Varme, fortællende kvinde-singer-songwritervokaler fra A. Fabrin leverer på behagelighedskontoen – men bider så til, når man som lytter er faldet til ro. Prøve for hårdt / Gi’ op for let er mange ting – men især interessant!
Det er ukonventionelt, overraskende – men også en detalje på en EP, hvis overordnede indtryk er ’pænt’.
Der er noget trygt og rart over en mørk kvindevokal. Og tager vi de to sidste numre på Prøve for hårdt/Gi’ op for let, Tårnet og Langt Om Længe, vil udtrykket være særdeles pænt, roligt, næsten messende. Ja, endda poetisk, hvor vers som
Tavst som en trækfugl over havet //
Let og elegant som en hare gennem skoven //
…Har du forladt mig
…bærer en poetisk tråd i det generelt meget vandret, langsomt tænkte nummer.
Men. Så er der også andet nummer, Kommer lykken også til den som venter.
Det er en bidsk, sarkastisk sag over et egalt orgel, hvor status langsomt pilles af den, sangen skrives om:
En flot kandidat og et ufaglært job //
Et kunstlegat og lidt freelance her og der //
Vil du op på 80 lyttere på Spotify
Med hovedet længer’ op i din egen røv
går en række vers om hvad man skal nå, inden man får barn. Dermed spiddes de traditionelle, statusgivende ting som uddannelse, job og i virkeligheden planlægger-genet.
Første gang jeg hørte det, studsede jeg. For i alt det pæne – åbneren Trofast Hund er slet ikke så ’bidsk’ – virker det ærligt talt lidt voldsomt.
Det er bidsk, men det der er fedt ved det er, at det ikke står helt klart om der er tale om en person, om samfundets statussætning eller noget helt tredje. Og som nummerets titel antyder, så svæver der spørgsmål i vinden. Og de vugger så videre i rolig 6/8 efter det sidste refræn er sunget…
Der er noget inciterende over den rolige musik, den mørke, fortællende stemme. At det bliver lidt bidsk i glimt er for så vidt klædeligt og får lytteren til at løfte øjenbrynet.
Det burde have en genre for sig selv, den her form for musik, hvor udtrykket er pænt, men hvor der som en slange i solen pludselig hugges til i teksten.
Huggene går i øvrigt begge veje, da Trofast Hund indikerer en irritation over fascinationen over én, der ikke er opmærksomheden værd. Altså en selv-kritik, der roligt, næsten dovent hældes ud over lytteren. Det skaber lag.
Nu har jeg snart været omkring de fem numre, og Grib en kost og fej skal da også have lidt ord med på vejen. Det er det mest ’urolige’ nummer med nogle ukarakteristiske rytmer og en konstant tekstmæssig reference til ordsproget om at feje for egen dør – her langende ud efter andre, da refrænet går
Er jeg virkelig så svær at rumme
når jeg fylder for lidt.
Prøve for hårdt / Gi’ op for let er en rigtig fin titel på denne EP: Den rummer masser af lag, tvivl, kritik, bidskhed og behagelig æstetik.
Den prøver måske også lidt for meget, men tager stik på den rolige charme og er mange ting, hvoraf ’interessant’ nok må siges at være dominerende.
Rigtig fint udspil!
Anmeldt af: Troels-Henrik B. Krag
