Another Juggle er gammel vin på nye flasker, 80’er synth-pop der heldigvis er frisk og fyldig i smagen og ikke en harsk omgang man straks spytter ud igen.
Anmelder lingo 101 foreskriver, at hvis man hører noget, der lyder som i gamle dage og som man kan lide, så kalder man det ‘retro’. Kan man ikke lide det, så får det påklistret adjektiver som ‘gammeldags’ eller endda ‘bedaget’.
Så Another Juggle er retro. Det lyder nærmest uhyggeligt 80’er-agtigt, men hvor dette kunne have været en forfærdelig reference, så leverer Another Juggle et fremragende ‘nyt genlyt’. Tænk Gangway møder en forsanger, der tåler sammenligning med Turboweekends.
Det er stærk pop med en melankolsk undertone, og der er vitterligt ikke prøvet at opdatere meget på 80’er-lyden; det er komplet med trommeboks, bas-synths og sfæriske klange. Jeg kiggede forgæves efter Mads Bjørn som producer, da det netop har været den form for lyd, han har arbejdet med – men andre kan tydeligvis også etablere denne retro-sound.
Ud over at lyde ganske autentisk, så har bandet også nogle fantastisk effektive numre. Uden at forfalde til decideret ørehængere, er det nogle fremragende pop-numre, som ville gøre sig rigtig godt som baggrund på mange caféer, men på grund af den gennemtænkte produktion også holder til mere lyttende ører.
Om end udtrykket er let melankolsk, må man også trække på smilebåndet over ‘Dear Laika’, hvor omkvædet går ‘And I might just let you die here’ – en tongue-in-cheek reference til verdens måske mest berømte hund, der som bekendt måtte lide en grum skæbne? En oplagt single-udgivelse vil være pladens fjerde nummer, ‘All your charms’, som ud over at passe fremragende med resten af pladens lyd (endda med el-tam-tammer med rumklang!) også byder på et særdeles catchy omkvæd. Der er tale om dygtige popsnedkere her, og det skulle undre mig meget, om det ikke vil vinde genklang hos mangen en person på min alder (midt-30’erne, red.) eller deromkring.
Holder den så hele vejen hjem? Man må i hvert fald sige at Another Juggle holder solidt fast i deres æstetik og lyd. Og alt andet ville også virke lidt sært. Der er måske en fare for at det hele bliver lidt for mekanisk eller lækkert/poleret, men inden for genren er det egentlig helt OK. Ville den samme anke rettet mod Pet Shop Boys gøre dette band dårligere? Ikke rigtigt, vel?
Det er heller ikke musik, der ‘lever’ af overraskelser eller hooks, så heller ikke her er der noget at komme efter. Det lever derimod af gode, velleverede melodier – og der er det nogle dygtige drenge, vi har fat i. Sammenligningen med Gangway kommer især derfra.
Det er dog heller ikke pop, der med det samme hiver folk på dansegulvet, men det er næsten ærgerligt at der ikke laves en 80’er TV-serie, hvor Another Juggles album kunne indgå som soundtrack – for så ville tingene så absolut tage fart! Det er gedigent, med lidt god vilje dansabelt og bestemt musik, jeg godt kunne tænke mig at se, hvordan man leverer live.
Så uden at forfalde til den mere tyggegummi-tyggende del af 80’er-popgenren, har Another Juggle lavet en fremragende pop-plade. I forhold til mig er de måske lidt bagud på point, da det aldrig rigtigt har været min genre, men jeg kan tydeligvis høre kvaliteter i musikken og tænker, at det er en Shrek-plade; altså noget, som ‘de voksne’ kan se sjove referencer i, mens ‘børnene’ eller ‘de unge’ kan tage det som det (og for hvad) det er.
Rock i traditionel forstand it ain’t. Men den gennemarbejdede retro-plade skal dog have fem stjerner.
Af Troels-Henrik Balslev Krag
Besøg Another Juggle på facebook
