Home Roskilde Festival RF 2006 RF06: Scissor Sisters – Fredag, Orange *****

RF06: Scissor Sisters – Fredag, Orange *****

2636
0

SaksSusme:

Modvilligt havde jeg i nattens lune mørke indfundet mig foran Orange kl. 01, da der ikke var andet i programmet der tiltalte mig på det pågældende tidspunkt.

Homo-erotisk discopop fra et dekadent New Yorker (musik)kollektiv, var bestemt ikke det der stod øverst på listen da jeg stod op den morgen…
Nuvel, de havde da et fængende hit eller to i 2004, hvor de havde den tvivlsomme ære at spille på Arena søndag midnat, men ærligt talt syntes jeg joken var død og begyndt at lugte derefter for længst!

Men ved alle coke-sniffende disco-guder hvor fik jeg mig en overraskelse af helt uventede proportioner. Jeg æder ikke gerne mine ord igen, og slet ikke de kritiske, men i dette tilfælde havde jeg ganske enkelt undervurderet det feststemte band på scenen – så håber et stort ”undskyld tøser” herfra, sparer en større tudetur fra dem.

De kickstartede den store fællesfest med hittet ”take your mama out”, en sang Elton John garanteret gerne ville have skrevet, og var fra første sekund ustoppelige i deres iver efter at tilfredsstille et talstærkt publikum.
Når man i den grad lægger ud med det ene af to store hits, kunne man hurtigt få bange anelser om, at de hurtigt ville tabe party-pusten. Men selvom de fleste af de følgende sange var ukendte for moi, så faldt underholdningsværdien aldrig.

Scissor Sisters er anført af 2 forsangere, mand og kvinde, begge ekstremt velsyngende og glimtende som utrættelige kulørte lamper – spændvidden hos begge synes temmelig begrænset, men det de kan, mestrer de uden ridser i plateauskoene.
I det hele taget var hele bandet en velfriseret, farvestrålende og flamboyant 70´er lyds jukebox, hævet direkte op på Roskildes største diskotek fra deres hjemlige ”Studio 54”.
Mellem numrene var der tid til intens flirtende kontakt med publikum, som i flere tilfælde i tone og ordvalg var mere end almindelig lummer og seksuelt ladet. Hverken musik eller optræden lagde skjul på seksuel orientering og præferencer. Der blev ikke lagt fingre imellem, eller det var måske netop det der gjorde i overført betydning, hvilket gav hele deres show en befriende frisindet stemning.
Den løssluppene stemning virkede dog hverken kalkuleret, overfladisk eller useriøs. Dertil føltes det alt for oprigtigt, ærligt og imødekommende – og topprofessionelt i samtlige afkroge af den forvoksede natklub.

Selv Pink Floyd klassikeren ”Comfortably Numb”, i deres helt egen skingre voldtagede udgave, fik de til at blinke som en kæmpe discokugle foran en dampende Orange silhuet.
Det udskejende live-show indeholdt samtlige ingredienser og væsentlige elementer til en svedig og tilfredsstillende bytur – en kæmpe stor velsmagende drink med opfindsom udsmykning og tørst efter en dobbelt op. Men måske var alkoholprocenten ikke så stor, for tømmermænd vågnede man ikke op med dagen efter, i hvert tilfælde ikke fra det man indtog i Søstrenes bar!
Men det var garanteret det nærmeste man kom på uforpligtende god sex på dette års festival, selvom jeg ellers ikke tænder på den slags de tilbyder…….

Kodi

Previous articleRF06: Primal Scream – Lørdag, Orange *****
Next articleRF06: Seeed – lørdag, Arena *****

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.