Benny And The Me Love You Long Times spiller energisk, toppet pop-punk og har med EPen O.D. Sessions begået en fin, lille dansabel punk-sag.
EP’en åbner med ‘Electric City’, hvis vokaler straks sender tankerne hen i retning af de hedengangne Oh No Ono, hvilket for denne anmelder ikke nødvendigvis er det mest positive, men da det i sin tid var et yderst populært band, må der da være noget kvalitet i det. Men når man ikke lige hænger sig i den noget jodlende vokal, så er det ganske energisk nummer med både swing og punch på sådan en ikke-særlig aggressiv måde. Det fungerer faktisk ganske fint.
Vokalen skifter så heldigvis karakter på de tre resterende numre, som formår at have den umiddelbare energi fra det første nummer som rød tråd, og have tilpas variation i numrene til at det hverken når at blive enerverende, ensformigt – men heller ikke rigtigt spændende. Teksterne er lidt fjollede eller naive, så hvor ‘Electric City’ handler om at gå ud at male byen rød, så handler ‘Medication’ om at doktoren da må have noget mod al denne galskab…
‘Medication’ er for øvrigt et glimrende pop-punknummer og drøner bare derudaf i fire fjerdedele og højt tempo. Guitar-soloerne er – traditionelt punk – mest at spille akkorderne/temaet og ellers mokke noget effekt på og larme lidt. Også det fungerer fint – især fordi O.D. Sessions altså ikke generelt er en larmende plade. Koret/b-vokalerne er netop så ‘tåbede’ (og det mener jeg på en absolut positiv måde), som genren foreskriver og svinger mellem tåbetertser og shoutbacks.
Tredje nummer, ‘Donna’s O.D.’ handler om en fiktiv (?) festabe, der tager stoffer og har det herligt (men det kan jo – som titlen indikerer – ikke vare ved, den slags). Men livet i overhalningsbanen beskrives egentlig meget fint med sådan noget up-tempo pop-punk og det skrålede yeah-yeah-yeah-omkvæd er netop så overskruet, som det skal være.
EPen lukker ned med nummeret ‘Don’t Know Why’, som måske har lidt mindre energi end de øvrige numre, men dermed egentlig også lukker værket meget fint ned. Vi er ikke i ballade-afdelingen, men der er endda et c- og måske endda et d-stykke!! – så nummeret kommer på den måde til at virke lidt mere varieret end de andre tre.
Benny and The Me Love You Long Times er tydeligvis dygtige nok til at spille det de gør, og energien er åbenbar. Lyden er også netop så toppet og u-aggressiv at det aldrig bliver bøvet – men til gengæld heller ikke helt farligt. Der er tale om en form for danse-punk, som nok i virkeligheden er svær at putte på en indspilning, men som garanteret gør sig helt fantastisk live.
Bandet har dog gjort et hæderligt stykke arbejde på O.D. Sessions og skal dermed belønnes med fire stjerner for deres energiske EP.
Af Troels-Henrik Balslev Krag
Besøg bandet på facebook
