Til december sendes på DR en dokumentar om en række nordiske kunstnere, der forud for deres optræden på Arctic Sounds Festival, Sisimiut, over to dage indspiller en 14 nummer lang plade. Under navnet Arctic Assembly får vi kunstnere fra Sverige, Færøerne, Island, Grønland og Danmark.
Det giver, uden at skyde nogen noget i skoene, en lidt ujævn lytteoplevelse da der er stor bredde på udtrykkene til trods for at samtlige kunstnere ligger under paraplyen ’sanger / sangskriver’.
Med den korte tidsfrist in mente – men også selv uden – skal det dog siges, at der er højt kvalitetsniveau.
På den digitale version, vi har modtaget er der konsekvent cirka et minuts stilhed efter hvert nummer – sikkert en tilfældighed, men også en lille pause til refleksion og til at omstille sig fra fx det grønlandske til det svenske.
Over hele linjen er det super gode sangere, der er med i projektet.
De er her oplistet – det skulle gerne give et godt billede af bredden:
Naja P (GL)
ZAAR alias Sara Flindt (IS)
Inunnguaq Petrussen (GL)
Lea Kampmann (FO)
Tûtu alias Gustav Lynge Petrussen (GL)
Beinir Troest (FO)
Rasmus Johansen fra Fly alias Telestjernen (DK)
Jorsi Sørensen (GL)
K.óla (IS)
Esben Svane (DK)
Francesca Vincentie (SE)
Steffen Lynge (GL)
Glenn Møller (GL)
Simon Bekker (DK)
Hvad er det så, vi som lyttere får?
Jo, vi får noget, der nærmest har præg af vuggeviser som Kiisami (v/ Gustav) som meget klædeligt afslutter hele pladen og falder i genre med En Lite Løta (Franceska, Lea) mens vi i en noget anden grøft finder I Need You (Katrin), der er decideret dansabel og uptempo.
I øvrigt et aspekt, nummeret deler med det andet engelsksprogede bud, Hold On (Steffen, Esben, Benir, Francesca) samt en basker som Seinasti Dansinn Okkar (Katrin), der med kokette stemmeknæk og konstant overblæst vokal sender tankerne i retning af, jo undskyld, men en vis Guðmundsdóttir.
Lidt uden for de øvrige bud finder vi den stærkt blues-soulede Enumaqinak (Kuupik, Kleist, Jorsi, Francesca) og Telestjernens Postkort fra Downtown Nuuk, der trækker på traditionen fra Fly og dén danske tilgang.
Ja, og så kommer der også noget vocoder på Fridarlag (Lea), som sender tankerne i retning af noget, jeg så på Iceland Airwaves. Skægt som denne effekt, som må siges at være lidt generisk, kan tilføjes noget nørrønt, når sproget er det…
Men meget er også ganske nedbarberet hvor fx det grønlandske sprog får lov at stå i al sin anderledeshed.
Den deciderede røde tråd skal man altså finde i pressematerialet, men jeg nyder virkelig også at høre andre sprog en dansk og de udtryk, det tvinger lytteren til at fange, når man ikke forstår vokalen.
Der er som bekendt musik i alle sprog, men skal vi ud over dogmerne omkring rammerne for pladen og hvad man kan læse sig frem til, så virker det til, at idéen om at lave en plade, der ikke nødvendigvis var båret af totalt gennemtænkte tanker – men mere de umiddelbare mavefornemmelser – er lykkedes.
Når en plade på den måde er så naturligt ujævn, er det også svært at give en overordnet vurdering.
En anbefaling til at afsøge de forskellige norrøne udtryk, igen at erkende at det danske sprog da vist er blevet lidt forfordelt, da man skulle finde de gode sangsprog i Norden og så i øvrigt blive taget rundt i og omkring Atlanten skal der dog lyde herfra.
Hvilken plade byder du uventede gæster?
Næppe denne, for med al den diversitet er det med høj sandsynlighed dig, der er den fremmede – og du bliver her inviteret ind i flere verdener. Det er en smuk tanke og en anerkendelse værdig!
Anmeldt af: Troels-Henrik Krag
