Home Seneste November 2012 - Nyheder Big Sky Country klar med singlen “Changed Man”

Big Sky Country klar med singlen “Changed Man”

3321
0

Big Sky Country er klar med en ny single, der på lidt over to minutter får introduceret os til lidt esbjergensisk west coast country-rock.

Eller country er måske for meget sagt – Big Sky Country nævner selv Creedence Clearwater Revival, The Band, Grateful Dead, Neil Young, The Byrds, Black Rebel Motorcycle Club, Fleet Foxes, Brian Jonestown Massacre og Pavement, som nogle af deres inspirationskilder.

Bandet er dannet i Esbjerg tilbage i 2009 og udgav året efter på egen hånd deres debut EP, Our Legacy. Et regulært debutalbum er nu undervejs (der er dog endnu ikke fastsat en udgivelsesdato), og den her vedhæftede “Changed Man” er førstesinglen til albummet. De mange inspirationskilder kan naturligvis, og heldigvis, ikke presses ind på de lidt over 2 minutter nummeret varer, men vi befinder os i “alternativ rock” territorium – tilsat classic rock dyder.

En lifligt rockende og rullende melodi åbner “Changed Man”, inden vokalen sætter ind med teksten om denne ændrede mand. Men er det nu også tilfældet? Som nummeret skrider frem, virker den vokale levering og musikken tiltagende febrilsk og små-snerrende. En fin lille detalje, der skaber noget dynamik og dobbelttydighed i en ellers meget umiddelbar midttempo rocker – som ellers ikke maser sig på med store armbevægelser. Simpelt, men virkningsfuldt.

Du kan tjekke sangen ud herunder, det virker lovende for det kommende album. Desuden kan du give andre af Big Sky Country’s sange et lyt på Facebook.

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

Previous articleThe Lumineers – The Lumineers **** (4/6)
Next articleThe Righteous: Never-Never Land *** (3/6)