Glad, dansksproget gadedrenge-punk rammer lytteren på Duk dig for kuglen.
Det er skramlet, ret klassisk og ganske forfriskende.
Det hele behøver ikke være så kompliceret: Atom Chris Dall spiller hurtigt og netop det giver et punket udtryk til den ret enkle bluesrock, enmandsbandet leverer.
Det er noget værre skrammel at høre på, men det fungerer på sin egen garage-vis, da energien og den let reserverede attitude kompenserer for at vi hverken har med en stor musiker eller sanger at gøre.
Åbneren, der også er titelnummeret, bliver fordoblet i længde efter nummeret efter de klassiske to minutter fortsættes med et instrumentalt bluesen ud i samme længde. Måske ikke nødvendigt, men rigtig fint.
Vi er ikke ude i den vrede punk, mere en form for selvudslettende eller mere nøgtern udskæring af genren: det handler om druk, dødsforagt og derudaf.
”Og lad de døde sove / Lad de levende få luft” går det i Spytter Alt Ud og det rammesætter vist meget godt, hvad der er på spil – hvis man ellers kan nå at få teksterne med i det høje tempo…
Var blues-punk noget, verden råbte på? Nej, men det er nok i virkeligheden det fine ved Duk dig for kuglen: Det er ret insisterende men på en ikke-anmasende måde og fremstår nøgternt (selv)sarkastisk og bliver dermed over fire numre rigtig fint selskab.
Ingen faldt ned af stolen af benovelse under denne anmeldelse, men jeg var i hvert fald glædeligt underholdt af det lidt naive, insisterende og energiske udtryk!
Anmeldt af: Troels-Henrik Krag
