Hvad ville der mon ske hvis Beth Hart og Slash fik et barn? Så ville det måske lyde som århusianske Scarlet Valve? I hvert tilfælde var det den første tanke, der strejfede mig da jeg hørte åbningsnummeret på Scarlet Valve’s debutplade Struck By Bottle. Det, eller en jysk pendant til måske/måske ikke opløste Velvet Revolver, med en bag mikrofonen, der lyder knap så fimset og plagiat liderlig som Scott Weiland.
Alt dette ment som den størst mulige kompliment, for det her rykker så man bliver helt øm, og rykker samtidig ved mindst to fordomme – 1) Kvindelige vokalister har ingen ting at gøre i ægte rockmusik 2) Og slet ikke som frontfigurer i et dansk band. Det er hvad vi har med at gøre er klassisk rock ‘n roll, med to guitarer, bas, trommer og en kvindelig vokal i front, og den klassiske opstilling er hverken noget de lægger skjul på, eller skammer sig over. Det her er skamløs rock af den amerikanske skole – store riffs, fuld skrald på rytmesektionen og et tempo lige til at give den gas på the highway… eller de jyske motorveje.
“My Mysterious Ways” er nok egentlig hovedårsagen til Beth Hart sammenligningen, her synger Camilla Wedel Olsen nemlig lidt som den amerikanske furie, bare med selvkontrollen indtakt og uden at forsøge at skrige hovedet af lytteren. Dermed ikke sagt at der ikke er smæk på, men det er i fine doser, det samme kan siges om musikken, der viser tænder og bider i tilpasse mængder. Arven og inspirationen efter Velvet Revolver er også tydeligt at høre, uden at det kammer over i kopi og plagiat. Fedt åbningsnummer!
Herefter suser de følgende 10 numre ud af højtalerne uden særligt mange dikkedarer og pusterum, afleveret af et kompetent og teknisk velfunderet band, hvor guitarerne er i centrum, som genrekonventionerne forskriver det. Dermed ikke sagt at bas og trommer bliver begravet, men de får bare ikke lov til at sole sig i spotlyset på samme måde, det her ER spade rock with a female touch. Det skal lige nævnes, at jeg har hørt numrene på min computer, så eventuel brok over lyd/produktion kan skyldes mine ringe højtalere (ja, jeg har haft akut hifi sammenbrud, så pc’en er mit anlæg!).
Skal man lave en grovsortering i sangene, og det har jeg valgt at man skal, basta, så er der nogle generelle træk der går igen hele vejen igennem, og andre der gør at man kan opdele dem lidt i “kategorier”. Helt overordnet sagt, så er der god energi fra start til slut, der spilles med overbevisning og man kan mærke at det bliver svedt ud af folk der virkelig brænder for rockmusik.
Dykker vi længere ned i rockdynget, så har vi et par numre, “Social Skills”, “Courier” og No Way In Hell”, der alle lyder lidt 90er agtige, uden at det skal lyde negativt, jeg elsker 90erne for pokker – jeg var ung! Muligvis også derfor jeg synes, at jeg hører 90er tendenser i lyden på disse numre, det er ikke sikkert det er noget bandet selv er bevidste om? Fælles for dem er det gode tempo i sangene, hvor især “Courier” markerer sig ved, at lyde meget in your face, med en rå vokal i front, en vokal jeg visse steder i nummeret egentlig godt kunne tænke mig at høre rigtig whisky og Cecil hærget. “No Way In Hell” har også nogle 80er tendenser gemt i sig, med et hidsigt riff lige før sidste omkvæd – i det hele taget vises der fin alsidighed indenfor den sleazy rock ‘n rolls grænser, uden at det bliver vildt dirty.
Førnævnte Velvet Revolver’s spøgelse hjemsøger “Six String Circus”, “Borderline og “This Is The Cigarette Club”, Velvet der på mange måder var Slash’s Guns N’ Roses version 2.0, men alligevel havde sin egen karakteristiske lyd. Den går igen her, men Scarlet Valve gør det alligevel til deres eget, selvom inspirationskilden er tydelig at høre. Det er de store og beskidte riffs der dominerer, tilsat en usentimental kvindestemme og et konsekvent melodisk drive, der afviges ikke meget fra “formlen”, men den fungerer også glimrende. “This Is The Cigarette Club” er nok min favorit i denne trio af numre, et nummer der eksploderer ud af starthullerne, forsætter med big riffing og en hæsblæsende og lettere febrilsk stemning.
Det hele er dog ikke hovedet under armen og af sted tempo, “Leaving” sætter den et hak ned, med mere melodiske riffs frem for salverne der fyres af på andre numre, og Camilla Wedel Olsen’s vokal præsenterer sig i et mere sårbart og nøgent leje, kontra den rå rockchick, klædeligt, og godt at høre at Scarlet Valve også formår dette.
I den modsatte ende af skalaen har vi “Baggage”, der gennemsyres af et tungt metallisk guitarriff, en mere atmosfærisk stemning – et nummer med en god opbygning, der løftes et trin op i den flotte afslutning.
Eneste nummer der ikke helt overbeviser mig er den Led Zeppelin blues’ede “What You Want”, jeg kan høre ideen i det, men udførelsen måtte efter min smag gerne være endnu mere gennemført blues storladent og groovy, og med meget mere markant smæk på trommerne, det lyder lidt ordinært her – men det kan skyldes mit omtalte højtaler problem, der er muligvis mere bund i produktionen og swung i nummeret under bedre lytteforhold!?
“Fleur De Lys” lukker Struck By Bottle for fuld udblæsning, som en hvirvelvind i øregangene, og pludselig slår det mig at Wedel Olsen’s vokal måske også minder en lille smule om Hayley Williams fra Paramore, bare tilsat a whola lotta woman i stedet for emo lillepige attitiude. Godt punktum for pladen.
Det er ikke skide indviklet eller nyskabende det Scarlet Valve har gang i, men det er bundsolidt, energisk og virker ikke mindst ærligt, hvilket er en befrielse. Der mangler måske lige den helt store sang, som kunne løfte dem det sidste niveau op, og nogle af numrene flyder lidt sammen og bliver til en samlet masse. Man kan ikke sige at pladen mangler variation som sådan, for den er der, men der måtte måske i virkeligheden gerne flirtes endnu mere med forskellige ideer som bryder skabelonen – og så må det for min skyld gerne blive ENDNU mere beskidt og råt. Indtil da er det en skarpskåret og flot skabelon bandet opererer i, et band der måske rummer endnu mere end de selv har opdaget, og har evnerne til at sprænge de rammer de selv har sat op?
Det her er et album man sagtens kunne forestille sig være soundtrack til en tur ned af Århus’s Sunset Strip, Skolegade, hvor numrene banker ud fra en beværtning imens luften er tyk af røg, fadøl og rocket lir.
Bandet består udover Camilla Wedel Olsen af Mikkel Wedel Olsen, Martin Kielland-Brandt, Johan Overlade og Søren Skovgaard.
Du kan lytte til hele Struck By Bottle pladen på Scarlet Valve’s Facebook side under Bandpage https://www.facebook.com/scarletvalve
Her (på Facebook) kan pladen endvidere bestilles i fysisk form ved at kontakte bandet på mail.
Anmeldt af Kodi (giver ikke stjerner til upcoming & demoer m.m.)
Find og “like” GF Rock på Facebook HER
