Terminal Argh består af Nana Schwartzlose og Morten Umpff Langkilde og spiller på deres debutalbum en blanding af forskellige musikalske indflydelser, de selv kalder “groove-indie-triphop-rock”.
Nana Schwartzlose står for den vokale del, mens Langkilde står for det instrumentale, og har produceret og mixet. Selv om Langkilde gør det fint på instrumenterne, kan man godt høre, at det ikke er et band, der har indspillet. Det er da også Schwartzlose’s vokal, der er i centrum, og så spindes ind i forskellige instrumentelle universer. Begge er erfarne musikere fra andre sammenhænge.
På ‘Mummy Dance’, der åbner albummet, og er blandt de bedste skud på stammen, med sin skæve rytme, varierede percussion/trommespil, og Schwartzlose’s relativt mørke vokal. Her kommer det groovy også til sin ret, noget man ellers kan savne senere på pladen, og endelig er omkvædet også veludført og fængende.
‘Goddamn Flower Child’ er også blandt albummets bedre i mine ører, med sit både bidske og lytteværdige omkvæd, og sit westernagtige starttema. På den ‘Captain BMD’ er det en truende elektronisk bas, der ligger og brummer, mens synths og trommer er underlægning til et nummer, om en partycrasher.
På ‘Space Baby’ er der guitarriffs ovenpå trommesporene, men ellers er det en relativt forglemmelig størrelse, mens den efterfølgende ‘Middle of a Western’, med gæstevokal af Peter Kingsberry, på grund af vokalarrangementerne, løfter sig op i den gode ende.
Desværre gør ‘Breakfast in Bed’ og ‘Copenhagen’ ikke det store for at tilføje noget til Terminal Argh’s udtryk, der ikke for alvor udvikler sig over albummets 9 numre. ‘In a Car’ har en fin baslinie, og vokalt fungerer nummeret fint, selv om det trækker lidt for længe ud. Afslutteren ‘Before Dawn’ bevæger sig i samme tempo som de øvrige på albummet, nemlig et halvvejs slæbende midttempo, der ind i mellem gør sit for at lulle lytteren i søvn. Det gør at kompositionerne bliver en kende ensformige, og, ja, en lille smule kedelige, selv om der er nok af forskellige lyde og udflugter fra Langkilde, og selv om Schwartzlose’s vokal gør sit til afvekslingen og for at holde interessen fanget, så er strukturen i sangene for ens, og holdt i samme tempo.
Ind i mellem så fungerer det rigtig godt, men på de fleste numre er det temmelig forglemmeligt. Derfor ender Terminal Argh på 3 stjerner for potentialet og de ind i mellem gode idéer, mens de få gode idéer, der er, til gengæld bliver trukket lidt for meget på, hvorfor albummet ender med at være for ensformigt.
Anmeldt af Judas
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
