Æter debuterer med en demo, som blander dansksproget pop med triphop, og både rummer besnærende melodier og dunkle stemninger. Alt sammen udført med en imponerende lethed.
Det er nogle måneder siden Æter udgav demoen Under tiden, så er vi er faldet lidt bagom tiden her. Ud over at numrene har rundet DR’s Karrierekanonen, har Æter også blandt andet varmet op for Katinka, som har fået et lille gennembrud den seneste tid, og det kan sagtens være, Æter kan følge efter. For der er bestemt et stort potentiale på demoen her. Faktisk virker Æter noget længere fremme i sit udtryk end demo-stadiet.
Tag bare åbningsnummeret ‘Må jeg sidde her’, der lykkes ret så fortrinligt med både at have poppet sensibilitet og en mørkere understrøm. En balance, som i øvrigt er gennemgående på demoens fire numre.
Men lad os blive lidt sammen med ‘Må jeg sidde her’, som rammer en nærmest triphoppet tone, med sit dunkle anslag, og rolige tempo. Samtidig har Anna Halkjær en vokal, som både rummer vemod og længsel uden det lyder påtaget. Hendes vokal er kort og godt rar at lytte til. Et yderligere plus er de dansksprogede tekster, som rummer linier som: “Må jeg sidder her?//Mens mit hjerte bløder ud”. Og man lader gerne Æter blive siddende.
Det bliver en smule mere Marie Key’sk på ‘Nordlys’, og ordene i pressematerialet, om at Æter blander dansksproget pop med inspiration fra blandt andre Portishead, virker velvalgte. Det er i hvert fald ikke falsk varebetegnelse. Æter rummer måske ikke helt Key’s naivistiske sødme, men til gengæld er der altså det bløde, triphoppede mørke i dråbevis. Samtidig er sangene også ganske slidstærke, og man udsætter gerne ørerne for flere omgange i træk. Der er ikke noget forfladiget over tilgangen.
Klangen er også dunkel på ‘Under min hud’, hvor en halvdoven bas og slæbende trommeslag er markante bidrag til universet. Det er lige før man ikke mærker det diskrete temposkift til omkvædet – man får aldrig tværet noget ud i masken, men skal selv grave lidt ned for at få nuancerne med. Således også på ‘Vores ruder’, der lukker demoen af. Her er vi i et mere luftigt, måske en anelse Key’sk univers. Især er der noget med intonationen i omkvædet, der trækker tråde til Marie Key. Derudover er det også et stærkt, underspillet nummer.
Et andet navn, som også faldt mig ind, mens jeg lyttede til Æter, var Balstyrko. Her er ikke nogen Blæs Bukki, men stemningen og det vokale udtryk kunne i øvrigt godt slægte dem på. Og når nu, denne relativt korte anmeldelse kommer til at vade en smule i referencer, påpeger det måske også et udviklingspunkt for Æter. Selv om jeg allerede synes at der er en egen stemme og identitet på Under tiden, ville jeg ikke kunne fortænke nogen i, at forveksle et af Æter’s numre, med nogle af forbillederne – hvis man tilfældigvis i forbifarten faldt over det i radioen.
Det siger så omvendt også noget om kvaliteten i Æter’s materiale. Den er høj. Derfor lander der også 5 stjerner herfra.
Tjek Æter ud på facebook.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
