Home Seneste August 2013 - Nyheder GFR Fokus: Koncerter i Aarhus, uge 35-36

GFR Fokus: Koncerter i Aarhus, uge 35-36

2877
0

Aarhus Festuge er på trapperne, studierne er startet, sommerferien er slut. Det betyder også, at der på spillestederne i Aarhus er mulighed for at opleve masser af rock i flere forskellige afskygninger den kommende uges tid. Vi har samlet nogle bud på, hvor du kan lægge nogle af dine sparepenge og veksle dem til musikalske oplevelser af høj klasse. 

 

Torsdag d.29/8: Black Market Karma + Oracle O

Radar, Døre kl. 20, Koncertstart kl. 21

60 kr. (10 kr. hvis man er i besiddelse af et Lydkort til Radar)

Det 6 mand store psykedeliske engelske rockband, Black Market Karma, gæster torsdag aften Radar. Det er et temmelig produktivt orkester, der står på scenen – i 2012 udsendte de både et debutalbum, og yderligere 3 albums. Inspirationskilderne tæller blandt andre Velvet Underground, Brian Jonestown Massacre og Black Rebel Motorcycle Club, og med sig denne aften har de Oracle O, som består af den chilenske guitarist Mauricio Santana og den danske sangerinde Madeleine KATE Mc. De bliver sammenlignet med blandt andre The Raveonettes, så der er psych-rock for alle 60 kr.

http://youtu.be/JGANy6XxcYk

Torsdag d.29/8: Iceage + Support

Train, Døre kl. 19, Koncertstart kl. 20

90 kr. + gebyr

Hvis man hellere vil have nihilistisk punk, så skal man lægge vejen forbi Train torsdag aften. Spillestedet får nemlig besøg af københavnerpunkerne Iceage. Bandet debuterede i 2011 med den meget roste New Brigade og fulgte i år op med You’re Nothing og en koncert på Arena-scenen på årets Roskilde Festival. Koncerten fik ikke de pæneste ord med på vejen – jeg overværede selv koncerten, og det virkede som om bandet var fejlplaceret på Arena og ikke rigtig ramte den nerve, de antageligvis kan ramme på et mindre sted. Som for eksempel på Train. Som opvarming får du oveni Perennial Flax og Red Flesh.

Lørdag d.31/8: Tegn på Trio med Al Spx, Anna Järvinen og Beth Orton

Atlas, Døre kl. 19, Koncertstart kl. 20

273 kr.

Festugen rammer Aarhus i den kommende weekend, og et af årets musikalske arrangementer er koncertrækken “Tegn på Trio”, der trods det lidt fjollede navn, byder på chancen for at stifte bekendtskab med en række spændende solister, der bakkes op af den stærke musikalske trio, Diego Schissi, Gustaf Ljunggren og Tony Garnier. Denne lørdag er det Al Spx, bedre kendt som sangerinde i Cold Specks, som jeg selv har haft fornøjelsen af at opleve live 2 gange, blandt andet på Roskilde i 2012, svenske Anna Järvinen, og engelske Beth Orton. Alle 3 meget dygtige sangerinder med hver deres særegne udtryk. Hvordan det lyder i selskab med musikertrioen får du altså chancen for at opleve lørdag på Atlas.

Søndag d.1/9 og mandag d.2/9: The God That Comes feat. Hawksley Workman

Voxhall, Døre kl. 20, koncertstart kl. 21

160 kr.

Et andet festugearrangement i rockens tegn er en-mands rock-cabareten The God That Comes med den canadiske musiker Hawksley Workman. Forestillingen er baseret på Euripides ’The Bacchae’ og leverer en pop- og glam-rock-hybrid over historien om Bacchus, den græsk-romerske vingud. I en verden styret af en grådig og undertrykkende konge slipper underklasserne sig løs i en spirituel hedonistisk revolution drevet af vin, rituel galskab og ecstasy. Festen ender dog, da kongen konfronterer den nye Gud. Workman demonstrerer i forestillingen en enestående musikalitet, hvor han samtidig betjener flere instrumenter, og skulle have et særligt greb om rockmusikken. Hvad det greb er, kan du altså opleve enten søndag eller mandag på Voxhall.

Tirsdag d.3/9: The Walkmen

Voxhall, Døre kl. 19, Koncertstart kl. 20

250 kr.

Sandelig om ikke der også er kvalitetsmusik på Voxhall tirsdag aften. Her kommer amerikanske The Walkmen nemlig på visit. Amerikanerne har 7 albums bag sig, senest Heaven fra 2012, og er godt vante med anmelderroser. Live har gruppen også fået ros for deres seneste Danmarksbesøg, blandt andet forårets koncert på Amager Bio. The Walkmen’s melodiske, pågående blanding af indie-rock og post-punk bør du tjekke ud, hvis du hungrer efter rock tirsdag aften.

Onsdag d.4/9: Blunt + Hippiesvin

NB: Koncerten er i følge Blunt’s facebookside flyttet fra Headquarters til Backstage, kl. 21

60 kr.

Skal man ikke bruge onsdagen til at lade op frem mod den kommende weekend, så kan man passende tage på Backstage og bruge sit krudt sammen med Hippiesvin og Blunt. Ud over at være i besiddelse af et sejt bandnavn, skulle Hippiesvin være leveringsdygtige i dansksproget rock, med inspiration fra punk, garage og 70’er rock. Blunt har undertegnede haft fornøjelsen af at opleve live et par gange, senest på Radar i marts, og bandets intense blanding af reggae, rock og metal har en helt særlig energi, som bliver blæst ud over scenekanten af det 8 mand store band. Så sving forbi Backstage og bliv reggae-rocket igennem.

Af Judas

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

 

Previous articleThe National – Graceless – 29/8 – 2013
Next articleRadiohead – Just – 30/8 – 2013

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.