Home Anmeldelser - Albums & EPer Albums & EPer ARViD: Love Is Confrontation (EP) ★★★★☆☆

ARViD: Love Is Confrontation (EP) ★★★★☆☆

3211
0

ARViDs anden EP Love Is Confrontation er på gaden, der forkæler dine ører med en blød, melodisk lyd båret af stærke tekster, som skærer en hårfin grænse mellem håb og håbløshed.

ARViD er endelig kommet med et nyt udspil i form af Love Is Confrontation. Nogle af os kunne måske godt have ønsket et helt album, og ikke ’bare’ en EP med sølle 4 numre. For efter at have lyttet igennem, har man jo bare lyst til mere. Hvilket jo ikke er en dårlig ting.

Det første jeg tænkte var ’R.E.M.’, og der er virkelig en tydelig inspiration dér, især genre- og vokalmæssigt. Da jeg hørte de resterende numre igennem, ændrede vokalen sig, hvilket jeg var yderst positiv over. Imponerende og stærk stemme, der ikke er bange for at prøve kræfter med de høje toner. Det fungerer dog ikke helt på næstsidste nummer, da man et stykke inde i ’Innocent’ bliver mødt af en halv-usikker stemme, der ihærdigt prøver, men ikke HELT formår, at skinne igennem. Men det er også kun hvis vi skal gå i bagateller.

Første nummer ’Gotta Keep My Head Up’ er klart ment som ’hitsinglen’, da den er upbeat, spækket af håb, og har en stærk fængende melodi. Den signalerer at man ikke skal give op, selvom man er på social deroute. Dog er andet nummer for mig mere fængende, selvom det oser af kærlighedspladder. Men der er noget der holder min interesse fast, og en stemme i mit hoved, der hvisker: ’skal du ikke liiige høre den igen?’.

Tredje nummer ’Innocent’ fortæller historien om en uskyldig dødsdømt, der har mistet alt håb, og smerten går lige i hjertet! Det bringer os til sidste nummer, ’Love Is Confrontation’, som binder en fin sløjfe på hele udspillet, og fortæller os, hvad ARViD i virkeligheden er nået frem til via sine numre – nemlig at det er i kærlighedens navn, at han konfronterer menneskers uvidenhed og intolerance.

Det skinner betydeligt igennem, at ARViD’s numre bærer præg af hans tid som aktivist og som historiker, og samtidig samfundskritiker, hvor han har valgt at udtrykke sig gennem musikken som medie. Love Is Confrontation byder på fortællinger om både håb og håbløshed, der tager lytteren med på en socialrealistisk rejse, som med sin samfundskritik efterlader dig lidt rigere.

Han er tydeligvis en fortæller, der har noget på hjerte, og jeg må indrømme at jeg lyttede intenst til hvert et ord, for at få hele historien i hvert nummer printet i min hjerne. Helt sikkert succes-materiale til en musikkarriere, der sagtens kunne blive international.

Jeg savner lidt de akustiske numre fra Grand Machine (debut EP’en), da jeg synes hans stemme stod en tand mere ud her. Dog er de nye numre mere ’radio-venlige’, hvilket jeg kunne forestille mig, altid er af interesse for en kunstner. Selvom Grand Machine også fik spilletid på P6 Beat, har ARViD med Love Is Confrontation fundet sig selv og sit musikalske ståsted, og er klar til at begive sig ud i verden. EP’en er også produceret af selveste Nikolaj Juel, der har været fast guitarist hos Kensaltown Studios, og har turneret med giganterne James Morrison og Joshua Radin. Derudover er den mixet af Thomas Juth, der har arbejdet med blandt andre Jamie Cullum og Train. Så ARViD har et solidt ben inde i varmen, og med sit warm-up for italienske Mammoth i bagagen, kan det kun gå fremad. JEG kan i hvert fald allerede se det ske.

EP’en er allerede udkommet på Spotify, iTunes og Tidal, så giv det en lytter!

Love Is Confrontation fortjener 4 skinnende stjerner, og mon ikke ARViD kan flette et helt album sammen til os næste gang?

Af Stefanie Sloth Hansen

Besøg ARViD på facebook

Previous articleElectric Guitars – Running Out Of Time – 27/1 – 2016
Next articleGFR Anbefaler: When Copenhell Freezes Over 2016

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.