Astrid Cordes er klar med anden del af hendes EP trilogi Hurry Up and Kiss Me While the Baby’s Still Asleep. Projektet kredser om, at balancer livet når man er nybagt mor, og vi er nu nået til Kiss Me-delen. Iørefaldende og dansabel popmusik med kærligheden i fokus, kan det virkelig byde på noget, som ikke er hørt før?
Ja og nej. Musikalsk og tematisk er det muligvis ikke banebrydende, det Cordes leverer på Kiss Me. Men, det er forbandet godt eksekveret, og lyrisk vil de 4 numre sikkert vække genklang hos en del lyttere.
Astrid Cordes, der har en fortid i popduoen Shy Shy Shy, har været dygtig til, både tidligere og nu som solokunstner, at få hul igennem med især en række stærke singler. P6 har været med på vognen længe, og jeg har også selv været “fan” siden Shy Shy Shy dagene, som vi dækkede på forskellig vis.
Nu befinder Cordes sig et andet sted, moderskabet har været omdrejningspunkt de seneste par år. Men, musikken banker stadig inden i hendes velsmurte pophjerte. Og kærligheden. Kærligheden til hendes partner, og kærligheden til musikken, som går hånd i hånd på dette EP-projekt. Titlen siger en hel del i den forbindelse. Der er et ønske om, at der skal være plads og tid til det hele – men, nogle ting må man snige sig til. Og dyrke i smug, når lejligheden byder sig og ungen sover.
Kunsten er ikke, at glemme det. Glemme lysten og længslen. Glemme sig selv og ens partner.
De danser om hinanden som “cranes” i den glimrende single “Dancing Cranes”. Er det traner eller kraner? Traner ville nok være mere elegant og “sexet”, men jeg får alligevel billedet af to kraner, når jeg lytter til det lidenskabeligt dansende nummer. Kraner, som set fra afstand kan lige noget, som svinger, svajer og danser op af hinanden. Kommer man tætter på, kan man se, at der er afstand.
Det er to skikkelser, der udfører hver deres pligter, måske for et fælles mål, men dog hver for sig. Og har svært ved, at nå hinanden, da det ville forkludre arbejdet, skulle de komme i tæt dans. Det er en sang fyldt med længsel, hengivenhed og “det mulige kunst”. Afsenderen gør det klar, at vedkommende kan være stille på stuegulvet, hvis de benytter muligheden for, at være tæt lige nu og her.
“I sleep in the t-shirt you wore, on the first day we met”, lyder åbningslinjen på “Heather & Pine”. Banalt og en kliché, både situationen og teksten, men det gør den ikke mindre almen og relaterbar. Det er jordnært og i øjenhøjde, helt lavpraktisk og hverdagsagtigt. Var det stoppet her, så havde det været en “fin, men lidt forglemmelig” poptekst.
Det jeg synes, at Cordes er rigtig god til er, at løfte hendes lyrik og musik ved, at man fornemmer at der er mere på spil. Hvis vi bliver i billedet, i denne lidt mere 90er pop/rockede radiovenlige sag, så er der jo ikke “bare” tale en om gammel forvasket t-shirt. Det er det den symbolisere, der er det væsentlige. “Jeg har lyst til, at iføre mig en del af dig”, eller “jeg skal have dig så tæt på som muligt”. Det er tryghed, minder og en symbolsk sammensmeltning.
Du skal huske HVORFOR, du har t-shirten på. Det er den følelse, som Cordes sigter efter, at formidle via hendes tekster og velproducerede popmusik. Nå ja, og så at t-shirten gerne må listes af klokken 2 om natten, når der lige er mulighed og en uforstyrret hyrdetime…
Kiss Me er trods en spilletid på under et kvarter en ret afvekslende størrelse. Du får dansen med førnævnte “Dancing Cranes” og køkken sing-a-long til “Heather & Pine”. De to numre er omkredset af mere rolige og eftertænksomme numre, i form af åbningsnummeret “Unwinding” og lukkeren “Let Them Hear Every Step You Take”.
Åbneren er afslappet og tilbagelænet, tid til, at få pulsen ned, sorteret lidt i tankerne, eller bare koble af… unwind… slappe af. Refleksionen fører til, at man kommer frem til, at der måske er nogle ting, som man bør sige undskyld for. Tidspunkter, hvor presset og hverdagens stress lige fik overtaget og man lod det gå ud over den forkerte.
Kiss Me er ikke en lang klagesang, eller lyder som et stille skrig af afmagt og hudsult. Det er en kærlig huskekage og et længselsfuldt opråb. Husk hinanden, tag hinanden, når I kan. Husk dig selv, som kvinde/forældre, selvom du også skal være mor/far. Det ene udelukker ikke det andet.
Selvom livet og hverdagen kan sætte begrænsninger og forhindringer i vejen. De er ikke uoverkommelige, det er blot udfordringer til de omstillingsparate.
Så kan man danse, som bevægelige traner, fremfor fastlåste kraner.
Af Ken Damgaard Thomsen
