Danske Fortress har sendt en digital EP med energisk, old school heavy rock ud i cyberspace. Der bør du tjekke den ud, hvis du er til genren og kan lide bands med et glimt i øjet.
På trods af titlernes em af okkultisme og metalsymbolik, så virker Fortress væsentlig mere loose i lyden og flabet-rockede i udtrykket end det gennemsnitlige heavy-band. Et kig på deres facebook-side viser også et band, der ikke går specielt meget op i at virke seriøst onde, men mere virker som skallerhjerne happy-go-lucky heavy-gutter med tyk selvironi. Of Bones er så vidt jeg kan spore mig frem til, identisk med bandets demo, som har været tilgængelig på bånd, og altså nu er udkommet i digital EP-form, som forløber for et album.
Musikken kigger tilbage på starthalvfjerdsernes heavy rock, hvor bannerførerne var Black Sabbath, Led Zeppelin og Deep Purple, og der er dømt tunge og fyldige riffs og pulserende rytmesektion. Der er en herlig energi over foretagendet, selv om det måske ikke just er banebrydende, hvad der kommer ud af hovedtelefonerne.
Første track hedder ‘Fullmoon’, og tromler frejdigt ud over stepperne, som en tunet Ferguson traktor. Tilføjet lidt kinky orgel, er det en regulær heavy rock basker, der fungerer rigtig fint på genrens præmisser. En saftig guitarsolo får vi også, noget Fortress i øvrigt heller ikke forsømmer muligheden for at fyre af på de øvrige numre på EP’en. Tempoet er relativt højt, og vi er langt fra doom-heavy.
På ‘Howl’ fortsætter tempoet, i en sang, der mere tangerer regulær rock – ‘Howl’s største force (ud over energien) er omkvædet, som sådan set er ganske velskrevet, men der ud over er der ikke meget nyt under solen i forhold til andre bands, der suger næring fra samme retro-depot. ‘Suneater’ har til gengæld mere, der får mig til at stampe med fødderne og blive fanget af energien. Tempoet er måske en tand for højt, og produktionen en tand for loose, men det rykker egentlig rigtig godt, på en dejlig ukompliceret måde, og her er der også et rigtig godt greb om det heavy-melodiske i verset, som har den der episke heavy-feel over sig.
EP’en afsluttes af ‘Thunderbeast’, som netop er et dundrende bæst – det lyder dog som et relativt venligt bæst, du ved, sådan en stor sankt bernhardshund, der elsker at springe rundt og springe op ad folk. Trommerne buldrer afsted og riffet fungerer, ligesom forsangerens vokal, både her og på de øvrige numre, uden at være storslået, fungerer rigtig fint for mig. Det gør det også når Fortress bruger korvokaler.
Energien, spilleglæden og den løse vibe bringer Fortress langt på denne EP. Sangskrivningen er i og for sig også okay, men mangler dog stadig lidt – men det svinger, det er energisk, og man får så absolut lyst til at opleve bandet live. Og det er netop noget af det, en EP som denne skal sørge for. Produktionen kunne godt have været skarpere, men på den anden side havde det måske hevet lidt af det sprælske ud af EP’en – og det havde været ærgerligt. Hvad Fortress får ud af albumformatet og om de har rykket sig sangskrivnings- og produktionsmæssigt, får vi svar på, når debutalbummet lander i begyndelsen af 2014.
Anmeldt af Judas
Of Bones udkom 23. juni. Tjek Fortress ud på deres facebook.
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
