Roder lidt med rytmeboksen
Mit absolutte hovednavn på festivalen! Endelig en mulighed for at se mine helte, som jeg har dyrket siden start 90erne! Garanti for årets fest på og foran Orange!
Store forventninger, som endte i en ligegyldig omgang bovlam genre forvirring, udført af nogle halvtrætte forvoksede teenagere!
For det første – Beastie Boys i fuldt dagslys? Virker som dårlig planlægning!
For det andet – Undskyld mig drenge, men hvad var meningen?
At ville vise hvor alsidige musikere man er blevet med årene, og klemme så mange genre som muligt ind i sit sæt, er kun en god ide hvis det gøres med overblik og sans for opbygning!
I stedet for væltede trioen, og deres DJ og what have you, rundt i hele deres ellers imponerende bagkatalog som høns uden hoveder – punk, hip hop, rock og instrumental sange i en stor usammenhængende æggekage.
Isoleret set var de enkelt numre helt okay fremført, men al dynamik blev suget ud af showet pga. den miserable sammensætning af sættet – at efterfølge hurtige numre med mere langsomme osv. Plejer at være en fin formel, men ikke når man spænder over så mange musikalske retninger. Så ender det i retningsløst kaos som bare bliver frustrerende at høre på når man forgæves spejder efter en rød tråd.
Muligvis prøvede de at frembringe en følelse af lyd anarkisme og løssluppenhed, men så nytter det ikke noget at de 3 hovedpersoner virkede som om de stod i øvelokalet og bare hygge jammede lidt med hinanden, frem for at fyrer den af for et talstærkt og med rette forventningsfuldt publikum.
Et eksempel herpå var en sjusket og slap fremførelse af konge hymnen ”Sabotage” som sidste nummer – der kunne de uden problemer have reddet meget af koncerten hjem og sendt folk af sted med et kæmpe energi og adrenalin kick… I stedet for blev det bare et alt for sigende og nærmest passende punktum for en uoverskuelig tur igennem rytmejunglen uden kort og kompas.
Beastie Boys har gennemgået en enorm udvikling fra hvide Party boys til politisk bevidste og alsidige musikere som man bør have stor respekt for. Og de redder sig også op på en middelkarakter ved momentvis at vise at de bør tages seriøse som modne kunstnere og direkte kedeligt nåede det heldigvis aldrig at blive – men en Ipod på random i Campen havde frembragt en mere sammenhængende og sjovere fest.
Kodi
