Hvad søren, gik ugen lige? Nå ja, kun næsten. Du kan faktisk endda nå at få et par spændende koncertoplevelser med ud på den anden side. Vi tager et hurtigt kig.
Fredag d.5. februar
Vi lægger ud på Voxhall, hvor der meldes om få billetter til Baal-koncert – Baal havde deres storhedstid i 90’erne, men har fået en revival, blandt andet i kraft af et særdeles trofast publikum, som dedikeret møder op til bandets koncerter. Den karismatiske forsanger Bjørn Fjæstad er fortsat et centralt omdrejningspunkt i bandets musik, og selv om det efterhånden er nogle år siden bandet udgav album, så har de været aktive ind i mellem på live-fronten. Ken var en tur i Amager Bio og opleve dem for halvandet år siden, og skrev blandt andet: ” (…) her overgav jeg mig næsten fra første strofe af åbneren “King Media”, der også åbner debutalbummet Sensorama, opgav at tage noter og bekymre mig om sætlisten og lod mig forføre og rive med- I’m sorry, but not really” – 6 stjerner rystede Ken ud af ærmet dengang – vi har sendt Troels-Henrik afsted på Voxhall, så lad os se om Baal fortsat leverer på svimlende højt niveau. Der lander i hvert fald en anmeldelse af koncerten i løbet af weekenden.
Koncerten er en del af markeringen af, at det i år er 20 år siden, at bandet udgav gennembrudsalbummet Sensorama. Et album, som Ken blandt andet kom omkring i hans skriv om sin personlige fascination af bandet – læs det hele HER. Bandet spiller hele det album til koncerten på Voxhall, så der er meget at komme efter for nostalgikerne.
Voxhall, døre kl. 20, start kl. 21, 200 kr.
Vil du hellere blæses igennem af en infernalsk metalbølge? Så tag på Radar. Her er nemlig et firedobbelt angreb på din mentale sundhed, når Smertegrænsens Toldere, Czar, LLNN og Redwood Hill slår sig sammen til en voldsom kombo. Lørdag spiller de i København, og i den forbindelse har Ken skrevet følgende ord om dem, som jeg lige noler:
Smertegrænsens Toldere (heh, fedt navn) kender jeg ikke meget til, ud over at jeg har læst mig til, at Jacob Bredahl er på guitar ved grænsebommen. Og vi er åbenbart ude i noget hardcore punk, så det kan vel ikke gå helt galt?
Det kan det måske under Czar, der er leveringsdygtige i dansksproget kaotisk hardcore og menneskehad, eller, de hed deres debut-ep, der udkom for et års tid siden i hvert fald! Den anmeldte jeg til 4 stjerner med bevingede ord som:
“Du når nærmest ikke at få paraderne op, inden “Slægt” fræser ud af starthullerne og går direkte efter fjæset på dig. Med 5 numre med en samlet spilletid på omkring de 12 minutter, er der heller ikke meget tid til at holde sig i skindet. Så Czar er en af den slags udgivelser, som raser fremad i en fart, så du næsten ikke når at opdage, eller tænke over, hvad der ramte dig. Der synges/skriges/råbes arrigt på dansk, men det kan være vanskeligt at få andet end løsrevne ord eller sætninger med, mens éns øregange flås til blod”. Læs resten af anmeldelsen HER
De er både sonisk, i hårdhedsgrad og på mandskabssiden relateret til Èglise, i det at forsangeren hedder Martin Nielskov i begge bands. At han har en fortid i front af The Psyke Project er ingen hemmelighed, og det atmosfæriske islæt fra netop TSP høres også hos Èglise. Her adskiller de sig så fra deres mere arrige og frådende fætter, Czar. Badet er aktuelle med deres selvbetitlede debut, som jeg er i gang med at lytte mig ind på. Et album der på en måde, på godt og ondt, ligger i forlængelse af The Psyke Projects lyd.
Elementer af den finder man også hos LLNN, og 2 tidligere medlemmer i form af trommeslager Rasmus og guitarist og nu front-brøler Christian Bonnesen. Men LLNN er alligevel af en lidt anden støbning, deres såkaldte post-apokalyptiske hardcore har nemlig keyboard-synth og tilhørende spacey lyde og atmosfæriske flader som et element der fylder en betydelig del af deres lyd. Tilsat et voldsomt dommedagsdrøn og bulderende bombardement, og Bonnesens flossede, desperate råben og skrigen.
Jeg har været meget begejstret for bandet hidtil 2 udgivelser, EP’en Marks og albummet Loss, og også oplevet dem en enkelt gang live. Loss var derudover med i min top 5 over danske favorit albums fra sidste år, anmeldelsen indledte jeg i sin tid med følgende beskrivelse af turen ud i det voldsomme verdensrum:
“I tider, hvor verden kan virke som et fucked op sted, kan man føle trang til, at forlade atmosfæren og forsøge at råbe kloden op – eller BURN IT DOWN. Det kan man ikke, det forbyder de fysiske love, men hvis der var nogen der havde en chance for at blive hørt i det lufttomme verdensrum, så er det LLNN”.
Og sidst men bestemt ikke mindst, mægtige Redwood Hill, som jeg både på album og af flere omgange live har rost til skyerne, og lidt til, for deres majestætiske mørke lyd og på samme tid omklamrende og medrivende live-performance. Senest da jeg ikke var nærig op til jul og sendt en topkarakter efter dem, for deres magtdemonstration i Templet i Lyngby. Da opsummerede jeg på følgende vis:
“I min optik har Redwood Hill stort set hele pakken, hvis man er til deres introverte, men på sin egen måde flammende og udfarende, post-metal (eller hvad pokker de nu spiller?). De har sangene, de har det visuelle flair, de har deres egen lyd, de her en uforlignelig timing hvormed det hele eksekveres og så er der bare en, for mig, helt uimodståelig kraft i musikken – der suger mig ind om et nådesløst sort hul”.
Det var Kens ord, og jeg tilslutter mig dem hver og ét!
Radar, døre kl. 20, start kl. 21, 80 kr.
Er du mere til ældre og mere soul-rockede toner, så byder Train fredag aften på Manfred Mann’s Earth Band. De har en bunke hits i bagagen og har også stærke fortolkninger af andres hits i trick-posen.
Train, døre kl. 20, start kl. 21, 260 kr.
Skulle vi lige klemme et sidste fredags-tilbud ind, for en god ordens skyld? Det nye spillested, Tape, i Mejlgade, hvor Backstage lå tidligere (og før det, Musikcaféen), slår efter en succesfuld åbning i sidste weekend dørene op igen. Her er det Other Life, som præsenterer Time Masters, som beskrives som synthpop og stemningsfuld kærlighedsmusik, samt Blod, som spiller dansksproget rock med post-punk elementer.
Tape, døre kl. 20, 50 kr.
Lørdag d.6. februar
Vi napper lige et tilbud med lørdag også. Her spiller allerede relativt succesrige Kentaur nemlig deres dybsindige pop/neo-soul, med mere. Bandet har allerede fået godt med radio airplay, og i centrum i lydbilledet står sanger Marc Bjørn Rolands dragende vokal. Koncerten bliver leveret fra Radars 360 graders scene.
Radar, døre kl. 20, start kl. 21, 120 kr.
Det var ugens bud herfra!
Af Jonas Strandholdt Bach
