Aarhus festuge…Zone 4-fest, Danmarks største øltelt og tyroler- og balde-telte en masse. Arhus Festuge har mange og ofte ikke alt for flatterende navne. Og det er i virkeligheden lidt unfair, da programmet ofte indeholder nogle ganske ambitiøse ting.
Billedet bliver også lidt mudret af, at der dels er et officielt program med musik, kunst og teater, og så andre arrangementer med mindre officielt præg. Og ja, meget af det mere uofficielle er lidt – hmm – røvbaldet.
Det er INTET i vejen med at høre Blues Brothers-kopi på Pustervig Torv – men man må dog også sige, at man i den sammenhæng må kigge langt efter opfindsomheden. Jeg skal her forsøge at holde tungen lige i munden og komme med nogle udvalgte koncerter både fra det officielle program, fra institutioner og fra det mere uofficielle.
Årets tema er Upside Down og i disse Stranger Things-tider kunne man godt frygte, at der kun ville være rollespils-metal på plakaten. Heldigvis forholder det sig anderledes! Faktisk er der både gode lunser på det officielle program og i høj grad også på et par festivaler, der afvikles under Festugen.
Anbefalinger i festugen, officielt program:
Mandag d. 29. august kl. 21.00 i Langenæskirken: Solbrud
Det må siges at være både ambitiøst men også give god mening at invitere et black metal-band ind i kirkerummet. De lange numre skal nok gøre sig godt, og man kan sige, at der elementer af uforløste muligheder, når man i Danmark har 2.300+ koncertsale i form af sognekirker, hvoraf mange står uanvendte i mange af ugens dage.
Solbrud udmærker sig ved at være black uden den bøvede norske nu-brænder-vi-kirker-ned tilgang, så det rent faktisk giver mening at invitere dem i kirke. Det bliver i hvert fald spændende at høre, hvordan det halv-sfæriske støj kommer til at gøre sig i et rungende lokale. Det kan både gå godt og skidt – men der skal lyde stor cadeau til Århus Festuge for at iscenesætte denne koncert. Det er ambitiøst og giver mening!
Torsdag d. 1. september kl. 21.00 på Århus Rådhus: Mogwai / Screening af Atomic: Living in Dread and Promise
Mogwai er én af mine personlige favoritter og har været det i mange år. Atomic er soundtrack til filmen nævnt ovenfor, og der er altså tale om screening og koncert. Det er som album langt fra det bedste, Mogwai har begået og selv om de før har lavet et fint soundtrack til Les Revenants / They came back, så fungerer Atomic ikke 100% som album.
Hvad det dog kan er at danne en dystopisk stemning, hvilket også er meningen med filmen, som omhandler bombningen af Hiroshima. Indspilningen er foregået uden at bandet har set noget som helst filmmateriale, så det bliver rigtig spændende at se, hvor vidt det passer sammen og hvor dygtige skotterne er til at tilpasse musikken til screeningen/stemningen live mens filmen kører. Igen må man sige, at det er ambitiøst at booke noget sådant ind, og Århus Festuge kan netop være den platform, hvor man kan få denne form for oplevelser.
Understrøm Festival – 2. – 3. september og Ujazz, 2. september
Som et nyt initiativ har man lavet en mini-festival under Århus Festuge i samarbejde med SPOT Festival, Studenterhus Aarhus og Dokk 1. Det er gratis koncerter, der foregår forskellige steder i byen med input fra forskellige foreninger/spillesteder:
Fredag d. 2. september
Ujazz 15.30 – 00:30, Atlas/Voxhall + udendørsscene
2. september er et godt sted at være at være så afgjort til Ujazz Festival. Prissat til 295 DKK vil festivalen forhåbentlig have præg af et publikum, der rent faktisk vil betale for at høre musikken.
Forhåbentlig vil det betyde, at man ikke får en gentagelse af mange tidligere festuge-koncerter, hvor folk bare er mødt op, og så har brugt mere tid på at tale højlydt om, hvordan de har set noget bedre på NorthSide…
Flere af navnene har vi på GFR anmeldt og besunget højt, som fx elektroniske Kentaur (17:20, Atlas) og Lowly (19:30, Voxhall), mens der også er koncerter over dagen, der måske passer bedre til det rockede øre, i form af eksempelvis Iceage (21:00, Voxhall) og Boujeloud (16:40, Atlas-udendørsscenen)
Det er igennem hele dagen et interessant program, og selv om der er risiko for at formatet på koncerterne bliver lige kort nok, så vil det med garanti blive en god musikalsk dag, hvor de mange bands (12!) vil have et SPOT-lignende fokus på at levere inden for den korte tid, de har.
Lige ovre på den anden side af vejen er der også gang i den:
Studenterhus Aarhus i Mølleparken
(udvalgte koncerter)
ADDISABABABAND (15:00 – 18:00)
– World music, much? Vi bevæger os klart over i den mere jazzede del af genrerne, men på dansabel vis. 14 mand på scenen og mellemøstlige tonearter lover, at der nok skal blive gang i den. Et band, der tidligere har spillet i Det Turkise Telt under Festugen, men også har haft så bred appeal, at der ikke går alt for meget world i den og at danseskoene får rig lejlighed til at blive luftet.
Junglelyd (21.00 – 23.00)
Mere festlig world og bestående af medlemmer fra Addisabababand, Lis er Stille o.a.
Indspilningerne lyder meget tætte, producerede og kompakte, så det er spændende at se hvor meget der leveres live til en Junglelyd-koncert. Det lyder i hvert fald interessant og burde fungere live.
Oppenheimer ved Immervad
(udvalgte koncerter)
Anna Scharling (16.15 – 17.30)
Kvindelig ballademager (som i: Laver ballader). Kan minde om nogle af ‘de store’ som Tori Amos og Kate Bush, og der opereres i det følsomme singer/songwriter-univers. Talentet er tydeligt og det kan blive spændende at se, om det så også formås at sætte stemning på åbne scener.
In Lonely Majesty (19:00 – 21:00)
Folk-pop har det fantastisk, og hvis man står og mangler lidt pub-stemning og the isles-inspireret folk, så vil man ikke gå galt i byen med In Lonely Majesty. Det lyder til at være hyggeligt og banjo-ladet musik, hvor tankerne vil rejse i retning af Mumford… Igen er det en lejlighed til at få kridtet danseskoene. Til gengæld måske ikke det mest kalorierige musik.
Shy Shy Shy (21.00 – 22.30)
Meget hypet melodisk pop, som har hærget radiostationerne i 2016 med bl.a. Do Not Ask, som nok er det bedste bud på en fløjtesang siden Peter, Björn og Johns Young Folks. Det kan blive lidt sukret på den lange bane, men skal vi ikke skyde på, at kl 21.00 på en festuge-fredag er et godt tidspunkt for lidt dekadent pop?
Bunker (22.30 – ??)
Har tidligere været anmeldt som support for Navneløs.
Fortæller historier i musik og tekst og griber fat i én af Danmarks ømme storetæer; vores forhold til forarmede i Grønland. Det er håndholdt folk og ret stærkt, hvorfor det også kan virke til at være et lidt underligt tidspunkt, de har fået tildelt. Der er højrisiko for at det drukner i snak, men der er på den anden side set en kvalitet i Bunker der måske – bare måske – kan medføre at publikum lokkes ind i stemningen…
Lørdag 3. september
Lørdag fortsætter Understrøm med Mono Goes Metal, mens jeg nedenfor også giver et par bud på noget mindre rocket på Immervad.
Samtale / Born to Lose med Lorenzo Woodrose. 13.00 – 15.30 Dokk 1, Store Sal.
Ikke en koncert, men der vil på Dokk 1 være en screening af Born to Lose om Lorenzo Woodrose. Arrangementet er i kombination med en spørgetime med både hovedperson og instruktør efter filmen.
GFR har tidligere talt med instruktør Palle Demant, hvilket der kan læses om her [Link – og filmen kan anbefales! Red. Jonas]
Mono Goes Metal i Mølleparken
Act Of Instinct (14:00)
Act of Instinct spiller hardrock af den genretypiske skuffe. Der er ikke så mange dikkedarer, når Act of Instinct stikker fra land, og guitarmusik har en tendens altid til at fungere bare nogenlunde live. Act of Instinct er måske lidt udfordret på at skille sig ud fra majoriteten af rockbands, men igen; det kan være en fin eftermiddag med lidt hardrock.
Diamond Drive (15:00)
Sneg sig med EP’en I am ind på Jonas’ top fem over EP’er fra sidste år. Der er smæk for skillingen og fuld fart over feltet i en sammensmeltning af metal og rock. Dermed er interessen også vakt, og det vil være interessant at se, hvordan det fungerer live.
Silhouette (16:00)
Skriver sig ind i bølgen af 70er-rock, der har bidt sig rigtig godt fast i Danmark. Jeg anmeldte Die the Fire, og bortset fra titelnavnet er et af de mere fjollede, så var det en plade, der vakte interessen. Ret beset så skal det nok tænkes som en form for retro-metal for at passe ind i temaet for Mono goes Metal – men Deep Purple var vel også metal en gang…
Savage Machine (17:00)
80’er-inspireret metal, som er næsten mere Maiden end Maiden.Jeg så dem til Wacken Open Air Battle og følte mig henført til 90’ernes Maiden-koncerter. Det er en god chance for at få hørt nogle 80’er-soloer, og en forsanger, der – indrømmet; efter en del øl – tåler sammenligning med Dickinson.
Seed of Heresy (18:00)
Blastbeats og smadder. Egentlig ikke min genre, men bestemt berettiget til en plads i programmet, da det må siges at være forholdsvis genretypisk – men derfor måske også en smule konservativt?Vil man have et skud metal, så man ikke er i tvivl om, at det er dét, der foregår på scenen, er Seed of Heresy i hvert fald koncerten at gå til…
Defecto (19:00)
Ken anmeldte tidligere på året Excluded og var forbeholdent positiv. Igen bevæger vi os måske i retning af noget hardrock / powermetal – men der er tydeligvis også en pose af det lidt hårdere, som der i glimt bliver åbnet for. Hvordan det fungerer live, må man møde op for at erfare. Det bliver i hvert fald energisk!
Forever Still (20:15)
Ken gav en noget lunken anmeldelse på Uhørt Festival, mens han var mere begejstret – aversioner mod genren til trods – for albummet Tied Down.
Det er en lejlighed til at se en potent kvinde-front og selv om det ikke i sig selv nødvendigvis vil være et argument, så skal der nok være en del af Mølleparkens mere faste inventar, der vil glæde sig over Forever Stills kiggen forbi.
Wederganger (21:30)
Fra Holland (eller hvis vi skal være politisk korrekte, Nederlandene) kommer Wederganger og har lagt i ovnen til en god gang euro-black metal. Kan ikke sige så meget om dem, men om ikke andet så er black metal ret ofte til at finde rundt i som genre.
Bersærk (22:45)
Har vi efterhånden været begejstret for nogen tid på GFR. Interviewet på Roskilde siger måske mere om Roskilde end bandet, men der er galskab og energi i projektet – og hvor tit er det lige, man støder på et dansksproget stoner rock/sludge metal-band?
Ken anmeldte begejstret Mulm (2015) til fem stjerner og der virker til, at der er lagt godt med oplevelser i kakkelovnen fra Bersærk.
SPOT Festival ved Immervad
– udvalgte koncerter
Cisser (15.00)
Tidligere anmeldt som support, hvor det tog mig med storm. Nok mest interessant som eksperiment og som halv-teater, men det fungerede i hvert fald fremragende som support act til Cody. Det er singer/songwriter med en nøgen ærlighed – bestemt værd at checke ud!
Limbo Collective under Sankt Clemens Bro:
Modest (14.20)
Nordengelsk-inspireret musik. Det er oplagt at tænke Joy Division/New Order, men i realiteten giver det nok mere mening at tænke White Lies – ikke mindst på vokal-området. Bliver det norrønt? Eller er det retro-cool? Det vækker i hvert fald nysgerrigheden!
Og sådan skulle der være nok at se til under Aarhus Festuge.
Der sker også ting på Tape med Flux-festival og Det Turkise Telt byder også på world-koncerter, men bortset fra Zebu Zarina (som er vældig festligt á la ADDISABABABAND), så er jeg ikke rigtigt klædt på til at skrive ret meget om kunstnerne der.
Øvrigt program kan for øvrigt ses i Aarhus Festuges app… eller på hjemmesiden.
Af Troels-Henrik Balslev Krag
Foto: Martin Dam Kristensen/Aarhus Festuge
