De mørktonede engelske pige-punkere i Savages har fået en del hype i musikmedierne for deres debutalbum, Silence Yourself. Nu skulle det så vise sig om de live kunne leve op til albummets fine kvalitet.
På grund af lidt tekniske problemer i starten af koncerten, kom bandet ikke for alvor ud over rampen før efter et par numre. Selv om der blev leveret fint spil af kvartetten.
Især bassist Ayse Hassan og trommeslager Fay Milton imponerer med en tight og vibrerende bund for Gemma Thompson’s guitarspil og frontkvinde Jehnny Beth’s stærke vokal, som også står stærkt live. Kommunikationen med publikum er dog relativt begrænset og sporadisk, og performance-delen virker ikke så energisk, som musikken ellers godt kunne signalere.
Savages fungerer bedst i de hurtigt pulserende passager, hvor bas og trommer lægger den rytmiske bund, guitaren kan skære ud og ind i musikken, og Beth’s vokal har en insisterende desperation, der virker gennemført. ‘I Am Here’ og ‘She Will’ står som de stærkeste eksempler på numre, der fungerer for Savages denne aften, selv om førstnævnte afsluttes brat.
På trods af den veludførte musikalske del, bliver jeg dog ikke revet helt med denne aften ved Pavilion. Savages kan bestemt spille, men albummets numre, der står stærkt i studieversionerne, flyder lidt mere sammen i samme mørke, 80’er inspirerede punk-tåge live. Når Jehnny Beth så samtidig virker lidt træt inde under Pavilions kuppel, så føles det som en lidt rutinepræget performance fra de 4 unge kvinder. Måske oplevelsen havde været mere intens under tag, men her flyver en del af intensiteten væk mod Roskildes aftenhimmel, og efterlader 4 jævne stjerner til Savages.
Af Judas
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, Roskilde and the what have you – hver dag!
