Fra rejser i det fjerne østen faldt der åbenbart noget på plads for Andreas Laursen og sangene på Langt Væk Herfra er skabt ud fra denne position, hvor man kigger på sit hjem udefra.
Der er altid en fare for, at sådan et perspektiv bliver idealiserende, vemodigt og fremhævende af hjemlandets positive sider på bekostning af de mere skygge-orienterede. Den fælde falder Laursen ikke i, selv om han forholder sig til netop disse tendenser. De fleste af de fem numre, EP’en indeholder, får fint spredt lidt syre og sarkasme ind i skøn forening med noget hverdags-poesi og kærlighedserklæringer.
Vi er ovre i genren en-mand-og-hans-guitar-og-mundharpe og projektet rummer noget af den balance mellem humor, sarkasme og naivitet, vi ellers er vant til at forbinde med musikalske nordjyder.
Åbneren, ‘Langt Væk Herfra’, lever i høj grad op til titelværdigheden, idet vi får sat en scene; teksten drejer sig om at komme fra et (idealiseret) ”langt herfra”: ”Hvor du tilbeder lige præcis hvad du vil / og du behøver ikke spise frikadeller til”. Ja, det er jo ikke (nødvendigvis) et sted, man som dansker kender… Og flere stikpiller langes over disken: ”Jeg kommer fra et sted langt væk herfra / Hvor tingene ta’r den tid, de ta’r / hvor vi ikke konkurrerer i fællesskab / og den ene mands død er alles tab”
Men omkvædet afslører dog, at det er ønsketænkning: ”Så send mig hjem igen / Hjem til et land, som jeg kan kend’ / Hjem til de venner, jeg tror jeg har”. Det hele fremføres fint med guitar, mundharpe, rytmeæg og en hæs, overdriven vokal.
EP’ens øvrige fire skæringer er dog lidt mindre direkte. For eksempel ‘Isabella’, der er en beretning om pigen med prinsessenavnet – og hvordan hun konstant på skift må bortføres af (de fraskilte?) forældre. Og ‘Et sted i København’, som i melodilinjen lige indikerer at det kunne være en fordanskning af Stings ‘Fields of Gold’ – Men som dog heldigvis viser sig at være en sang om at savne i storbyens natteliv.
Dette lille, følsomme intermezzo afløses så af ‘Solgt Min Sjæl’, som er en baggårdssanger-agtig og syrlig kommentar på at man løber efter idealer i karrieren, eksponering og selvbilleder – men måske ikke helt kan se sig selv i det hele: ”Jeg har sikkerhedsnet / Maven er mæt / Jeg har hus og bil og båd / Jeg kan ikke få øje på meningen mere / Er det mig, der har overset noget?” går refrænet og svaret synes at ligge i spørgsmålet.
Sluttelig får vi en jule-beretning (meget Tom Waits-agtigt) om den gadeprostituerede ‘Rosalina’ og hvordan hun som en standhaftig tinsoldat står på gaden dag efter dag – for blot at forsvinde.
Langt Væk Herfra kunne på den måde godt blive lidt for meget af det gode. Men der er noget fint og konstant til andet refererende over udtrykket. Og den interne reference til kvinder, der forsvinder – af forskellige årsager og måske på grund af fortælleren? – binder også EP’en sammen.
På den måde kommer det afsluttende vers på titelnummeret til at stå som både en bitter samfundskritik og en selvrefleksion: ”Der er ingen aldersrabat på værdighed / Jeg tror nok, jeg kommer fra sådan et sted”. Det er fint, og stille og roligt til fire stjerner.
Af Troels-Henrik Balslev Krag
Besøg Andreas Laursen på facebook
