Århus Psych Fest lagde stærkt fra land med godt bundniveau og interessante indspark. Fredagen bød på koncerter med Puja, Camera, Nils Gröndahl, Ra og Fribytterdrømme.
Århus Psych Fest har ad flere omgange forsøgt at undgå at definere genren ‘psych’. Resultatet er, at der på Radar og Den Grå Hal bydes på en noget bred palet – men også et fint bundniveau. Da vi normalt ikke giver stjerner når vi kører den lidt kortere reportage-stil, i stedet for længere anmeldelser af de enkelte koncerter, så er de anført i parentes som en form for pejlemærke.
Puja
Af kalendertekniske årsager ankommer jeg først 20 minutter inde i Pujas koncert, som allerede fra den ikke uanseelige billetkø lyder ret fedt igennem dørene. Puja er en lokal trio, bestående af trommer, bas og guitar.
Bandet har tydeligvis forelsket sig i en kirke-toneart, som lyder orientalsk, og skæve taktarter. Hvor dette kunne have udviklet sig til en forfærdelig omgang moderne jazz, så har Puja i stedet formået at levere en ganske varieret performance – ikke mindst fordi bandet formår at variere dynamik og intensitet.
Især evnen til at lave et fedt groove og holde fast i de stærke melodier (primært udført på guitaren) får Pujas post-rock til at fungere. Ja, ind imellem bliver det så groovy, at det kunne føre til dans.
For en stærk melodisk tæft, et gennemtænkt lydbillede og melodiske hooks en masse, skal de have fire stjerner. Også selv om visse intermezzoer måske ikke var helt tight – Århus Psych Fest startede i hvert fald med et brag og Puja skal klart følges herfra!
(fem stjerner)
Camera
Tyske Camera fik lov at spille i Den Rå Hal/The Lunar Suite og leverede aftenens svageste programpunkt.
Bandet består af fire personer; en guitarist, en bassist, en synt-spiller og en percussionist. Og lad det være sagt med det samme: Camera er skide lige glade med idéen om numre og at man skal kunne skille deres performance op i mindre bider.
Skal man være venlig, kan man kalde deres lydflader for ambient eller lounge music, men i den sidste ende er det blot fire sortklædte fyre, der notorisk hellere vil kigge ned en på deres publikum og som med mere eller mindre held spiller lange, repetitive lydflader.
Den kunstneriske værdi er i den grad til at overse, og hvor man måske kunne have løftet denne performance med nogle lækre visuals på bagtæppet, må det bare siges, at heller ikke her var der ønske om at løfte performancen.
Bevares, de spillede da ok, men det var så introvert og næste aggressivt ikke-kommunikerende, at man blot kan håbe, at der ikke har været penge imellem arrangør og band.
(tre stjerner)
Nils Gröndahl
Næste act fik igen én til at overveje; hvad er psych? Nils Gröndahl er ene mand på scenen med sin violin og en ordentlig røvfuld effektpedaler. Og har man nok pedaler, der kan sende sådan en violin en oktav ned – og så oven i købet med overdrive – så er vi ret tæt på at åbne en portal til Helvede.
Kort fortalt, så var konceptet at loope et groove fra violinen, lægge endnu et loop ovenpå – og så til sidst at have et nummer ud af det.Forskellen på dette og så at tage en prædefineret synthesizer eller lignende er, at violinen har en forbandet masse overtoner, en masse sjæl og sikkert også andre klichéer.
Under alle omstændigheder formåede Nils Gröndahl at lave fine kompositioner – om han så mest spillede violin eller effektpedaler er i denne sammenhæng lige gyldigt.
Han tilførte desuden Århus Psych Fest noget – for aftenen – nyt: Han brugte sin stemme til nærmest at recitere tysk poesi over sine kompositioner. Og til slut afmonterede NG endda pick up’en fra violinen og råbte i den som effekt.
Prætentiøst? Måske. Men effektfuldt og pisse godt? Ja! Selv efter at nyhedsværdien; at der var tale om en violin på scenen – havde lagt sig, holdt det hele vejen hjem: Faktisk tåler det (næsten) sammenligning med navnebror Nils Frahm, som også kombinerer akustisk med elektronisk. Men også kun næsten (ville gerne se Gröndahl kombinere med et band!).
(fem stjerner)
Ra
Svenske Ra indtager derefter scenen og leverer et fint, fint sæt som for mig at høre ligger i post-punken som genre med The Cure og Joy Division som inspiration.
Der er ikke så meget slinger; de er 4/4, god, sfærisk guitar og masser af ekko på vokalen (som for øvrigt primært leveres af trommerslageren). Der er tydeligvis tænkt over lyden og æstetikken.
Lidt kuriøst har man valgt at putte trommeslageren helt i front på scenen, men da musikken for så vidt har detaljer nok – også i bassen – bliver det aldrig rigtigt en gimmick, men faktisk en måde at levendegøre musikken på.
Ra har fat i den gode melodi og helt styr på lyden – og slutter endda i næsten punk på det sidste nummer for at understrege at de ikke helt er post-…
(fire stjerner)
Fribytterdrømme
Fribytterdrømme fik lov at lukke Dag 1 af på Aarhus Psych Fest, men levede måske ikke helt op til headliner-værdigheden. Det er et stort orkester med syv mand på scenen, og de lægger sig mere end resten af aftenens bands i kølvandet på Spids Nøgenhat, som har fået en gevaldig renæssance de sidste år.
Der bliver kørt på i 4/4 og der er god gang i den. Det har dog lidt tendens til at blive lidt Gasolin’ på den kedelige måde, og forsangerens fremførsel af vokalen, der drager paralleller til C. V. Jørgensen bidrager heller ikke til nyhedsværdien hos bandet.
Der bliver spillet snabelsko-musik og brugt orgel som ikke set tidligere på aftenen, men uden den helt store overbevisning. Tåler Fribytterdrømme så en direkte sammenligning med de så velanmeldte Spids Nøgenhat?
Måske. Lidt. Men please! Ikke flere af den slags bands nu!
(fire stjerner)
Aarhus Psych Fest forsætter i dag, lørdag d. 10/10, hvor det er Jonas der er i felten, læs mere om programmet HER
Af Troels-Henrik Balslev Krag
