“Esbjerg-bølgen” skyller forsat ind over Danmark og GFRock, denne gang med en omgang skramlet country-rock fra Big Sky Country, der trods det stort klingende navn, er ganske lo-fi.
Findes der overhovedet en “Esbjerg-bølge”? Tja, bare på vores relativt korte levetid her på GFRock har vi været i berøring med navne som Motor, Whores & Thieves, Business Stress Express, Ninna Andreasen og naturligvis Kellermensch, som måske var med til at starte dette fornyede fokus på musik fra Esbjerg, omegn og vestkysten. Om det så skaber en bølge, og gør Big Sky Country til en del af en sådan, det er vist en diskussion vi gemmer til en anden gang.
Big Sky Country, henviser navnet mon til udsigten ud over havet ude vest på, lyder egentlig som et band der har rødder i en mere simpel tid. Instrumenteringen lyder generelt ret skrabet, der er ikke de store armbevægelser og i det hele taget gennemstrømmes Broken-Down Town af en følelse af mådehold og less is more. Og det fungerer glimrende for de 4 gutter, når de også rammer en enkelt og fængende melodi – hvilket de heldigvis gør et langt stykke hen af vejen på EP’ens 4 numre.
Lige som hos Ninna Andreasen og Kellermensch, f.eks. på “Moribund Town”, kredses der om en klassisk følelse af had/kærlighed til hjemstavnen i provinsen. På titelnummeret, der afslutter EP’en, lyder det indledningsvis:
Oh, the town I was born in
Only a town by name
My folks they raised me right
Told me to get out
Out of sight
Det lyder jo umiddelbart ikke ligefrem som en kærlighedserklæring, og resten af teksten i sangen klinger mere af bitre, end varme, hjerter, når tankerne falder på barndomsbyen. Det kunne måske hurtigt komme til at lyde for bittert og nedslående, men den sen-60er rock ‘n roll’ede melodi, gør at sangen aldrig drukner i negativ stemning, lyrikken til trods. Det er BSC, når de er mest rocket og lyder af “mest”, som en gammel tunet knallert, der gasser op, fræser lidt underlag op og drøner ud af mor og fars indkørsel, de havde ellers lige fået ny grus der lå så nydeligt i den indkørsel, mod nye horisonter.
Men inden vi forlader Broken-Down Town, skal vi lige igennem 3 andre skramlede og low key numre fra BSC, så vi spoler lige tilbage til start. EP’en indledes med den country-blues’ede “I’m A Worry”, hvor det lyder:
I guess I knew all along
The countless setting suns
Would only lead me the way
To my last breathing day
Så er det måske meget godt, at den der Broken-Down Town slutteligt forlades. Både melodisk og strukturelt befinder vi os her i meget klassisk territorium, med helt simple virkemidler og en “lille” melodi – men det fungerer for bandet. Ligeledes er vokalen måske ikke det man i den gængse forstand ville kalde hverken “stor” eller “smuk”, men hele BSC’s klang og univers lyder bare meget oprigtigt, og propper bestemt ikke mere ind i sangene end de kan bærer. Selv om nummeret kun er lige knap 3 minutter langt, får de alligevel plads til en kort, men svedig sump blues’et afslutning, der viser at gruppen har masser af muskler at spille med, når det passer dem. De doserer det bare meget stramt.
Singlen “Changed Man” har vi tidligere omtalt her på siden, hvor vi igen kredser om temaet “at komme ud”, “at ændre sig/vokse” og de begrænsninger det, i følge BSC, medfører at “blive”. Selv om det kan lyde som om, at bandet konstant peger fingre af “den lille by” og gør den til skurk og årsag for manglende personlig udvikling, så synes jeg alligevel man aner en dobbelttydighed i musikken og lyrikken, som antyder at det lige så meget er op til den enkelte selv, at komme ud af stedet. “Some people go // Some people stay // Most people sit and wait”, indikerer i hvert fald, at problemet måske mest er, hvis man bare sidder på hænderne og venter på at blive en changed man.
Men er du først brudt ud af dine small town lænker, hvis det var det der skulle til for at du kunne udvikle dig, så opfordre BSC til, at du ikke glemmer dine rødder og de folk du kender, som blev tilbage. På EP’ens tredje nummer, “Far From Home (You’re Not Alone)”, synges der:
Just as long as you stop by
From time to time just to remind
Those of us who stayed behind
It isn’t always brighter on the other side
Om det så skal tolkes som, at du skal stikke dem en løgn, for at gøre deres landsbyliv mere tåleligt, eller om det er en lille påmindelse til de landflygtige om, at lykken ikke bare kommer ved at flytte sig geografisk, det er vel op til den enkelte lytter. Sangen, er måske Broken-Down Town’s opbygningsmæssigt mest spændende, hvor der indledes med en meget hakkende stop and go struktur, inden vi når frem til EP’ens mest catchy omkvæd. Her emmer det virkelig af slut 60er rockstemning, samtidig med, at BSC’s klang nærmest bevæger sig indenfor det demo skramlede. Det her er et nummer, som jeg faktisk godt kunne tænke mig at høre i en version, hvor der hældes endnu mere lyd og fyldighed ind i bandets univers. Den er vellykket i sin enkelthed, som den er her, men af ren og skær nysgerrighed efter om deres sange kan bærer mere, kunne det være spændende at høre den som et større udstyrsstykke.
Big Sky Country’s Broken-Down Town, er helt klart på mange punkter en lille udgivelse, som hylder det simple, men på en meget vellykket måde. Den har et skær af underproduceret og skitsepræget demo over sig, men den lyder alligevel meget gennemført og fuldendt, i sit lille diskrete univers. De 4 små sange om udlængsel og trang til forandring, er måske i bund og grund ganske banale og klichefyldte, men nogen gange fungerer den slags bare rigtig godt.
Det er lidt svært at konkretiserer og forklarer, men BSC’s lyd gennemstrømmes af en eller anden følelse af oprigtighed og umiddelbarhed, som for mig er meget tiltalende.
Big Sky Country er endnu et fint bevis på, at der åbenbart er et eller andet i luften i Esbjerg for tiden.
Anmeldt af Kodi
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
