Endnu et år er ved, at være i bakspejlet, tid til at lade det simre, vende og dreje sig og skue lidt tilbage. Et år med flere ændringer på GFR, efter vi trak stikket i nogle måneder henover sommeren og det tidlige efterår. Ord om den beslutning, lidt om fremtiden, og et lille kig på de første 10 år får du her.
Der var ramaskrig, opstand, demonstrationer i gader, muligvis spredt jubel og sikkert også en del skuldertræk, da vi annoncerede, at vi gik på pause på ubestemt tid i begyndelsen af juni måned. Helt ærligt, så var det på høje tid, havde været på vej i rigtig lang tid og var den rigtige beslutning. Men, det var også en beslutning, som vi her på GFR godt vidste, inderst inde, kun var, som annonceret, “på ubestemt tid”.
Det var ikke farvel. Måske kom vi endda tilbage lidt for tidligt? Hurtigere end den uundgåelige Kiss eller Mötley Crüe comeback tour efter den seneste, men før den næste, Farewell ditto. Det var såmænd ikke for, at skabe opmærksomhed, eller fiske efter roser. Men jeg ville lyve, hvis jeg ikke sad med en lille fornemmelse af: “de ved ikke hvad de har, før det er væk”. Selvfølgelig vil man gerne anerkendes og værdsættes.
Det er dog ikke derfor vi gør det her. Anerkendelse, rigdom og indflydelse er IKKE noget man skal håbe/satse/stræbe efter, hvis man vil lege netmedie/amatør anmeldere/möchtegern skribenter! Så bliver man i hvert fald slemt skuffet. Nej, man skal gøre det her, og tilstræbe at gøre det, fordi man brænder for det… det kan virke logisk og burde sige sig selv. Jovist, men det havde vi efter mange år nok lidt glemt.
Mentalt sidestik og fyldt hukommelse
Faktisk vidste jeg ikke rigtig længere, hvorfor jeg brugte så forholdsvis meget tid og energi på noget for “fornøjelsens skyld”. Og havde i alt for lang tid nok egentlig heller ikke nogen fornøjelse, eller glæde ved det. Det var blevet en rutine. En “pligt”, men for hvis skyld?! Noget maskinelt, som bare kørte som en form for anmeldelses-fabrik. Hvor jeg brugte lige så meget tid på alt muligt praktisk og “kontorarbejde”, i forbindelse med hjemmesiden, malien og posteringer af materialet. Surt, kedeligt, monotont, bevidstløst og gråt, rutinepræget, drænende kontorarbejde…
Udbrændt, desillusioneret og ramt af lammende ligegyldighed. Vi skulle være stoppet mens legen rent faktisk VAR god. Kunne den blive det igen? Processen med at “nytænke” GFR, formater, former og arbejdsgange og en grundig sjælesøgning og granskning af, “hvorfor gør vi egentlig det her?”, var allerede i gang inden vi annoncerede pausen. Det lettede, at trykke på pauseknappen. Meget.
Nu deler vi, og har “automatiseret” de mest trælse opgaver her på siden. Og ingen sidder med “lorten” ene mand. Man sørger for sine egne skriverier, formen er blevet sat fri. Vi har droppet rammer og regler, som vi måske var lidt for rigide med. Og helt uden grund – vi styrede jo selv butikken, så hvorfor underlægge sig en masse dogmer?!
GFR FRI er født! Og vi har det sgu ret godt med det, nu vi i slut-november rundede et skarpt hjørne. 10 års jubilæum!! Som vi i vanlig selviscenesættende og bevidst underspillet manér markerede ved… ikke rigtig at markere det, men alligevel lige gøre diskret opmærksom på det.
Det første årti
Vi startede uden en egentlig plan. Noget der kom til at bide os i røven, og noget vi en eller anden udstrækning stadig “lider” under. Vi har haft hensigtserklæringer, intentioner og løst definerede målsætninger. Men aldrig en fast form eller plan, hvilket vi nu (endelig!) Efter ti år accepterer og omfavner.
Det startede i en ordentlig brandert med oprettelse af en Facebook side. Og et forsøg på, at køre anmeldelser m.m. udelukkende på den platform via nogle meget begrænsede note-programmer/tilføjelser. På det punkt var vi nok, rent undtagelsesvis, for tidligt ude og på forkant med udviklingen. Teknikken var der ikke endnu, så det kom aldrig til at fungere. Relativt hurtigt blev en blog vi kunne linke til via Facebook oprettet.
Den muterede i den efterfølgende tid til, at være en regulær hjemmeside. Og siden det mere smart benævnte “webmedie”. Det er ordpynt, det er en WordPress side om musik. Men, vi skal da ikke være for fine til, at vores egen forfængelighed og selvbillede ikke kan spille ind.
De første år var også præget af et værre SoMe-rod, som vi lidt for sent først for alvor fik luget ud i mange år senere. Vi delte nyheder fra, og linkede til, andre musikmediers artiker og nyheder. Tanken var stadig, at GFRs Facebook skulle være en nem serviceplatform, hvor folk nemt kunne finde relevante musiknyheder. Samtidig med, at vi skrev, og delte, efter materiale. I begyndelsen kun anmeldelser, så interviews, egen producerede nyhedsartikler, koncertguides, tema artiker og “editorials”. Det var noget rod…
Tilmed forsøgte vi også de første par år, at dække internationale udgivelser, nyheder og koncerter. Det er der ryddet op i, minus koncerter og festivaler, hvor internationale navne stadig dækkes af og til. Mest for, at vise hvad der rører sig udenlands i en dansk kontekst. For at kunne perspektivere, sammenligne og vinkle ud fra om danske bookere og arrangører har fingrene på pulsen, og os lige så. Og for afvekslingens skyld, så vi ikke går helt død i det danske.
Men, dansk øvre og nedre undergrund, vækstlag, upcoming, hvad man nu ønsker at kalde det, blev stille og roligt vores primære fokus og dækningsområde. Hvilket nok egentlig også var tanken, da vi sad i vores branderter. Inden vi for mere og mere vild, da den efterfølgende hverdag og ædruelighed satte ind.
Her er målet ikke, at være de største eller de første. Vi kan ikke konkurrere med de større medier, som også af og til kaster lidt kærlighed, opmærksomhed og hype efter nogle af de samme navne som os. Vi dækker de vi kan nå, det vi finder relevant og det der lige fanger opmærksomheden i indbakken. Som medie, skal GFR være affyringsrampe, rugekasse, kravlegård og en platform for navne, som måske aldrig får anden dækning end den vi gav den.
Det er efter et årti GFRs plads i det bugnende og brogede mediebillede, på det store, uoverskuelige internet. Vi er kommet langt og på samme tid ikke ud af stedet. På mange punkter deler vi dermed skæbne med mange af de kunstnere vi har og fremover kommer til at dække…
Tilfældige tal, trivia og trivialiteter om GFR
Kigger vi tilbage, så var vores peak år, efter en ydmyg og lidt langsommelig start, perioden 2014-17. I hvert fald hvad angår sidevisninger, kliks, besøgende, hits, hvad man nu vil kalde eller regne det i. Herefter blive vi nok ramt af en kombination af faktorer, der var medvirkende til, at vi tog et dyk på den statistiske front. Indtil det stabiliserede sig på det nuværende, hæderlige niveau.
Eller, jeg har ikke noget sammenligningsgrundlag, eller indblik i andre medier og sidernes tal og data. Så, det er baseret på formodninger og gætværk. Men, jeg tænker at for et netmedie med et, trods alt ret smalt fokus og dækningsområde, så ligger vi hvor vi skal og man kan forvente.
Vores “hotstreak” blev brudt af både udefrakommende faktorer og vores egen formåen. Facebook ændrede vilkår, algoritme og what not. Så sider som vores pludselig havde langt mindre synlighed og “reach” for opslag. Selv blandt vores likes og følgere. Faktisk oplevede vi, at vores læsertal og rækkevidden for opslag faldt samtidig med, at vores Facebook sides like antal voksede stødt. Kunstnere, som delte vores opslag/anmeldelser oplevede det samme. Så det var hele vejen rundt, at vi blev ramt på synligheden.
Har Facebook virkelig så meget at sige? Ja, for os i hvert fald. Vi har altid været afhængige af det sociale medie. Og haft lidt svært ved, at lokke/vænne læsere til selv, at opsøge siden. Facebook sidder stadig på de første 5 pladser på vores statistiske top 10 over, hvor vores materialer “refereres”. Og 61% af vores samlede antal læsere og kliks kommer fra mobilen. Det siger mig, at vi stadig i høj grad er et SoMe afhængigt medie, et folk finder når de er på farten eller lige har en pause.
Lidt paradoksalt, når det meste af vores materialer, ikke mindst grundet længden, ikke ligefrem har været, eller bliver, mobilvenligt. Der er, muligvis en ubalance der, som vi burde tænke lidt mere over? Passer vores form og indhold til vores gennemsnitlige læser? Som forresten mest kommer fra: Danmark, Indonesien, USA, Sverige og Irland… Et par overraskelser i det felt…
En anden faktor, som helt sikkert har spillet ind på dalende læsertal (og inddirekte synligheden) er, at vi efter klik peak årene stille og roligt skruede ned for mængden af materialer. Da vi var på vores højeste, på alle punkter, publicerede vi i snit 3 nye ting af forskellig art HVER dag. Nogle gange mere.
Den frekvens havde vi ikke tiden og energien til, at holde kørende. Det faldt til 1, sjældne gange 2, nye skriverier pr dag, indtil vores nu, frie og helt lystbetonede format. Hvor det ikke er sikkert, at vi har nyt materiale hver dag, nogle uger bliver det måske kun til 2 friske sager. Set i det lys, så har vores synlighed faktisk været overraskende stabil det sidste stykke tid.
Hvor jeg tilmed kan se i et hurtigt indblik i den seneste måneds tal, at sidetrafikken kommer fra hele 76% nye læsere og kun 24% gamle kendinge?! Det er nok også et tveægget sværd. På den ene side tyder det på, at vi formår kontinuerlig, at ramme nye læsere og rent faktisk, trods begrænsninger på rækkevidden, når lidt ud over egen boble. Omvendt, så tyder det også på, at vores kerne af faste læsere kun står for en fjerdedel af trafikken. Vender folk så ikke tilbage, fordi vores materialer ikke er spændende nok? Eller knap 25% faste læsere faktisk et godt og solidt tal??
Popularitetskonkurrence og klik-ræs!
Hvad er så populært? Nuvel, det er vildt uforudsigeligt. Hvis jeg har lært noget som helst gennem årene, så er det, at man på ingen måde kan forudsige, hvad der lige rammer og bliver læst. Ting jeg troede på har lidt en stille død, omvendt har mere obskure ting ofte overrasket. Meget kan afhænge af antal delinger og likes på et opslag, andet finder sit eget liv helt udenom SoMe og algoritmer.
En nogenlunde sikker “vinder”, plejer at være materiale, som ingen eller få, har. Eller posts med større dele-potentiale, fordi de omhandler mere end ën specifik kunstner. Det kunne være liveanmeldelser med flere navne på plakaten, festivaler materiale eller ting som Repeat, hvor flere singler anmeldes. Derfor er det heller ikke videre overraskende, at de mest læste post seneste måned er netop Repeatlisten #3 og #4.
Mere overraskende er det muligvis, at vores all time mest læste stadig er en gammel traver fra september 2014. Med nu over 10.000 visninger tilhører titlen Baal og deres koncert i Amager Bio, hvor de markerede 20 året for debutpladen Sensorama. Og den får stadig kliks af og til. Så med alle de ovennævnte faktorer, skal der vist en helt unik situation til for, at dens førerposition nogensinde bliver truet.
Måske hvis vi fortsætter i 10 år mere? HA, det gør vi kraftedeme ikke! Altså, medmindre vi gør… Måske får vi endda holdt endnu et reaktionsmøde, nu sammen med Troels-Henrik, der har været fast del af holdet i 4-5 år.
Ses i 2022
GFR er: Jonas Bach, Thomas Bonde, Troels-Henrik Krag og undertegnede. Tak til alle der ellers har bidraget, i større eller mindre grad, gennem årene. Ingen nævnt og ingen glemt… ikke med vilje i hvert fald!
Af Ken Damgaard Thomsen
Foto: Private mobilskud fra årenes løb
