stemning man kan få ud af de få instrumenter, en sang der bliver hængende længe efter sidste strofe er sunget.
Hvor “Sang Uden Ord” er en af de mere “larmende” sange på EP’en, er “Underlige Toner” dens modsætning. Den starter ud med vokal og guitar tilsat et stænk klaver, og er fornemt bygget op, så man som lytter ikke mister interesse. Lidt efter lidt bliver der lagt lag på, og fra en start, der næsten ikke kunne blive mere stille, ender man med et “peak” bestående af trommer, kontrabas, klaver, guitar og selvfølgelig vokal, dog uden at det kammer over på nogen måde, og man forbliver i Bjergtaget’s minimalistiske univers, hvor man som lytter ikke kan undgå at blive holdt fast i den intense stemning
De resterende tre sange, “Lader Tiden Visne”, “Ingen Går Gennem Regnen” og “Med Dig” er på ingen måde dårlige, absolut ikke, de er helt på niveau med de to omtalte, og andre ville måske fremhæve en af disse sange. Fælles for dem alle er at, de holder lytteren fast i et jerngreb med de relativt simple virkemidler, Bjergtaget tager i brug. At man oven i købet kan høre en stol knirke og andre små detaljer, der popper frem hist og her, er helt perfekt, og passer ualmindeligt godt til den meget autentiske linie, der er lagt for dagen produktionsmæssigt.
Så ja, “Velkommen til” gjorde et stort indtryk på mig, og Bjergtaget har begået et lille mesterværk med EP’en, som er en autentisk, nærværende og troværdig lille usleben perle. Punktum!
Anmeldt af Bonde
Hør “Lader Tiden Visne” her
Like GFRock på facebook og få nyt om rock, rul, metal, and the what have you – hver dag!
