Da jeg første gang smed A Hound Ensembles’ debut på pladespilleren, havde jeg ikke den fjerneste ide om hvad der ville ramme mig. Bandet kendte jeg intet til, genren var ligeledes uvis og som så meget upcoming, tja, så må man sige at kvaliteten jo svinger en del. Lad mig sige det kort, jeg fik mig en overraskelse, faktisk et par af slagsen. Først en af dem hvor man tænker, hvad fanden sker der her, men lidt efter lidt, kom der mening med galskaben, og det var en rar galskab, og en rigtig god overraskelse.
For galskab og overraskelse er absolut et par af nøgleorderne på pladen. Som bandet tidligere har udtalt, så er musikken, A Hound Ensemble er sat i verden for at lave, den grimme af slagsen, og ja, den er da til tider grim, så grim at det går hen og bliver lettere smukt. Jeg har efterhånden slidt vinylen op, da den har været fast inventar på pladespilleren siden jeg modtog den sidst i september, og ved hver afspilning er jeg faldet over noget nyt. Det sker ikke så tit, og galskaben er absolut ikke slidt af vinylen.
At sammenligne A Hound Ensemble med et andet band har jeg meget svært ved, for de har i den grad deres helt egen lyd, i min verden en blanding af post-punk, heavyrock, surf og garage, og skal der sættes navne på, så bliver det til en blanding af Honningbarna, Bauhaus og Grinderman, crazy shit! Det, A Hound Ensemble formår rigtig, rigtig godt, er at lave musik der stikker i mange retninger, men stadig mestrer at holde snor i kompositionerne, og ikke mindst, tilsætte dem fængende melodier, en disciplin eksempelvis Honningbarna, uden sammenligning rent lydmæssigt, er supergode til. Vokalen er meget speciel, lugter lidt af Nick Cave, uden at være kopi, langt fra, og den er ikke altid helt i vatter. At den er speciel, kan måske skræmme nogle væk, det krævede uden tvivl en lille tilvænningsperiode for mig, men den giver musikken en ekstra dimension, og forsangeren har formået at balancere den, så det ikke kammer over. Sidst, men ikke mindst, er det dystre også et gennemgående tema, det er sgu lidt farligt at færdes i A Hound Ensembles univers.
Så langt så godt. Nu kunne jeg sagtens trave mig slavisk igennem pladens sange, skrive lidt om dem hver, og til sidst konkludere at mine 5 stjerner er velfortjent, store stjerner vel at mærke, men det gør jeg ikke. A Hound Ensemble er nemlig et heltstøbt og sammenhængende værk, den ene sang supplerer den anden perfekt, og blot at høre et nummer fra pladen for så at høre et andet band, vil ikke fungere.
Dermed ikke sagt at pladen udelukkende kan høres i sin helhed, men det virker bedst når man napper 3-4 sange i træk, og lader sig trække ind i bandets dragende og gale univers, det er en ren fornøjelse. Jeg vil dog fremhæve nogle sange, der virkelig har sat sig fast i bøtten på mig, som alle indeholder alt jeg har beskrevet tidligere.
Åbneren “Doppelgänger” med tremolo og surf-inspirationer, den aggressive og gale “Well Oiled Machine Vroom Vroom Vroom””, den pumpende “The Rat Move”, den fængende “Judas Tree” og ikke mindst albummets måske bedste sang “Blue Isles”, er rigtig gode eksempler på at bandet har 100% styr på deres lyd, deres sangskrivning og deres mission, at lave musik man ikke rigtig har hørt før, og gerne grimt. Ja, jeg kunne egentlig nævne samtlige sange, de er alle gode og har hver især deres individuelle forcer, og tilsammen udgør de et uhyre stærkt kollektiv.
Som skrevet tidligere smider jeg 5 store stjerner efter A Hound Ensemble. At sende en så overbevisende og velspillet debut på gaden hører til sjældenhederne, og at bandet selv har stået for at indspille og producere pladen gør ikke oplevelsen dårligere, det er en vanvittig god lyd de har fået ud af anstrengelserne. Samtidig er det imponerende at kun 3 mand kan producere så massiv en lyd, det lyder som om det er et 6 mands band der tæsker derudaf, but no, 3 mand på et rekvisitlager på Amager, er åbenbart nok…
Jeg har tidligere i år bøjet mig i støvet over en debutplade, denne gang tror jeg sgu jeg nejer og takker ydmygt for en helt unik oplevelse.
Du kan downloade A Hound Ensemble ganske gratis HER eller købe vinylen, som kun er lavet i et begrænset oplag på 300 styk.
Anmeldt af T. Bonde
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
