Så skal vi have et skud energisk og melodisk post-hardcore fra Aarhus. Kvintetten Among Phantoms udsendte en 3 numre lang EP inden sommerferien, en potent lille udgivelse, der formår at bide fra sig – den korte spilletid til trods.
Among Phantoms var en af de udgivelser der, beklageligvis, røg lidt ned mellem sprækkerne på vores mail da festivalsæsonen kørte på højtryk, afløst af en dejlig sommerferie. Derfor denne forsinkede anmeldelse.
Post-hardcore, og beslægtede genre, er ikke altid lige vores force, den ligger af og til ikke lige til vores temperament og smagsløg, men 3 numre skulle nerverne dog kunne klare. Selvom Among Phantoms begyndte, at arbejde på materialet til denne debut i 2017 er der ikke tale om uerfarne kræfter bagved. Bandet tæller blandt andet nuværende og tidligere medlemmer af bands som Eigengrau og Bersærk, så helt grønne bag ørerne er Among Phantoms ikke.
Det kan også høres, der er styr på sagerne her og den aggressive og udfarende genre til trods, så er der den ro der skal til til stede, så skidtet ikke løber løbsk. Det hjælper også, for en som undertegnede som godt kan få lidt knopper af den anmassende energi, at bandet har en fyldig melodisk side, der tøjler sangene en smule.
Dermed ikke sagt, at der ikke er smæk på. Der åbnes for fuld håndtag med “Breaking Point”, fart i trommerne, skærende guitarer og den obligatoriske halv.kvalte skriger vokal, som ofte er den jeg knækker lidt på ved denne form for hardcore. Det ER en smagssag, så det virker lidt unfair at dunke folk oven i hovedet fordi de ikke synger, som jeg synes om. Among Phantoms viser deres groove-melodiske side godt halvvejs inde i nummeret i et dejligt sumpet instrumentalstykke, der giver et lidt sjovt afbræk fra hardcoreløjerne. Heldigvis ikke på en måde, hvor nummeret falder fra hinanden.
Der følges op med EPens længste nummer, den over 5 minutter lange “Hollow Heart”. Her lægges der mere metallisk på den instrumentale front, i hvert fald kortvarigt, inden det bliver lidt mere hardcore-kaotisk igen. Indenfor det første minut føles det som om man allerede har været igennem 3 forskellige stilarter og stemninger, det er lige før det er i overkanten. Nummeret finder et mere afbalanceret leje omkring de 2-3 minutter, hvor endnu et instrumentalstykke får skabt noget ro, inden der kommer mere damp på kedlerne igen – for så at nå frem til en passage, hvor det bliver helt sfærisk og udsvævende. Et ret ambitiøst nummer, som også er lige ved, at være for tungt læsset med idéer og indtryk.
Anderledes skarpt skåret er den kun knap 3 minutter lange lukker “beggars & Slaves”, der åbner med lyn og torden og er lidt af en opvågning efter den spacede afslutning på “Hollow Heart”. Her får især guitaren plads til, at blære sig i løbet af nummeret, mens vokalen kaster sig ud i nogle halsbrækkende øvelser. Og så var den pludselig slut.
Among Phantoms lyder på flere punkter som et band der er på vej, på vej hen imod den lyd de skal have. Vi er der ikke helt endnu, men EPen rummer, trods den korte spilletid, rigtig mange idéer, faktisk næsten flere end der er “plads” til på kun 3 numre. Det er både en fordel og en ulempe. Fordelen er, selvfølgelig, at der sker en masse, det går aldrig i stå og man fornemmer at der er grobund for længere udgivelser. Ulempen er et lidt flakkende udtryk, hvor sangene mere virker som idé-værksteder end helt komplette numre.
Men der er bestemt masser af potentiale, så lad os kalde det en lille 4er på upcoming skalaen.
Af Ken Damgaard Thomsen
