Audio Diktatorisk Tyranni er et 6-mands band, der spiller en halv-anakronistisk blanding af rock med dansk 80’er lyd, tunge guitarriffs, bastant rytmesektion, og en kant af storladen musical-lyd i keyboardfladerne. Det fungerer ind i mellem ganske udmærket på Tæt på live.
Bandet består af Jakob Ellerup på vokal, Tonny Andersen og Michael Sørensen på guitarer, Frank Overgaard på trommer, Ole Quist på bas, og John Brandt på keyboard og kor. Det lyder ikke som noget af det musik vi ellers får tilsendt, og det skyldes blandt andet at Audio Diktatorisk Tyranni benytter sig af en temmelig klassisk keyboard-lyd, som den lød i 80’ernes og de tidlige 90’eres rock. Samtidig er der blevet smidt tunge guitarer oveni, samtidig med at der også bliver trukket på noget, der kunne minde om musical-lyd ind i mellem, og den kombination fungerer sådan set ganske fint på flere af numrene. Faith No More kunne være en af inspirationskilderne.
Et af de steder, det fungerer er på åbneren ‘Aldrig sige nej’, der, trods den lidt tacky kunstige live-publikumslyd i starten, er medrivende, blandt andet i kraft af et fint, tungt riff. Trommer og bas holder en fin bund, mens forsanger Jakob Ellerups vokal har god plads at udfolde sig på. Og selv om det virker lidt anakronistisk i lyden, så fungerer keyboardfladerne også ganske fint, især ved breaket, hvor det får lov for alvor at fylde i lydbilledet. “I want my, I want my, I want my MTV”, synger Ellerup som sangen fader ud, og henviser måske til at drengene ser ud til at være den generation, der voksede op med et MTV, der rent faktisk var Music Television – udover det selvfølgelig også er en reference til Dire Straits’ klassiker ‘Money For Nothing’.
Den uptempo ‘Ringe i vandet’ følger efter og har fine momenter, buldrer godt, og har et budskab, men sidder ikke særlig godt fast i baghovedet efter endt lytning. Den tunge og indestængte ‘Koldt og Bittert’ rykker også godt med sine tunge riffs og tekst om brud, og følelserne forbundet med det. Lyrikken er på dansk, og det fungerer generelt fint for Audio Diktatorisk Tyranni, omend der ind i mellem sniger sig nogle formuleringer ind, som føles klodsede – eksempelvis brugen af det fordanskede spanske ord, nada i dette nummer. Men sådan er det, når man bruger det danske sprog (og dets tilføjelser fra fremmedsprog). Men uanset enkelte fejlskud, er sproget også noget af det, der med til at gøre Audio Diktatorisk Tyranni til en anderledes lytteoplevelse.
Til gengæld er den lidt bøllerockede ‘Fire/tolv’ trods sine breaks og fine baslinie, ikke helt min personlige kop the – men jeg må alligevel indrømme, at der er noget catchy ved nummeret, for en del af teksten hænger ved, så det er et af de numre man husker efter endt gennemlytning. Herefter er det som om albummet går lidt i stå. For eksempel på ”Lad mig være”, som mest lykkes med at lyde som en opdateret dansk 80’er ballade, selv om det rykker lidt, når de tunge trommer sætter ind, og følges af guitarriffs mod slutningen.
Den efterfølgende ‘Hvis du ville’, har et riff jeg synes jeg har hørt før, men ikke helt kan placere. Tracket placerer sig til den kedelige side på albummet, og er hurtigt glemt igen, trods fine momenter ind i mellem. “Hvis du ville/kunne du opnå næsten alt/Kører du i samme rille/er det noget du selv har valgt”, synger Ellerup i øvrigt, på et af de mest velfungerende tekststykker på albummet.
‘Støbeskeen’ minder mig en hel del om Søs Fenger’s ‘Du er’, rent melodisk, men bygger til gengæld en noget anden instrumentering på, og der er tyngde i guitarriffs og rytmesektion, da nummeret går i gang, hvilket gør det ganske medrivende. Jeg kan dog ikke helt slippe fornemmelsen af ‘Du er’, men det tager ikke fra ‘Støbeskeen’ at den er anden halvdel af albummets bedste nummer.
Afslutteren ‘Elsk mig’ er nemlig en svulstig kærlighedsballade, med følt “uuuh-uuuh-uuuuuuuh”, og selvfølgelig en guitarsolo, der understreger følelserne. Det er egentlig fint nok udført, men lige lovlig klægt for min smag, og en smule stillestående i forhold til de øvrige numre – det giver selvfølgelig en kontrast, men desværre ikke til det bedre.
Men man kan ellers ikke klandre Audio Diktatorisk Tyranni for at lefle for lytteren. Der bliver smidt forskellige elementer i genreblandingen med rund hånd, og musikerne kan deres kram – en del af ruskomsnusken er ganske solid og velsmagende, mens det andre steder bliver mindre spiseligt. Det giver 3 store stjerner herfra, for eventyrlysten, for ikke at lefle for den gode smag og tidsånden, og ikke mindst for et par stærke numre.
Anmeldt af Judas
Tjek Audio Diktatorisk Tyranni ud på deres hjemmeside.
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
