Anna Scharling debuterer med en EP, der viser et godt potentiale. Det læner sig dog ofte op af at være lidt for pænt og ufarligt, selv om sangskrivningen og især stemmen har store kvaliteter.
Selv om det er Anna Scharlings debut EP, det her, så har hun tidligere fået Spar Nords Rytmiske Talentpris, og i et par år spillet koncerter på hospitaler for kemopatienter, så Scharling har haft tid til at bygge op. Det seneste års tid er der så blevet indspillet sange sammen med producer og multiinstrumentalist Gustaf Ljundgren. Det er der i første omgang kommet en EP ud af, som følges op af et album i foråret.
EP’en bevæger sig i et folk-poppet udtryk og lægger ud med ‘From Hope’, hvor Scharlings vokal de første sekunder er alene, inden et piano sætter ind. De to elementer kunne måske faktisk fint have båret sangen igennem, men de bliver suppleret af mere luftige klange, som jeg ikke helt synes er nødvendige. Scharlings stemme er nemlig rigeligt stærk til at bære sangen alene, suppleret af piano.
På ‘The Highest Bidder’ er det en akustisk guitar, der fint agerer underlægning for vokalen, suppleret med enkelte lette pianostykker og andre diskrete tiltag -men det er Scharling, der har den ubetingede hovedrolle, og hun viser på samtlige numre, at hun kan bære den. Det er dog først for alvor på ‘Meant to Be’, jeg synes hun får et arrangement, der for alvor giver hendes stemme noget at spille op mod. Det er ikke fordi det støjer eller skratter, men tempoet i den vokale levering sættes op, og der er noget rastløst energisk over nummeret. Her er både noget guitar og noget, der lyder som en tværfløjte (jeg ved ingenting om fløjter, så det kan også være en anden slags fløjte), og den pæne, afdæmpede formel, bliver udfordret.
Dæmpet og nydeligt bliver det dog igen på ‘Paper Plane’, hvor en elektrisk guitar dæmpet agerer en central del af underlægningen. Også her leges der med forskellige klangflader, og igen måtte de godt være mere nedtonede for min skyld – nogle elementer fungerer ret godt, men andre gør, at jeg taber Scharlings tekst af mentalt syne, og bliver en lille smule forstyrret af de forskellige klange. Måske er det bare mig, der er en konservativ minimalist, men jeg har på fornemmelsen at Scharling måske ville fungere endnu bedre i mere nedbarberede arrangementer.
Pianoet træder ind igen på EP’ens sidste nummer, ‘Grandpa’s Dog Died’, og her får pianoet lov at stå alene sammen med vokalen. Det giver mere udfoldelsesrum til Scharling, og selv om jeg godt kan savne mere dynamik, som man finder på ‘Meant to Be’, så er der dog periodevist en god fremdrift, ligesom man heller ikke bliver træt af lytte til Scharlings stemme, som har et godt register og en fin klang. Man kan måske savne det mere rå og kantede i udtrykket (både vokalt og instrumentalt), men på den anden side er universet på EP’en i den pæne ende, og det ville måske også virke en smule malplaceret. Men derfor kan man jo godt efterspørge det alligevel.
Bundlinien er i hvert fald at det er en lovende EP, Anna Scharling leverer og dermed en god forløber til det kommende album. Der kan bestemt arbejdes med detaljer i udtrykket og måske også med at fremelske mere kant, men det er allerede tydeligt at Scharling har værktøjerne til at lave noget rigtig spændende. I første omgang lander vi på 4 stjerner.
Du kan finde Anna Scharling på facebook – hun spiller i øvrigt i aften (fredag d.4/12) på Råhuset i København.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
